Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
I arbejdet med børn og unge er relationer et centralt ord. Har vi det godt sammen, tør vi fejle, skriver Anders Thorsen.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

I arbejdet med børn og unge er relationer et centralt ord. Har vi det godt sammen, tør vi fejle, skriver Anders Thorsen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Skolelærer: Livsmestring løser ikke unges mistrivsel. Det gør relationer og fællesskab

Stresspanelets forslag om at sætte faget 'livsmestring' på skoleskemaet vil ikke hjælpe børn og unge ud af mistrivsel. Men det vil gode relationer, som opnås med tid og nærvær, der konstant skal plejes, skriver skolelærer Anders Thorsen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For nogen tid siden skulle jeg have en sen eftermiddagstime med en klasse. Da jeg trådte ind i klasselokalet, så jeg en af en af pigerne sidde for sig selv. Hun er en vildt dygtig og social pige, men denne dag så hun helt grå og mærkelig ud i ansigtet, så jeg spurgte hende, om hun var okay. Mere skulle der ikke til, før tårerne trillede ned ad kinderne i stride strømme.

Det viste sig, at denne teenagepige, i lighed med mange andre, havde fået stress. Jeg forestiller mig, at det er sådan nogle unge som hende, regeringens stresspanel har haft i tankerne, da de for nyligt foreslog, at 'livsmestring' skulle på skoleskemaet. Efter norsk forbillede skal livsmestring være med til at de give de unge kompetencer, som fremmer god psykisk og fysisk sundhed - og dermed lære at håndtere stress.

Det lyder umiddelbart sympatisk. Problemet er bare, at forslaget om livsmestring skriver sig ind i en lang række løsningsforslag, som individualiserer de unges trivselsproblemer. Det er som om, at vi siger til de unge: Har du et problem? Så må du nok hellere få noget livsmestring. Eller mindfulness. Ellers kan du tale med en psykolog. Måske endda med en ungdomspræst, så du kan få nogle redskaber og kompetencer til at håndtere din stress.

Det er sgu tarveligt, at vi individualiserer unges problemer, som vi som voksne - lærere, forældre og ikke mindst politikere - har været medskabere af

For at sige det ligeud: Det er sgu tarveligt, at vi individualiserer unges problemer, som vi som voksne - lærere, forældre og ikke mindst politikere - har været medskabere af. Det er nemlig os, der har skabt rammerne om et børne- og ungdomsliv, hvor de fra børnehavealderen opfostres til at præstere for at komme godt videre i systemet. Vi fortæller dem, at det, der giver dem værdi, er det, de præsterer. Blandt andet derfor ser vi nu en sand stressepidemi blandt unge.

Anders Thorsen, skolelærer

Anders Thorsen, skolelærer

Naturligvis spiller sociale medier også en rolle, men når 25,1 procent af de unge mellem 16 og 24 ifølge Den Nationale Sundhedsprofil har et højt stressniveau, og når tallet for kvinderne i aldersgruppen er helt oppe på 40,5 procent, er der simpelthen også noget, vi burde se på i skole- og uddannelsessystemet. Vi kan ganske enkelt ikke tillade os at gøre løsningen til de unges alene.

Gode relationer skaber trygt læringsmiljø

I arbejdet med børn og unge er relationer et helt centralt nøgleord. For at skabe et trygt læringsmiljø skal vi have det godt sammen. Har vi det, tør vi også i langt højere grad at lave fejl og prøve nye og spændende ting af med den risiko, at det ikke altid bliver til et 12-tal. Med gode og sunde relationer føler vi os som en del af et fællesskab, der respekterer vores forskelligheder og accepterer os, som vi er. Ikke blot for, hvad vi præsterer.

Gode relationer og sunde fællesskaber opnås ikke med lærerplaner fra vuggestuealderen, nationale tests og fremdriftsreformer. De nås heller ikke ved at indføre livsmestring eller mindfulness, som individualiserer børn og unges vej mod voksenlivet.

Tværtimod opnås de med tid og nærvær, som konstant skal plejes. Desværre har vi i daginstitutioner, på skoler og på ungdomsuddannelser mindre og mindre tid til det vigtige relationsarbejde. Der bliver simpelthen færre og færre voksne til flere og flere børn og unge, og dermed bliver der mindre tid til nærvær og til at pleje relationer. Det kan vi ikke løse ved at indføre livsmestring, for de færre voksne er udtryk for strukturelle valg foretaget af politikere over de sidste mange år.

Min elev, der gik ned med stress, er så småt på vej tilbage til sit gamle, glade jeg. Men det har taget tid og en masse godt relationsarbejde i familien og i skolen. Hendes klassekammerater har gjort en kæmpe indsats for at få hende tilbage i fællesskabet, ligesom familien har været der fuldt ud for hende. Jeg ville ønske, at vi lærere havde haft tid til - i vores relationsarbejde - at opdage hendes mistrivsel langt tidligere. For det gjorde vi ikke. Lad os få den tid, så vi i fremtiden kan undgå, at andre unge ender som hende.

Deltag i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden