Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vælger folkeskolen den lange og tidskrævende vej til teknologiforståelse i undervisningen, kan det ende med et Danmark med myndige individer, der er uddannet til kritisk at kunne gebærde sig i en digitaliseret verden, skriver Ole Sejer Iversen og Christian Dindler.
Foto: Preben Madsen / Ritzau Scanpix

Vælger folkeskolen den lange og tidskrævende vej til teknologiforståelse i undervisningen, kan det ende med et Danmark med myndige individer, der er uddannet til kritisk at kunne gebærde sig i en digitaliseret verden, skriver Ole Sejer Iversen og Christian Dindler.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Der er to veje til teknologiforståelse - kære folkeskole, valget er dit

Kursen for næste generations digitale kundskaber skal sættes, og folkeskolen skal vælge, hvilken vej den vil gå: Den korte og billigere vej eller den lange og dyrere vej, hvor endestationen potentielt er et Danmark med digitalt myndige individer, skriver to forskere.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Teknologiforståelse har fundet vej til skoleskemaet på 46 udvalgte skoler, men folkeskolen står ved en skillevej, hvad angår fagets indhold. Kommuner og skoleledelser skal vælge hvilken kurs, der skal udstikkes for næste generations kundskaber udi digital teknologi. To mulige veje toner frem.

Den lette vej

Den ene vej er behagelig og hurtig. Den er kendetegnet ved, at man lytter til sin mavefornemmelse. Hvis man synes digital teknologi er vidunderligt, så bestykker man skolen med teknologi og begejstres ved dens fortræffeligheder. Ganske vist er teknologien dyr i anskaffelse, men heldigvis kan børnene få en masse gratis erfaringer med teknologien ved at dele billeder, video og tekstindhold på teknologigiganternes gæstfrie og omkostningsneutrale tjenester.

Man skal slå knuder på tungen for at sige ‘iterativ designproces’, ‘computationel tænkning’ eller ‘digital myndiggørelse’, som indgår i teknologiforståelsens sprog

Siger mavefornemmelsen omvendt, at teknologien er djævlens værk og den sandsynlige årsag til alle ungdommens ulyksaligheder, så indfører man forbud og beder eleverne aflevere deres telefoner ved skolens indgang. Forbud vil givetvis stoppe misbrug af teknologi i timerne og et reguleret internet i børnehøjde kunne være en fredelig oase for en omgang teknologisk tørsvømning.

Ole Sejer Iversen, professor
Foto: Privatfoto

Ole Sejer Iversen, professor

Skulle man være så uheldig, at mavefornemmelsen ikke siger noget, så fortvivl ikke; mediebilledet fyldes til stadighed med hverdagsprædikanter, der kan berolige med at det der med digitalisering i virkeligheden er helt enkelt. Disse prædikanter kan som regel forklare det hele med tre regler eller syv principper garneret med en hård punchline. Frygt eller henrykkelse er som regel det brændstof, der driver disse prædikener. Begge dele umyndiggør eleverne enten gennem en ukritisk begejstring for teknologiens fortræffeligheder eller gennem forbud.

Den lange vej

Den anden vej, som folkeskolen kan vælge, er kringlet, hullet, og på et godt stykke af strækning er der endnu ikke asfalteret. Den kræver, at kommuner og skoleledelse accepterer, at ganske som matematik, dansk og biologi har et fagsprog således også teknologiforståelse.

Man skal slå knuder på tungen for at sige ‘iterativ designproces’, ‘computationel tænkning’ eller ‘digital myndiggørelse’, som indgår i teknologiforståelsens sprog.

Endvidere findes der et meget sparsommeligt udvalg af undervisningsforløb og kun en lille gruppe af lærere, der har erfaringer med fagligheden. Ej heller kan aspirerende lærere finde tryghed på landets læreruddannelser, da disse også mangler erfaring med fagligheden.

Christian Dindler, lektor, AAU
Foto: Privatfoto

Christian Dindler, lektor, AAU

Man skal på den lange vej fortsætte en dansk tradition for myndiggørelse, hvor eleverne lærer kyndig og kritisk omgang med virkeligheden, som tæller både varme kogeplader og skarpe knive i madkundskab, dybt vand i svømmehallen og et internet, som er sparsomt reguleret. Anlægsprojekter er dyre, og denne vej er ingen undtagelse: Den kræver en massiv investering, ikke i Chromebooks og iPads men i uddannelse af lærere og i skabelse af undervisningsmateriale, der virker.

Valget

Vælger folkeskolen den lette vej, kan der spares en masse penge og besvær, og på den korte bane kan vi symptombehandle nogle af de umiddelbare udfordringer, der knytter sig til digital teknologi og skolen.

Vælger folkeskolen den lange vej, bliver det besværligt, tidskrævende og dyrt. Til gengæld er endestationen potentielt et Danmark med myndige individer, der er (ud)dannet til kritisk, nysgerrigt og kyndigt at kunne gebærde sig i en digitaliseret verden.

Kære folkeskole, valget er dit.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden