Inklusionsopgaven i folkeskolen trænger til at blive vasket ren for tal, diagrammer og nødløsninger, skriver pædagog Sebastian Jørgensen.
Foto: Privatfoto

Inklusionsopgaven i folkeskolen trænger til at blive vasket ren for tal, diagrammer og nødløsninger, skriver pædagog Sebastian Jørgensen.

Debat

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Har forsøget med inklusion skabt grobund for yderligere eksklusion?

Inklusionsopgaven trænger til at blive vasket ren for tal, diagrammer og nødløsninger. I stedet fortjener den at blive set på med pædagogiske, faglige og ikke mindst menneskelige briller. For både lærerne, pædagogerne og børnenes skyld, skriver pædagog.

Debat

Jeg blev i 2014 uddannet pædagog, og igennem hele mit uddannelsesforløb havde jeg en drøm om at gøre en forskel for børn og unge på en eller flere af landets folkeskoler.

Jeg anså folkeskolen for at være en afspejlning af vores samfund og som en institution, der ville være i stand til at gøre børn og unge parate til at leve det liv, der efterfølgende venter dem uden for folkeskolens - hvad der burde være - trygge rammer. En folkeskole, der har plads til mangfoldighed, diversitet og personlighed. Hvor børnene ses som mennesker, og hvor nødvendige tiltag bliver iværksat for at hjælpe til den bedst mulige trivsel for alle elever.

Desværre er det ikke den realitet, der viser sig, når man som lærer eller pædagog har sin daglige gang på en folkeskole anno 2019.

Erkend vrede og frustration hos eleverne

Dagligdagen på en dansk folkeskole er en træt og udmagrende vandring igennem en byge af frustration og utryghed, der udspringer af en stigende magteløshed over for den massive inklusionsopgave, som folkeskolen i sin helhed og især eleverne, står midt i. En inklusionsopgave, der trænger til at blive vasket ren for tal, diagrammer og nødløsninger. I stedet fortjener den at blive set på med pædagogiske, faglige og ikke mindst menneskelige briller. For både lærerne, pædagogerne og børnenes skyld.

Det påvirker ikke kun det enkelte barn, når det mistrives. Det påvirker hele klassen, årgangen, skolen og personalegruppen

For det er vi nødt til. Vi er nødt til at rette blikket imod den mistrivsel, som alt for mange børn lever med i dag. Det er langt fra nok, at inklusionsopgaver løses med handleplaner, læreplaner, møder og ressource-teams. Der er behov for langt bredere, tidligere og fremadrettede tiltag for at kunne komme denne opgave til livs. Vi har behov for at konkludere, at ikke alle børn på denne jord er skabt til at kunne navigere i en, til tider, voldsomt kaotisk hverdag.

Det er nødvendigt, at vi, pædagoger, lærere, ledelse og kommuner, for alvor begynder at se de børn, som lever i en hverdag fyldt op med vrede og frustration, som jeg ser som en konsekvens af konstant at blive placeret i situationer, som man ikke kan forlange dem alle at skulle kunne håndtere. Det kan ikke længere være acceptabelt, at børn i alvorlig mistrivsel bare skal kunne rummes fysisk, og at pligten til opsyn er målet for succes.

Lad os bruge pædagogernes faglige viden

Det er nødvendigt at iværksætte konkrete, gennemarbejdede specialpædagogiske tilbud med baggrund i det høje faglige niveau, der eksisterer for både pædagoger og lærere landet over. Der er et massivt behov for ressourceforløb bygget op i enkle og overskuelige læringsmiljøer. Hvor pædagogerne og lærernes faglige viden kommer til sin ret, og hvor der for alvor gives plads til fordybelse og udvikling.

Vi er nødt til at lægge de store forkromede kommunale planer om merlæring og merviden på hylden for at øjeblik og gøre os selv bevidste om den opgave, vi står overfor. Vi har et ansvar over for de børn og forældre, vi omgiver os med. Forældrenne har tårnhøje forventninger til, at børnene bliver taget i hånden og vejledt i nogle omgivelser, der muliggør en optimistisk og optimal vej igennem folkeskolen og ud på den anden side.

For det kan lade sig gøre. Men det kræver altså, at nogen er deres opgave voksen. Der må og skal reageres på pædagogerne og lærernes opråb om de fortvivlede forhold, som eksisterer i masser af skoleklasser rundt om i landet. For det påvirker ikke kun det enkelte barn, når det mistrives. Det påvirker hele klassen, årgangen, skolen og personalegruppen. Det er på tide at stoppe op og spørge: Har forsøget med inklusion skabt grobunden for yderligere eksklusion?

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden