Flere unge mistrives, og det skal både lærere, politikere, skolerne, forældre og elever samarbejde om at lave om på, skriver inklusionspædagog. Her ses 6.A på Magleblikskolen, der undervises i Psykiatrifondens bus.
Foto: Joachim Adrian/Ritzau Scanpix

Flere unge mistrives, og det skal både lærere, politikere, skolerne, forældre og elever samarbejde om at lave om på, skriver inklusionspædagog. Her ses 6.A på Magleblikskolen, der undervises i Psykiatrifondens bus.

Debat

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Vi skal i fællesskab hjælpe vores børn ud af mistrivsel

Flere børn mistrives i skolerne, og det skal lærere, pædagoger, forældre og elever i fællesskab forsøge at gøre op med. Politikerne bærer derudover en stor del af ansvaret – i stedet for at revolutionere folkeskolen, burde vi i stedet arbejde videre med det, der engang fungerede godt, skriver inklusionspædagog.

Debat

Det går stærkt i folkeskolen i dagens Danmark, og det er på tide, at vi stopper op og tænker os om. Jeg er inklusionspædagog på en skole på Vestsjælland, og jeg er bekymret for vores elevers trivsel, læring og fremtid.

Igennem mit arbejde oplever jeg, at flere børn og unge mistrives; de får angst, depression og stress. Vi ser en stigning i, at flere og flere elever i en kortere eller længere periode slet ikke kommer i skole. Jeg mener ikke, at der er en enkel årsag til dette det er snarere en kombination af flere ting.

Politikerne tænker kvantitet frem for kvalitet

Politikerne har en stor del af ansvaret for den stigende mistrivsel hos eleverne, da de desværre ikke har lyttet til hverken lærere, pædagoger, forældre eller elever, når de har demonstreret og råbt op. Det virker som om, at det eneste, der tæller, er gode PISA-resultater; det er de gode præstationer og de gode karakterer, der er i fokus, og ikke elevernes trivsel.

Vi er gået væk fra at have fokus på det hele menneske, hvor vores mål med de unge mennesker var, at de blev nogle omsorgsfulde, kreative, nytænkende og selvstændige unge borgere, som vi trygt kunne sende ud på arbejdsmarkedet, og som vi vidste ville bære det danske velfærdssamfund videre.

Jeg håber, at vores politikere vil åbne deres øjne og sind og erkende, at der er noget råddenskab i det danske skolevæsen, som vi i fællesskab skal have rettet op på

De stigende adgangskrav til de videregående uddannelser er også med til, at vi presser vores unge mennesker yderligere, og de skal i en tidlig alder tage beslutning om, hvilken uddannelse de gerne vil have. Der er ikke meget plads til at mærke efter, prøve af, eksperimentere eller fejle, hvilket er en vigtig del af læringen. Men hvis vi fejler i valget af uddannelse, så bliver de unge straffet ved, at de til sidst ikke har mere SU tilbage.

Skolereformen har sin del af skylden. Vores elever er begyndt at reagere på de lange skoledage. De har alt for lidt tid og overskud til deres fritidsaktiviteter og til at se deres kammerater. Det er som bekendt lige besluttet, at 0.-3. klasse skal have 2 1/4 timer mindre om ugen, men efter min mening skulle deres dag være endnu kortere, så de havde mere tid til fri leg og til at udvikle deres sociale kompetencer sammen med deres kammerater.

Jeanette Kjærgaard Christensen, inklusionspædagog
Foto: Privatfoto

Jeanette Kjærgaard Christensen, inklusionspædagog

Jeg undrer mig over, at man tænker kvantitet frem for kvalitet. Med skolereformen havde man håbet på at kunne løfte de fagligt svage elever, men de bliver blot endnu mere skoletrætte, end de var i forvejen, og denne skoletræthed eller skolemæthed rammer nu også andre elever, som ellers har fungeret fint i den danske folkeskole.

Skolen sætter rammerne

Skolen bærer selvfølgelig også en del af ansvaret, men det er lidt mere kompliceret, da skolerne naturligvis skal følge den lovgivning, og de er også presset af at skulle vise gode resultater. Vi kan dog stadigvæk på skolerne holde det hele menneske for øje og arbejde med omsorg, medmenneskelighed, kreativitet, etik og moral, og hvis vi oplever, at hverdagen ikke fungerer optimalt for vores elever, må vi gøre opmærksom på det.

I tilfælde af at vi har med elever at gøre, der har en diagnose, skal vi holde fast i, at vi har fokus på det hele barn og ikke kun diagnosen, da udfordringerne og kompetencerne kan være meget forskellige fra elev til elev på trods af samme diagnose.

Samarbejde og kommunikation med forældrene er vigtigt, men det er også på sin plads, at det i sidste ende er skolen, der sætter rammerne for eleverne for at få hverdagen til at fungere, hvis de vurderer, at nogle bestemte vilkår er bedst for skolens elever.

Vi forældre har et ansvar

Der er ingen tvivl om, at vi forældre ønsker det bedste for vores børn. Når ens barn mistrives, bliver man som forældre naturligvis bekymret, og man vil gøre alt for, at ens barn kommer i trivsel igen.

En elev, der har nogle udfordringer, vil ofte helst blive hjemme, da der er trygt og rart. Det er dog ikke altid den bedste løsning, da udfordringerne ikke forsvinder af sig selv, og det kan blive sværere og sværere at komme tilbage til skolen jo længere tid, man har været væk.

Det kan være svært for mor og far at sende ens barn afsted, hvis man ved, at barnet får det fysisk eller psykisk dårligt, når det er i skole, men min erfaring er, at vi skal støtte eleverne, tale med dem om, hvad der er svært og finde ud af, hvordan vi kan hjælpe dem og få en hverdag til at fungere. Vi skal ikke skærme dem for problemerne, udfordringerne eller kriserne.

Der findes intet quick fixder kommer kun hårdt arbejde ud af udfordringerne, men vores børn skal lære og erfare, at de godt kan komme igennem det med støtte og hjælp fra de voksne. Og det er en vigtig lærdom og en stor sejr, hvis børnene tør arbejde med udfordringerne og kommer helskindet igennem dem.

Vi skal selvfølgelig tage hensyn til, og være opmærksom på, deres trivsel, men vi skal også turde hjælpe dem med at få hår på brystet. Nogle gange skal de måske have et kærligt spark bagi samt støtte og vejledning for at få modet til at gå i krig med deres udfordringer og kriser.

Alle skal bidrage til sund trivsel

Jeg mener, at forældre, pædagoger og lærere i høj grad har brug for at tale sammen. Vi skal forventningsafstemme, så vi i fællesskab kan hjælpe vores børn, vores elever med at bibeholde livskraften, lyst, modet og engagementet til at lære og til at gå i skole.

Vi kan og skal ikke indrette folkeskolen efter det enkelte barn, da det er en umulighed, men vi skal have en folkeskole, hvor både forældre, elever og de ansatte på skolen i samspil bidrager til det gode læringsmiljø og den sunde trivsel.

Jeg siger ikke, at vi skal tilbage til den 'gamle' folkeskole, men vi skulle måske bygge videre på det, der fungerede engang i stedet for at prøve at revolutionere folkeskolen fuldstændig. Jeg håber, at vores politikere vil åbne deres øjne og sind og erkende, at der er noget råddenskab i det danske skolevæsen, som vi i fællesskab skal have rettet op på.

Deltag i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden