Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Synlig læring er ikke nødvendigvis motiverende for eleverne, skriver skolelærer Jan C. Hansen.
Foto: Privatfoto

Synlig læring er ikke nødvendigvis motiverende for eleverne, skriver skolelærer Jan C. Hansen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: På en skala fra 1-12, hvor god er synlig læring?

Synlig læring giver desværre nogle afbræk i elevernes læring. For de skal hele tiden forholde sig til læringsprocessen frem for at fordybe sig i emnet, skriver skolelærer Jan C. Hansen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Eleverne i 1. klasse havde arbejdet stille og meget koncentreret i 40 minutter, fordybet i deres opgaver. Til sidst fik de en belønning for deres fordybelsesiver: De fik lov til at danse Just dance. Kontrasten var fuldendt; fra at tegne sirlige mønstre og lave spejlinger uden meget snak, var klasseværelset fyldt med glæde og grin i noget nær ti minutter, fordi YouTube viste 'Waka Waka' med Shakira.

Både drenge og piger forsøgte med stor iver at efterabe de bevægelser, som projektoren sendte ud på den hvide tavle. Hurtigt fik børnene organiseret sig, så de præsenterede hver sin figur, og undervejs koordinerede de deres bevægelser med hinanden og musikken – en øvelse, som krævede samarbejde, en øvelse som børnene bestod med bravour.

Lad lærerne alene styre, hvilke rammer børnene skal arbejde ud fra. Lærerne ved trods alt, hvordan man målretter undervisningen

Der blæser en del politiske vinde ind over folkeskolen. Det giver nogle krusninger på overfladen, som kan mærkes helt ind i klasseværelset. Intentionerne fra politikerne er sikkert velmente, men de er ikke altid særlig bevendte. Blandt andet har politikerne besluttet, at lærerne skal arbejde med begrebet synlig læring.

Eleverne oplever ikke fordybelse

Kort fortalt handler synlig læring om, at eleverne skal vide, hvad de kan inden start, så eleverne kan se, hvad de har lært til sidst. For at give det en yderligere værdi skal eleverne også målsætte deres læringsproces undervejs, så de får ansvar for deres egen læring. Denne undervisningsform giver desværre nogle afbræk i elevernes læring, fordi de hele tiden skal forholde sig til læringsprocessen frem for at fordybe sig i emnet.

Billedlig talt er elevernes læring som et tandhjul: Når de er fordybet, så arbejder de i flow. Men processen med den synlige læring går ind i tandhjulet og skaber nogle hak. De skal hele tiden reflektere over, om de nu har nået deres mål. Dermed forsvinder flowoplevelsen i tandhjulet. Tandhjulet begynder at hakke, og så kommer oplevelsen af dårlig læring og mere rugbrødsarbejde.

Rent praktisk skal eleverne vurdere sig selv på en skala fra 1 til 12, hvor 1 er det dårligste, og 12 er det bedste. Det sker gennem en elektronisk læringsplatform. Det kan i sig selv være svært for eleverne – både i 1. og 9. klasse. I 1. klasse forstår eleverne ikke helt, hvorfor de skal lave synlig læring. I deres verden handler det om at gøre noget for læreren, ikke for dem selv. Koblingen mellem det, som sker på computeren,og det, som de arbejder med i klassen, er ikke meningsfuld i deres læringsmæssige forstand.

»Når fordybelsen lykkes, bliver jeg som lærer overflødig«

Jeg oplever, at det, som giver eleverne mening, er, når de får lov at fordybe sig i opgaver uden at have oplevelsen af et mål. Når fordybelsen lykkes for alvor, bliver jeg som lærer overflødig. I elevernes forståelse så er faget fantastisk, når de kan fordybe sig og lykkes med det. Deres motivation ligger ikke i at vide, hvad de ikke kan men i at udvikle sig i trygge og opbyggende rammer. Lad lærerne alene styre, hvilke rammer børnene skal arbejde ud fra. Lærerne ved trods alt, hvordan man målretter undervisningen.

Deltag i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden