Lighed skabes ved, at alle danske grundskoler har et fornuftigt økonomisk grundlag at drive skole på, skriver Uffe Rostrup.
Foto: Presse

Lighed skabes ved, at alle danske grundskoler har et fornuftigt økonomisk grundlag at drive skole på, skriver Uffe Rostrup.

Debat

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Uffe Rostrup: Lavere tilskud til de frie skoler truer det lige skolevalg

Hvis Socialdemokratiet kommer til magten og gennemfører deres planer om at reducere i tilskuddet til de frie skoler, vil mange frie skoler komme til at mangle penge. Og det vil ikke styrke ligheden i Danmark – tværtimod, skriver formand for Frie Skolers Lærerforening Uffe Rostrup.

Debat

Uligheden stiger i Danmark. Nogle mener, at det er godt, andre det modsatte. Sådan har det været lige så længe, jeg kan huske. Både i den traditionelle fagbevægelse og blandt venstrefløjspartierne fylder ulighedsdagsordenen meget, og den vil blive et af de store valgtemaer.

Ofte når ulighedsdagsordenen bringes op, kommer skoleområdet også i spil. Ikke mindst fordi vi i Danmark har frit skolevalg. Det frie skolevalg betyder, at forældre i et vist omfang kan vælge, hvilken skole deres børn skal gå på. Det gælder både i kommunale skoler som på det frie skoleområde.

Det bliver sværere for de fattigste forældre at have deres børn på en fri skole. Det vil på ingen måde styrke ligheden i Danmark

I de seneste 10 års tid er der imidlertid sket noget med forældres skolevalg. Betydeligt flere forældre vælger frie skoler til deres børn end tidligere. Det er fristende at konkludere, at det er de rigeste, der på denne måde vælger det offentliges fællesskab fra og overlader det til de fattigste at blive i folkeskolen. Men det er ikke rigtigt. Faktisk er fordelingen af elever ret ens, hvis man sammenligner hele folkeskoleområdet og hele det frie skoleområde. Og i de senere år er det især familier fra de laveste indkomstlag, som har valgt frie skoler til. Til gengæld er der større forskelle på det frie skoleområde end i folkeskolen. Der er således flere frie skoler med mange socialt udfordrede børn og flere frie skoler med få end i folkeskolen.

Socialdemokratiets besparelser kommer ikke til at redde folkeskolen

Socialdemokratiet ønsker, hvis det kommer til magten efter næste valg, at nedsætte tilskuddet til de frie skoler for at styrke folkeskolen. Socialdemokratiets mål med forslaget er, at de frie skoler skal tage et større socialt ansvar og samtidigt begrænse tilstrømningen af elever til de frie skoler. Men hvad vil det forslag egentlig betyde for skolerne og kommunerne i Danmark?

Socialdemokratiet regner med at spare 325 mio. kr. på at nedsætte tilskuddet – penge, som partiet på en eller anden vis vil målrette folkeskolen. Jeg skal være den første til at medgive, at folkeskolen burde have flere penge. Men der er 1082 folkeskoler i Danmark, og det betyder, at hvis pengene skal fordeles, så giver det i omegnen af 300.000 kr. per skole. Det bliver ikke dette beløb, der redder folkeskolen som institution.

Hvis Socialdemokratiet kommer til magten og gennemfører deres planer om at reducere i tilskuddet til de frie skoler, vil mange frie skoler komme til at mangle penge. Faktisk vil Socialdemokratiets forslag koste en gennemsnits friskole 2.500-3.000 kr. per elev om året i statstilskud. Eller sagt på en anden måde: En skole med 300 elever vil miste i omegnen af 850.000 kr. (eller hvad der svarer til to lærerstillinger) i statstilskud om året. Derfor vil mange skoler sætte forældrenes egenbetaling op.

Forøget forældrebetaling styrker ikke lighed

Når vi diskuterer ulighed, så er den forøgede forældrebetaling interessant at diskutere. Hvis vi ellers kan blive enige om præmissen om, at vi har nogenlunde samme gennemsnitlige elevgrundlag i folkeskolen og frie skoler, så vil en forøget forældrebetaling alt andet lige betyde, at det bliver sværere for de fattigste forældre at have deres børn på en fri skole. Det vil på ingen måde styrke ligheden i Danmark.

De frie grundskoler har allermest brug for et bredt politisk forlig om, hvor stort et statstilskud de frie skoler skal have

For de forældre, som har mange penge, er det næsten ligegyldigt, hvor høj forældrebetalingen er – der vil således altid være frie skoler for de rigeste. Men hvis Socialdemokratiet vil sikre, at de frie skoler også kan have elever med svag økonomi, så hjælper det ikke at reducere tilskuddet fra de frie skoler – det vil have den modsatte effekt.

Når det er sagt, så er der ingen tvivl om, at tilskudssystemet til de frie skoler kan forbedres. I dag er der således ikke noget økonomisk incitament for frie skoler til at tage socialt ansvar. Det, at de gør det alligevel, er godt. Men et fortsat pres på statstilskuddet er ikke ensbetydende med, at det bliver ved, og det er ikke godt.

Samtidig er det, de frie grundskoler har allermest brug for, et bredt politisk forlig om, hvor stort et statstilskud de frie skoler skal have. Det vil give ro til det essentielle: at lave fantastisk skole for alle de børn, som benytter sig af frie skoler. For det er med gode uddannelser i både folkeskole og frie skoler at vi giver børn muligheden for at lykkes med livet – det er med skole og uddannelse, at vi skaber de bedste forudsætninger for at bryde de svagestes sociale rammer.

Større lighed i Danmark opnås altså ikke ved at øge forældrebetalingen på de frie skoler. Det skabes ved, at alle grundskoler i Danmark har et fornuftigt grundlag at drive skole på – uanset om det er folkeskole eller frie skoler.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden