Det er vigtigt, at vi diskuterer, hvad skolen skal overlevere til eleverne, skriver skolelærer Pia Henriksen.

Det er vigtigt, at vi diskuterer, hvad skolen skal overlevere til eleverne, skriver skolelærer Pia Henriksen.

Debat

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: De unges identitetsdannelse er afgørende for at kunne deltage i demokratiet

Hvis vi ønsker et opgør med det postfaktuelle demokrati, må vi insistere på, at redskaberne ikke er noget værd uden at være knyttet tæt sammen med viden, oplysning og indsigt, skriver skolelærer Pia Henriksen.

Debat

De sidste par uger har der været talt meget om skolevalget, som er en stor tilbagevendende demokratisk satsning. Rundt på landets skoler er eleverne på autentisk vis gået til stemmeurnerne som rigtige voksne. Med blussende røde kinder har de leget folketingsvalg til stor glæde for ikke mindst dem selv. De har fået en oplevelse, som man fra politisk side håber vil modvirke faldende valgdeltagelse blandt førstegangsvælgere, og det er blevet gjort ordentligt, for både skolefolk og politikere forstår vigtigheden af den demokratiske dannelse og gudskelov for det.

Fra dannelsesfag til redskabsfag

Problemet er bare, at skolens  fag har ændret sig fra dannelsesfag til redskabsfag. Der er i højere grad kommet fokus på elevkompetencer som f.eks. at kunne gå til prøve eller at kunne evaluere sig selv, hvilket er tomme redskaber, hvis de står alene, og det æder sig tidsmæssigt ind på den identitetsdannelse, som er fuldstændig afgørende for at kunne deltage i demokratiet.

Hvad hjælper det at have redskaberne, hvis man ikke har noget at sige?

I danskfaget skal eleverne efterhånden kende alle avisens genrer grundigt på bekostning af kunst, drama, fantasi og litteratur, som kan bevæge og flytte dem som mennesker og give dem et væsentligt indblik i forskellige værdisæt.

De skal særligt arbejde med debatgenrerne, så de kan blive kompetente i deres kommunikation samt blive aktive deltagere i demokratiet. Derfor tæsker vi os igennem debat- og blogindlæg frem mod eksamen, men hvad hjælper det at have redskaberne, hvis man ikke har noget at sige?

Hvad skal skolen overlevere til eleverne?

Mange børn og unge besidder et engagement og en tro på, at man kan ændre noget ved at deltage i elevdemokratiet. De fleste er vant til at blive hørt både hjemme og i skolen, og de kæmper gerne for retten til at bruge mobiltelefon eller at komme på hyttetur, men de bruger i mange tilfælde demokratiet opportunt.

Vi lever i en lille bitte historisk tidslomme af fred, demokrati og velstand, og de fleste mennesker aner ikke, hvordan vi er nået hertil. Heller ikke voksne. Vi ved, at vi har ytringsfrihed og gør krav på at bruge den. Hvis man går på nettet, kan man finde mange gode eksempler på, hvad der sker, når mennesker, der ikke har undersøgt en sag, bruger deres debatredskaber til at lege fluernes herrer på speed.

Men hvis vi ønsker et opgør med det postfaktuelle demokrati, må vi insistere på, at redskaberne ikke er noget værd uden at være knyttet tæt sammen med viden, oplysning og indsigt. Derfor er det så vigtigt, at vi diskuterer, hvad skolen skal overlevere til eleverne. Især når vi med stolthed lige har afholdt et vellykket skolevalg.

Deltag i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden