Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Privatfoto
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Keld Skovmand i svar til Alexander von Oettingen: Tavshedens principielle pinlighed

Alexander von Oettingens kritik vedrører ikke sagernes substans, skriver lektor Keld Skovmand.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

På Politiken Skoleliv har prorektor ved UC Syddanmark Alexander von Oettingen (AvO) et indspark i den igangværende debat om videnskabelig uredelighed, som er blevet rejst i offentligheden af Weekendavisen (WA) i en forsideartikel 25. januar. AvO problematiserer, så vidt jeg kan se, både min kritik i offentligheden, som angiveligt forårsager tavsheden, og tavsheden mere principielt. AvO skriver:

»Keld Skovmand kritiserer kollegaer og forskere for deres forskning og rådgivning. Citatfusk og vildledning står i rummet. Det største overgreb i nyere tid, må man forstå. Og modstanderne svarer igen. De gør opmærksom på fejl og mangler af anklagen, men er samtidig bundet på hænder og fødder. Det er ikke nemt at svare offentligt, når man er blevet en sag for Nævnet for Videnskabelig Uredelighed.«

Med valget af ordet »kollegaer« i den første sætning antyder AvO, at kritikken er ukollegial, men ingen af de indklagede forskere er formelt set mine kollegaer.

I den tredje sætning bruges der en formulering, der virker stråmandsagtig; der er mig bekendt ingen – og i al fald ikke mig selv – der har talt om »det største overgreb i nyere tid«, så hvem der har ladet AvO og evt. andre det forstå, forstår jeg ikke helt. Hvis man vil diskutere sagerne og den offentlige debat om dem, er det en fordel at tage afsæt i konkrete udsagn og tekster (f.eks. mine bøger).

Det skulle ellers være særdeles let. Hvis man f.eks. mener, at ens videnskabelige praksis er redelig, hvad de oplistede punkter angår, kan man jo blot sige det

I den fjerde sætning mener AvO, at »modstanderne svarer igen«. Jeg opfatter egentlig ikke de indklagede personer som mine »modstandere«. og jeg kan heller ikke se, at de »svarer igen«. AvO må tænke på Lars Qvortrup og Jens Rasmussens læserbrev i Weekendavisen bragt 1. februar.

I den femte sætning hævder AvO, at »de gør opmærksom på fejl og mangler af anklagen«, men akkurat det er jo forkert. Dels henleder de ikke opmærksomheden på »fejl og mangler«, men de påstår derimod, at artiklen i WA er »voldsomt fejlbehæftet«, hvad WA afviser. Dels vedrører kritikken alene artiklen, ikke sagernes substans, som de konsekvent nægter at forholde sig til.

Uforsvarlig tavshed

I den sidste sætning i citatet forsvarer AvO tavsheden med, at det »ikke er nemt at svare offentligt, når man er blevet en sag for Nævnet for Videnskabelig Uredelighed«.

Det skulle ellers være særdeles let. Hvis man f.eks. mener, at ens videnskabelige praksis er redelig, hvad de oplistede punkter angår, kan man jo blot sige det: »Skovmand påstår, at jeg modsiger mig selv, når jeg i to forskellige artikler hævder, at Ontario går frem og tilbage i PISA efter skolereformen i 2003, men han overser, at …« eller »der er en række fejl i den dokumentation, han lægger til grund …«

Hvis man derimod mener, at der er steder i ens videnskabelige praksis, hvor man faktisk er uredelig, så er det jo tilsvarende let at sige: »Skovmand har ret i, at der er en række faktuelle fejl i min fremstilling af effekten af skolereformen i Ontario. Dem beklager jeg, og de skal naturligvis rettes, fordi læserne, heriblandt forskerkollegaer, undervisere i læreruddannelsen og lærerstuderende ikke skal citere mig for noget, der er faktuelt forkert.«

Ingen af delene forekommer mig at være vanskelige at sige.

Ude af offentligheden

Til gengæld er det vanskeligt at forstå, at de indklagede forskere ikke tidligere har forholdt sig substantielt til den kritik, jeg ved flere lejligheder har fremført. De er konsekvent tavse og holder sig selv ude af offentligheden. Da min bog om forenklede Fælles Mål udkom i 2016, udarbejdede og rundsendte Jens Rasmussen og Andreas Rasch-Christensen (RRC) et notat om min bog til to kredse af personer, hvoraf kun den ene kreds kom til mit kendskab.

De har aldrig offentliggjort kritikken i dette notat. Jeg returnerede et grundigt responsum, som de aldrig forholdt sig til. I notatet bruger RRC fire steder udtrykket »stærk evidens« i tilknytning til læringsmålstyringens effekter. Denne evidens er aldrig blevet fremlagt, og i en følgeforskningsrapport fra 2017, som RRC er førsteforfattere af, opereres der ikke længere med evidens. Den synes at være opgivet, uden at yderligere forklaring forekommer påkrævet.

Retræte

Da jeg forsvarede min ph.d.-afhandling 26. januar 2018, dækkede Jyllands-Posten det og gengav én af mine centrale konklusioner: Der ligger ikke valid viden til grund for 'forenklede fælles mål' og introduktionen af 'læringsmålstyret undervisning'.

Uden at have orienteret sig i afhandlingen tog RRC til genmæle her på Politiken Skoleliv 31. januar 2018. RRC henviste til »utallige skrifter«, og »den dokumentation, der foreligger«, som jeg »bare ikke vil acceptere«, samt »politiske ønsker, internationale erfaringer og forskningsresultater«, som angiveligt er lagt til grund.

Jeg bad efterfølgende i samme medie om at få skrifternes nærmere antal oplyst og om at få en litteraturliste. Jeg udbad mig også dokumentation og forskningsresultater, men der kom aldrig et svar. Vi venter således ikke kun på afgørelser fra Nævnet for Videnskabelig Uredelighed, men også på omfattende dokumentation og stærk evidens fra RRC.

Deltag i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden