Der er brug for at opprioritere læreres uddannelsesmuligheder, mener Flemming Nygaard fra Tysklærerforeningen for Grundskolen.
Foto: Privat

Der er brug for at opprioritere læreres uddannelsesmuligheder, mener Flemming Nygaard fra Tysklærerforeningen for Grundskolen.

Debat

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Lærernes trivsel og motivation er afgørende for elevernes udbytte af undervisningen

Det koster at have fagligt og pædagogisk opdaterede lærere, skriver Flemming Nygaard fra Tysklærerforeningen for Grundskolen.

Debat

Den 21. januar 2019 afholdt Undervisningsministeriet og Danske Undervisningsorganisationers Samråd en konference med hovedtemaet 'Hvad betyder lærernes trivsel og motivation for kvaliteten i undervisningen?'

Maria Falk Mikkelsen, der er forsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), gav her tydeligt udtryk for, at lærernes trivsel og motivation er afgørende for elevernes udbytte af undervisningen.

Som dokumentation herfor henviste hun blandt andet til et forskningsprojekt fra 2014, hvoraf det fremgår, at »eleven får højere karakterer, hvis læreren er motiveret, og sammenhængen er stærkere, jo længere tid, eleven har haft læreren«.

Det har altid været en kendsgerning, at elevernes udbytte af undervisningen er ligefrem proportionel med lærerens engagement. Det kan enhver af os bekræfte, når vi tænker tilbage på de undervisere, vi har haft i grundskolen eller i den videregående undervisning.

Hvad skal der til?

Spørgsmålet er nu, hvad der skal til, for at lærerne bliver engagerede?

I Folketinget har man efter den seneste revision af Folkeskoleloven i 2013 indgået en 'Politisk aftale om et fagligt løft af folkeskolen', der medfører:

  1. Styrkelse af den eksisterende efteruddannelsesindsats med henblik på at kunne realisere målsætningen om at styrke den fælles folkeskole.
  2. Målsætning om, at alle elever i 2020 skal undervises af lærere, som har undervisningskompetence eller har opnået tilsvarende faglige kompetence via efteruddannelse m.v. (målsætning om fuld kompetencedækning).

Siden er der kommet elastik i begrebet. Skolelederen kan vurdere, i hvilken udstrækning en lærer er kompetent, eller om hun skal/kan deltage i en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence.

Endelig har regeringen med den seneste aftale om at justere skolereformen udskudt målsætningen om 95 procents kompetencedækning til 2025, hvilket i sig selv giver en vis elastik til at opnå det endelige mål med fuld undervisningskompetence.

Der er ikke tvivl om, at mange kommuner har lagt sig i selen for at give deres undervisere det faglige løft, og tal fra undervisningsministeriet bekræfter dette.

Inspirationskurser

Jeg spørger mig selv: Hvad giver den enkelte faglærer, der har linjefagskompetence mulighed for at udøve »professionelle råderum og autonomi til at omsætte folkeskolens mål og formål til konkret pædagogisk praksis« og give den enkelte lærer »engagement og handlekraft til at sikre, at deres elever bliver fagligt dygtige«?

Som det tidligere er udtrykt i Louise Klinges ph.d. ’Lærerens relationskompetence’.

Det gør blandt andet pædagogisk-praktiske kurser af kortere varighed. Disse varetages blandt andet af Centre for Undervisningsmidler (CFU’er) og de faglige foreninger.

Kommunerne har brugt mange ressourcer på det faglige løft, og sideløbende hermed har Lov 409 om lærernes arbejdstid medført, at lærerne ikke har haft reel mulighed for at deltage i kortere inspirationskurser, hvor der sker aktuel nyudvikling, og hvor lærerne har mulighed for gensidigt at inspirere hinanden til den pædagogisk faglige indsats i den daglige undervisning.

Brug for uddannelsesmuligheder

Efter 40 år som lærer og heraf de ca. 20 i kombinationsstilling som timelærer i tysk sprogpædagogik på årskurser på Danmarks Lærerhøjskole har jeg erfaret, at elevernes udbytte er ligefrem proportionalt med lærerens engagement, og at faglærerne brænder efter at få ideer og inspiration til daglig praksis. Gennem sådanne kurser får deltagerne inspiration, der har multiplikatoreffekt, når de er tilbage på skolerne.

Sideløbende hermed er det vigtigt, at læreruddannelsen ikke drukner i overskrifter som 'Censorer: Kommende tysklærere taler for dårligt tysk' og 'Økonomien på læreruddannelsen er den helt store udfordring'.

Ønsker vi, at kommende og nuværende lærere skal have et fagligt-didaktisk højt niveau, er en opprioritering af lærernes uddannelsesmuligheder nødvendig.

Det hjælper ikke meget, hvis kommuner og skoleledere ikke bakker op om de fagligt-pædagogiske kurser. Vil man have engagerede lærere, må der nødvendigvis økonomiske midler og vilje til, og sådan forholder det sig ikke i øjeblikket!

Deltag i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden