Politikerne slår to retninger af, når det gælder unges valg af ungdomsuddannelser, skriver Anders Ladegaard.
Foto: Joachim Adrian/Ritzau Scanpix

Politikerne slår to retninger af, når det gælder unges valg af ungdomsuddannelser, skriver Anders Ladegaard.

Debat

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Vi har brug for et paradigmeskifte i uddannelsesvejledningen

Deadline for elevernes tilmelding til ungdomsuddannelse nærmer sig. Det politiske fokus på valget har aldrig været større, og samtidig er elevernes usikkerhed historisk stor. Det kalder på et paradigmeskifte, skriver Anders Ladegaard fra UU Danmark.

Debat

Den politiske vejrudsigt for de unges overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse må lyde: Vind fra skiftende retninger.

Med de to seneste politiske udspil 'Fra folkeskole til Faglært- erhvervsuddannelser til Fremtiden' og 'Mod på livet – vejene til uddannelse og Job', slår politikerne to retninger an på én gang.

Anders Ladegaard, formand, UU Danmark
Foto: Pressefoto

Anders Ladegaard, formand, UU Danmark

For det første understreger de, at vi skal afdramatisere valget. Det er altid den unges valg og de skal hverken vælge uddannelse for forældrenes, vennernes, vejledernes eller samfundets skyld og de må ikke føle, at de står alene med valget. For det andet dikterer de, at kommunernes skal udarbejde strategier for, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse, og de indfører økonomiske incitamenter for uddannelsesskift i retning mod erhvervsuddannelserne. De indfører sågar priser og pokaler til den kommune, som øger søgningen til erhvervsuddannelserne mest.

Ansvaret handler om, at eleverne i udskolingen ikke står vindomsuste, usikre og stressede ved overgangen til ungdomsuddannelserne

Kommunerne har både ansvaret for folkeskolerne og for den professionelle uddannelses-vejledning og dermed også ansvaret for at skabe et stabilt højtryk i de modstridende politiske vinde. Ansvaret handler om, at eleverne i udskolingen ikke står vindomsuste, usikre og stressede ved overgangen til ungdomsuddannelserne.

Skal kommunerne lykkes med den opgave, kalder det på et paradigmeskifte, hvor vi flytter fokus fra, hvad eleverne skal vælge, til hvordan vi lærer eleverne om, hvad de kan, hvad de vil, og hvad de har behov for at opleve og lære, før de træffer et personligt og oplyst uddannelsesvalg, som de er motiverede for og har forudsætningerne til at gennemføre.

Ændre vejledning i udskolingen

Fra forskningen ved vi, at der er en signifikant sammenhæng mellem elevers deltagelse i god vejledning og en positiv indstilling til skolegangen, sådan at eleverne oplever, at skolen forbereder dem til livet uden for skolen.

Det kræver, at der er tale om en række aktiviteter og indsatser, som gennemføres godt og konsistent. Det vil sige, at de skal planlægges grundigt, der skal følges op på dem, og de skal indgå i et sammenhængende vejledningsforløb. Skal det føre frem til en beslutningskompetence for den enkelte elev, er den individuelle vejledning af overordentlig stor betydning.

Hvis vi i Danmark vil gøre det, som der er evidens for virker, kræver det en repositionering af vejledningen i udskolingen, hvor vejledningens potentiale foldes ud. Vejledning kan udfordre elever og forældres mulighedshorisont, sådan at de kan se sig selv og egne muligheder på nye måder. Den kan lære eleverne om uddannelsessystemets og arbejdsmarkedets muligheder og krav og koble den nye viden til elevernes egne potentialer, så de oplever deres egne styrker og muligheder.

Vejledning kan være sammenhængskraften mellem udskolingen, ungdomsuddannelser og virksomheder, sådan at der kommer mere kvalitet i og større udbytte af lærings-, praktik- og brobygningsforløbene i udskolingen.

Paradigmeskiftet i vejledningen og udskolingen kan være svaret på det politiske paradoks, at man med den ene hånd vil afdramatisere uddannelsesvalget og med den anden hånd indføre strategier, som skal få flere elever til at vælge noget bestemt. Det kræver, at man vil folde vejledningens potentiale ud, og det kræver, at alle elever og forældre får individuel vejledning og deltager i gode, konsistente og sammenhængende vejledningsforløb med fokus på læring frem for valg.

Deltag i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden