Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Niels Hougaard
Foto: Niels Hougaard

»Hvis ikke vi får flere forskningsstemmer i spil om skolen, dannelse og uddannelse, så bliver vi kollektiv dummere og dummere,« mener Alexander von Oettingen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Alexander von Oettingen: Vi bliver alle dummere, hvis forskerne er tavse

Keld Skovmands kritik af forskerkollegaer rejser spørgsmålet om, hvordan forskningen bruges politisk, skriver Alexander von Oettingen, der mener, at flere forskere bør blander sig i uddannelsesdebatten.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er blevet stille i den pædagogiske forskningselite og top. Alt for stille. Keld Skovmand kritiserer kollegaer og forskere for deres forskning og rådgivning. Citatfusk og vildledning står i rummet. Det største overgreb i nyere tid, må man forstå. Og modstanderne svarer igen. De gør opmærksom på fejl og mangler af anklagen, men er samtidig bundet på hænder og fødder. Det er ikke nemt at svare offentligt, når man er blevet en sag for Nævnet for Videnskabelig Uredelighed.

Jeg kender dem personligt, kender til deres arbejde, til deres grundighed og blindhed og kender deres forskningsintegritet. Men jeg vil ikke forholde mig til kritikken og anklagen. Sagen må gå sin gang i de formelle institutioner.

Hvad er forholdet mellem politik og forskning?

Mere interessant er det at diskutere det principielle. Ikke den aktuelle kritik, men det principielle i forholdet mellem på den ene side uddannelsespolitik og på den anden side uddannelsesforskning. Hvor tæt skal de være eller kan de være? Er det sådan, at uddannelsesreformer og politiske beslutninger træffes på et mere eller mindre oplyst grundlag? Er det virkelig tilfældet, at forskere med deres teorier og forskning rådgiver politikere, der så implementerer de nye tiltag på forskningens klare lys? Næppe.

Men vi tror umiddelbart, at det forholder sig sådan, fordi vi sammenligner lægevidenskaben med den pædagogiske videnskab. Som om uddannelsesforskningen sikrer det bedste behandlingsforløb for elever. I den medicinske verden kan forskningen være ret afgørende for liv og død. Men i den pædagogiske verden dør elever ikke konkret. Lægen og læreren kan ikke sammenlignes, og skolen ligner ikke et sygehus. To verdener med to forskellige praksisser og forskningslogikker.

Stort set alle uddannelsespolitiske beslutninger bliver aftalt og truffet politisk, før uddannelses-forskningen har fundet frem til noget. Og stort set alle uddannelsesreformer kommer, uanset om forskningen påpeger noget andet. Politikere lytter ikke til forskningen som børn lytter til deres forældre eller menigheden til deres præster. Langt fra og gudskelov for det.

Sådan bruges forskningen politisk

Men det betyder ikke, at uddannelsesforskningen er irrelevant for politikken. Tværtimod. Uddannelsesforskningen og den pædagogiske videnskab er helt afgørende på især tre centrale områder.

For det første som legitimering af de reformer og uddannelsespolitiske beslutninger, som er truffet, eller som man regner med vil komme. Politikken kan til en vis grad legitimere beslutninger gennem uddannelsesforskningen. Derfor siger politikere gerne sætninger som ”vi ved fra forskningen” eller ”forskningen viser, at det forholder sig sådan”. Sætninger, der legitimerer det, man politisk allerede har besluttet og vedtaget. Og netop det politiske legitimeringsbehov kan blive til et problem for forskningskvaliteten.

For det andet kan uddannelsesforskningen bruges til transformation af politiske visioner til videnskabelig praksis. Hvis man politisk gerne vil fremme den ene eller den anden vision, kan forskningen belyse det, man gerne politisk vil implementere. Hvad er faldgruberne, hvis man går de og de veje? Hvad ved vi om disse ting? Forskningen kan afdække forkerte antagelser eller bekræfte forskellige hypoteser osv. Men beslutningen må træffes politisk.

For det tredje kan uddannelsesforskningen bruges til kritik og til den kritiske diskurs af politiske beslutninger i det offentlige rum. Det er især det punkt, der er essentielt og principielt for forholdet mellem uddannelsespolitik og uddannelsesforskning. På samme måde som den politiske offentlighed lever af en demokratisk samtale, lever den pædagogiske offentlighed af diskursen mellem forskelige erfaringer og teoretiske positioner.

Flere stemmer skal i spil

Uddannelsesforskningen kommer nemlig ikke frem til enighed eller entydighed. Tværtimod lever den af konflikter og diskurser mellem forskellige videnskabelige positioner. Den lever af uenighed, og denne uenighed må brydes både på interne forskningskonferencer og i det offentlige rum.

I forskningen findes der aldrig kun én teori eller én forskningsrapport, men altid flere teorier og rapporter, som så endda er diametralt modsatte. Derfor er det vigtigt for det offentlige rum, at spørgsmålet om skole, dannelse, undervisning, trivsel osv. holdes åben og netop ikke lukkes om bestemte koncepter eller implementeres med bestemte forskningsteorier. Pædagogikken må holdes åben, selv om politikken lukker forskellige retninger og prioriteringer.

Hvis ikke vi får flere forskningsstemmer i spil om skolen, dannelse og uddannelse, så bliver vi kollektiv dummere og dummere – både pædagogisk og politisk.

Derfor er det ikke godt, at der er blevet tavs i den pædagogiske forskningselite. Vi har brug for alle positioner, også når de netop ikke bekræfter det, vi ideologisk og politisk gerne så som realitet for forskningen, skolen og dannelsen.

Deltag i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden