Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Der er en klar social polarisering inden for sundhed, mener Bjørn Friis Neerfeldt, generalsekretær i Dansk Skoleidræt.
Foto: Dansk Skoleidræt

Der er en klar social polarisering inden for sundhed, mener Bjørn Friis Neerfeldt, generalsekretær i Dansk Skoleidræt.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Sundhedsundervisning er vigtigere end nogensinde

Den årlige uge 6 med særlig fokus på sundhed er et godt og vigtigt initiativ. Men ugen er helt og aldeles utilstrækkelig i forhold til behovet derude, skriver Bjørn Friis Neerfeldt, generalsekretær i Dansk Skoleidræt.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I uge 6 står undervisningen på mange af landets skoler i sundhedens tegn. Det er traditionelt en af skoleårets helt store emneuger, hvor mange klasser har temaer som kost, bevægelse, kropsforståelse, seksualundervisning, rettigheder, normer og familie- og vennerelationer på skoleskemaet. Alt sammen typisk under fællesnævneren fysisk, social og mental sundhed.

Den årlige uge med særlig fokus på sundhed er et godt og vigtigt initiativ. Men ugen er helt og aldeles utilstrækkelig i forhold til behovet derude. Sundhedsundervisningen er i dag vigtigere end nogensinde.

Nyere undersøgelser viser, at hvert ottende barn i indskolingen og hvert femte 14-15-årige barn er overvægtigt. At fysisk inaktivitet er den næststørste risikofaktor i Danmark i forhold til for tidlig død – kun overgået af rygning. At 20 procent af de 11-15-årige har et eller flere tegn på dårlig mental sundhed, og at danske børn ifølge internationale sammenligninger er blandt dem, der er mindst sammen med deres venner rent fysisk.

Det peger alt sammen i retning af nogle uhensigtsmæssige samfundstendenser, der kræver en tidlig og ihærdig indsats. Det er her, skolernes sundhedsundervisning spiller en vigtig rolle. Desværre har den dog meget trange kår.

Sundhedsundervisningen halter

Sundhedsundervisningen er en del af emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Et obligatorisk emne i folkeskolen fra børnehaveklassen til 9. klasse, som ikke er tildelt et selvstændigt timetal, men som skal indgå i undervisningen i de obligatoriske fag - det kunne f.eks. være i dansktimerne. I praksis er det skolelederen, der skal træffe beslutning om, hvilke fag undervisningen skal foregå i.

Skal sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab fortsat være et timeløst emne – eller er det nu, det bliver opprioriteret og gjort til et selvstændigt fag?

I en helt ny undersøgelse fra Undervisningsministeriet konkluderes det desværre, at der mangler ledelsesmæssig prioritering og en klar ansvarsfordeling i undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Og at både ledere og lærere efterspørger mere faste rammer, så undervisningen i emnet kan blive prioriteret højere.

Samtidig viser undersøgelsen, at lærerne i ringe omfang kender rammerne for emnet i form af blandt andet Undervisningsministeriets Fælles Mål, læseplan og vejledning. Og elevernes svar indikerer, at undervisningen er utilstrækkelig i en række emner under sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab.

Undersøgelsen er trist læsning, og den må give anledning til overvejelser i ministeriet. Skal sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab fortsat være et timeløst emne – eller er det nu, det bliver opprioriteret og gjort til et selvstændigt fag? Den nuværende form bærer ikke nødvendigvis hele skylden for sundhedsundervisningens trængsler, for det behøver ikke at være så svært for lærerne at få emnet ind i andre fag.

Flere organisationer har allerede udviklet gode og let integrerbare materialer til sundhedsundervisningen. Heriblandt Dansk Skoleidræt, som med projektet 'Styr på sundheden' netop sætter det brede og positive sundhedsbegreb under lup gennem en række gratis undervisningsmaterialer til landets skoler.

Som organisation kæmper vi dagligt for at skabe grundlag for livslang fysisk aktivitet ved at understøtte elevernes glæde og begejstring for idræt, leg og bevægelse i et forpligtigende fællesskab. Men det kan ikke stå alene. Viden om sundhed og kompetencerne og glæden ved at vælge et aktivt liv er også afgørende.

En del af almendannelsen

Man kan mene, at det i bund og grund er forældrenes - og ikke skolens - ansvar, at eleverne er sunde. Men faktum er, at sundhed er noget, vi skal oplyses om, og som vi er nødt til at forstå som en del af vores almene dannelse. Sundhedsundervisning er i høj grad læren om vigtigheden af bevægelse, sunde vaner og en balanceret kost.

Der er en klar social polarisering inden for sundhed

Men sundhedsundervisning er også at sætte fokus på følelser og sociale relationer. Det er her, eleverne skal udvikle en sund fornuft, der skal følge dem gennem hele livet. Sund fornuft, der gør, at de måske vælger at tage trappen i stedet for elevatoren. Sund fornuft, der hjælper dem til at tage medmenneskelige valg, når en klassekammerat har det svært.

Sund fornuft, der gør dem i stand til at kunne forholde sig kritisk til f.eks. ekstreme budskaber og urealistiske kropsidealer, som børn i særdeleshed møder på sociale medier, når de eksponeres for billeder af ekstremt veltrænede og meget letpåklædte mennesker. Billeder, man som ung let kan komme til at spejle sig i – og på den baggrund føle sig utilstrækkelig og unormal, hvis man ikke ser ud på samme måde.

Det er vigtigt, at de her ting bliver italesat, og at man arbejder med alle aspekter af sundhed i sundhedsundervisningen.

Der er en klar social polarisering inden for sundhed. Alle rapporter viser, at børn, der kommer fra familier med lavere indkomst eller familier, hvor forældrene er lavere uddannede, klarer sig dårligere fysisk og mentalt end børn, der kommer fra familier med højere uddannelse og højere indkomst. Det siger noget om, at der er en risiko for at nogle børn ikke bliver oplyst hjemmefra, og hvor familien måske ikke har de samme muligheder for, at børnene kan have fritidsaktiviteter.

Derfor kan det ikke siges for tit: Skolen er det eneste sted, hvor man har mulighed for at nå alle børn uanset baggrund – og derfor er skolen så central en arena for sundhedsundervisningen. Både den alment dannende og den fysisk aktive af slagsen, så viden om sundhed går hånd i hånd med glæden ved at bevæge sig.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden