Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Man kunne håbe på en samling om læreruddannelsen; ikke en lobhudling, men samling og vilje til det lange, seje træk, skriver Stefan Hermann.
Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Man kunne håbe på en samling om læreruddannelsen; ikke en lobhudling, men samling og vilje til det lange, seje træk, skriver Stefan Hermann.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Stefan Hermann: Med et bredt forlig om justering af folkeskolen kunne man håbe på en samling om læreruddannelsen

Lad os have modet til det lange seje træk. Ikke for læreruddannelsens egen skyld, men for folkeskolens og lærergerningens, skriver Stefan Hermann.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I forbindelse med et arrangement om Kim Larsen – musikken og efterkrigstidens Danmark mandag aften, dykkede vi på Københavns Professionshøjskole lidt ned i arkiverne for at finde detaljer om vores mest kendte alumne, der gik på Frederiksberg Seminarium fra 1965-68.

Der var alskens jubilæums- og festskrifter fra Frederiksberg Seminariums brogede historie. I et af skrifterne udtalte den daværende rektor, at tiden forandrede sig med rasende hast, at der snart endnu engang skulle laves ny lov om læreruddannelsen og seminarierne, og at myndighederne stillede stadigt større krav om dette og hint.

Det var skrevet på et lidt andet dansk, men grundrytmen den samme som de temporige diskussioner, der kører om allerede nu at lave læreruddannelsen fra 2013 om. Lidt ligesom når man læser Nietzsches betragtninger i 1872 over vore dannelsesanstalters fremtid og genfinder mange af de samme grundfigurer i diskussionen om gymnasiet i 2019.

Men selvom historien altid byder på interessante ligheder og paralleller, kan der måske være noget nyt på færde. Af to grunde. Læreruddannelsen er ikke pivelendig som man kunne forledes til at tro, hvis man hoppede om bord på Politiken og Skoleliv eller Folkeskolen, da en ekspertgruppe for nylig afgav sin samlede vurdering af læreruddannelsen. Og Folketingets partier og regeringen ser ikke ud til at være i stødet til hurtige og fikse markeringer.

Lad os se nærmere på de to ting. Altså læreruddannelsen og en kommende politisk proces.

Læringskulturen er ikke ambitiøs nok

Ekspertgruppens evaluering tager primært udgangspunkt i de ambitioner, der var med læreruddannelsen fra 2013 samt forhold, der kan være vigtige at tage hånd om eller har tiltrukket sig opmærksomhed. De tager således primært udgangspunkt i de forhold, der fremgår af den politisk aftale og de retsforskrifter, der regulerer læreruddannelsen. Det er en vigtig detalje.

Ekspertgruppen konkluderer, at læreruddannelsen er godt på vej. Med flere studerende med højere karakterer (og de falder mindre fra kunne man tilføje). Med større relevans for folkeskolen. Og med en bedre praktik og praksissamarbejde.

En helt central øvelse bliver at samles om et helhedssyn på læreruddannelsen, der er en af de mest komplekse videregående uddannelser

Samtidig peger de på, at uddannelsens svagheder i vidt omfang er identificeret af professionshøjskolerne selv. Det er blandt andet en modulstruktur, der nok giver fleksibilitet, men ikke fremmer fordybelse og sammenhæng. Det er en læringskultur, der ikke er ambitiøs nok (i lighed med mange andre videregående uddannelser ku man tilføje), og det er, at inddragelsen af forskning ikke er systematisk nok. Og meget andet naturligvis.

Som ekspertgruppen noterer sig, er det punkter, vi på professionshøjskolerne netop har udpeget som nøglepunkter i en styrkelse af læreruddannelsen blandt en lang række andre tiltag, der p.t. arbejdes med på læreruddannelsen. Og lad mig tilføje: som der arbejdes med i et langt større fælles remtræk, end vi har haft tradition for. Det gør ikke initiativer og handlinger på de forskellige professionshøjskoler ens, men sektoren omfavner sine egne udfordringer mere end nogensinde før.

Vilje til det seje træk

Derfor er det også vores ambition på kort sigt at fortsætte dette arbejde og bede ministeriet om de nødvendige justeringer i reglerne (for eksempel i forhold til modulstruktur og læringsmålsstyring) og med et lidt længere aftræk grundigt at overveje, hvordan fremtidens danske læreruddannelsen bør se ud.

Det er nemlig ikke nemt, og der er et hav af faldgruber. Dels for yderligere overload og stoftrængsel af problemer som læreruddannelsen skal løse (det er ligesom med folkeskolen), dels for alskens fikse ideer om med et snuptag at løse alle udfordringer ved at copycat’e andre lande.

En helt central øvelse bliver at samles om et helhedssyn på læreruddannelsen, der er en af de mest komplekse videregående uddannelser med cirka 20 specialer, frem for at samles om kæpheste; at drøfte dens fremtidige indretning grundigt med alle relevante interessenter og endelig at sørge for at investere i gennemførelsen af en ny og bedre læreruddannelse.

Med et bredt forlig om justering af folkeskolen forleden og 'Ny Start' mellem Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening fra OK2018, kunne man håbe på en samling om læreruddannelsen; ikke en lobhudling, men samling og vilje til det lange, seje træk. Ikke for dens egen skyld, men for folkeskolens og lærergerningens.

Deltag i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden