Både individuel og fælles forberedelsestid er altgørende for at skoledagen giver mening for eleverne, skriver fire medlemmer af Københavns Lærerforenings bestyrelse,
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Både individuel og fælles forberedelsestid er altgørende for at skoledagen giver mening for eleverne, skriver fire medlemmer af Københavns Lærerforenings bestyrelse,

Debat

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Skal vi virkelig miste muligheden for spontant at tage klassen med på chokoladefabrik?

Lærerne har kun tid til at forbedere undervisningen som en metervare, og derfor er grundlaget for at skabe den unikke og dynamiske undervisning undermineret, skriver fire skolelærere og medlemmer af bestyrelsen i Københavns Lærerforening.

Debat

»Min morfar arbejder på en chokoladefabrik! Skal vi ikke tage ud at besøge fabrikken?« spørger Oskar pludseligt midt i en natur/teknologi-time, der handler om fødevareproduktion.

Oskars lærer Susanne havde planlagt noget andet, men vurderer, at idéen flugter med faget og skolereformens krav om, at skolerne åbner sig mod samfundet. Idéen giver imidlertid også anledning til ekstra arbejde. Besøget skal arrangeres, og det faglige indhold skal defineres.

Det er altafgørende, at lærerne har tid til at forberede sig ordenligt

Kvikke elevers spontane indspark i undervisningen giver hele tiden anledning til ekstra arbejde. Men det er godt, at eleverne blander sig, for undervisning er en dynamisk størrelse, hvor det netop er samspillet mellem lærer og elever, der gør timen vedkommende for eleverne.

En lærerig lektion kræver således, at lærerne har tid til rådighed til at kunne forberede undervisning rettet mod netop de elever, de har ansvar for. Som situationen er nu, har lærerne kun tid til at forberede undervisningen som en metervare, og derfor er grundlaget for at skabe den unikke og levende lektion undermineret.

For virkeligheden er desværre, at Susanne er tvunget til at sige nej til besøget på chokoladefabrikken. Hun er nødt til at bruge sin ugentlige forberedelsestid på at fremstille skræddersyet undervisningsmateriale til de diagnosebørn, hun har ansvar for.

Flere af disse elever kræver desuden et udvidet forældresamarbejde (ud over den almindelige forældrekontakt), så Susanne bruger en betydelig del af sin forberedelsestid på at være i løbende dialog med forældrene om, hvordan skoledagen er gået, og hvorvidt børnene har spist deres madpakker.

Prioritér forberedelsestid

Dagligdagen for en folkeskolelærer består af et sammensurium af faglige og pædagogiske opgaver, som er unikke for de elever, den enkelte lærer har. Hvis børnenes skolegang overhovedet skal give mening, er det derfor altafgørende, at lærerne har tid til at forberede sig ordenligt – både som teams og individuelt.

I Københavns Kommune er folkeskolelærerne især pressede på deres individuelle forberedelsestid. Nye opgaver og møder æder forberedelsestiden op, og lærerne presses derved til at stå uforberedte foran eleverne. På nogle skoler lyder argumentet fra skoleledelsen, at forberedelsen kan effektiviseres ved, at lærerne fordeler den imellem sig.

Oskar og hans klassekammerater skal have lov til at komme ud på chokoladefabrikken fremfor at være en del af en pølsefabrik

Men det er kun under særlige omstændigheder, såsom i emneuger, at det giver mening, at den ene lærer underviser i grammatik og den anden i billedanalyse. I den almindelige hverdag går sammenhængen i undervisningen tabt, hvis den enkelte lærer ikke har overblik over sit stof.

Fælles forberedelse kræver desuden forudgående og efterfølgende individuel forberedelse; enhver lærer forventer, at kollegaerne har idéer at byde ind med, når en temauge om H.C. Andersen skal planlægges. Tilsvarende giver fælles forberedelse også anledning til mere individuel forberedelse, når relevant litteratur om H.C. Andersen rettet mod de enkelte elever skal findes frem.

Når fælles pædagogiske retningslinjer for en klasse skal fastlægges i teamet, eller når enkelte elevers trivsel skal drøftes, er fælles forberedelsestid uundværlig. Men selve lærergerningens natur fordrer, at den enkelte lærer har mulighed for at tilrettelægge sin undervisning til den specifikke elevgruppe, der er tale om; hvad der virker i 3.a duer ikke nødvendigvis i 3.b, hvor eleverne er mere urolige.

I denne tid pågår forhandlingerne om en ny arbejdstidsaftale for lærerne i København. Vi opfordrer politikerne både her i hovedstaden og i resten af landet til at tage forberedelsestid og i særdeleshed den individuelle forberedelsestid alvorligt. Oskar og hans klassekammerater skal have lov til at komme ud på chokoladefabrikken fremfor at være en del af en pølsefabrik, hvor undervisningen går hen over hovedet på eleverne, fordi der ikke er tid til at tilrettelægge den.

Deltag i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden