Skolelærer Lynne Gilberg mener, at vi skal ændre vores måde at tænke skole på - den enkelte elevs præstationer skal ikke være i fokus.
Foto: Privatfoto

Skolelærer Lynne Gilberg mener, at vi skal ændre vores måde at tænke skole på - den enkelte elevs præstationer skal ikke være i fokus.

Debat

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Drop testtanken, præstationskulturen gør børn syge

Skolebørn fra middelklassehjem skal konstant performe og leve op til forventninger, og det gør dem syge. I stedet for at tænke i tests skal vi derfor fokusere på elevernes udvikling i fællesskabet, skriver skolelærer.

Debat

Nu kom det endelig sort på hvidt; skolens præstationskultur ødelægger børns liv. De bliver stressede, angste og selvskadende af de mange reformer og de stadig flere test. Lærere og andre tæt på børnenes hverdag har råbt vagt i gevær længe, men nu ligger der forskning bag. Det kan man læse i en artikel på folkeskolen.dk.

Det er himmelråbende forkert, at vi har skabt en skole, som børn bliver syge af

Forskningen viser, at hele 40 procent af skolebørnene har det decideret dårligt. Det er et sindssygt højt tal, tæt på halvdelen, og det er himmelråbende forkert, at vi har skabt en skole, som børn bliver syge af.

Det er heller ikke den gruppe børn, som man hidtil har skulle være opmærksom på. Det er børn fra middelklassehjem og fra høj middelklasse. Det er dem, der konstant skal præstere og træffe de rigtige valg.

Tests og reformer igennem 12 år

Skolen har været oversvømmet af reformer, siden jeg blev færdig som lærer for cirka 12 år siden. Der er indført flere obligatoriske tests end nogensinde før, og de er ikke lavet for at evaluere den undervisning, lærerne planlægger og gennemfører, men for at kunne sammenligne, måle og veje på tværs af skoler og landsdele.

Mange lærere har allerede været ude i diverse medier og fortælle, at de ikke kan bruge de nationale tests hverken som et pædagogisk, fagligt eller didaktisk værktøj. Jeg har det på samme måde.

Det ændrer ikke på, at de elever, jeg har nu, som går i 9. klasse, har oplevet de fleste af de reformer, der er gennemført de sidste 12 år og har taget flest obligatoriske tests. Ifølge Undervisningsministeriet har de været igennem 10 tests. Men det kan ikke gøre det, for rigtig mange kommuner, min inklusive, sætter derudover krav om, at eleverne skal tage de frivillige tests, der som et minimum fordobler eller tredobler antallet.

Der er ikke blot kommet mange flere tests i skolerne, eleverne skal også forholde sig til længere skoledage, inklusionsreformen og øgede adgangskrav til ungdomsuddannelserne.

Udskolingselever er de mest pressede

Eleverne, der nu er i udskolingen, hører altså til den gruppe af elever, som ifølge forskerne Iben Nørup og Betina Jacobsen er mest pressede af en performancekultur, som de har været vant til siden børnehaven. Og de føler, at de skal leve op til det hele.

Så sent som i går sagde en elev til mig: »Jeg synes ikke, vi lærer så meget for at blive bedre til livet. Alt er for at blive bedre til eksamen«

Det kan jeg også mærke, når jeg møder og taler med elever i udskolingen. Aldrig før har jeg mødt så mange sårbare elever, og jeg har inden for de seneste år oplevet elever ramt af stress, angst og skolevægring.

Selvom jeg i den grad prøver at modarbejde denne kultur, tale betydningen af testene ned og lægge vægt på at danne hele mennesker, der kan stille spørgsmålstegn, analysere, sige fra og undre sig, så handler meget af min undervisning her i 9. klasse om at få eleverne til at blive eksamensparate.

Så sent som i går sagde en elev til mig:

»Jeg synes ikke, vi lærer så meget for at blive bedre til livet. Alt er for at blive bedre til eksamen.«

Det rammer mig, når en elev føler det sådan.

Testtanken skal droppes

Han har både ret og tager fejl: Han har ret, fordi vi arbejder målrettet frem mod afgangseksamen, som det hedder nu, men han tager fejl, fordi jeg altid vælger de tekster, filmklip og billeder, vi arbejder med i klassen, ud fra en forestilling om, at de vil give mine elever en bredere forståelse af verden, udvikle deres kritiske sans, empati, selvforståelse og samtidig lære eleverne om en bestemt forfatter, periode eller genre. Materialet, vi arbejder med, er altså valgt ud fra helt andre og i mine øjne bedre kriterier, men måden, vi arbejder med dem på, er meget eksamensorienteret.

Jeg mener, at der er brug for en helt anden måde at tænke skole på. En måde, hvor det ikke er den enkelte elevs præstationer, der er i fokus, men den måde, de kan arbejde sammen på, såvel som elevernes udvikling og dannelse i fællesskab.

For at opnå dette må man gå bort fra testtanken. Den understøtter ikke fællesskab men en øget individualisering, som gør eleverne ensomme og bange for at fejle. Det skal ændres nu! Inden det når at gå ud over flere børn.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden