Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Politikerne bør lancere et fritidsudspil, og de må gerne lade sig inspirere af BUPL's, skriver formand Elisa Rimpler.
Foto: Pressefoto

Politikerne bør lancere et fritidsudspil, og de må gerne lade sig inspirere af BUPL's, skriver formand Elisa Rimpler.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


BUPL: Skab bedre rammer om det gode børneliv – også efter skole

Politikerne skal lancere et fritidsudspil, der ser fritidsinstitutionerne som mere end et pasningstilbud. For gode SFO’er, fritidshjem og klubber er helt afgørende for børn og unges trivsel og dannelse, skriver formand for BULP Elisa Rimpler.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forhandlingerne om regeringens skoleudspil er stadig i gang på femte måned. Undervisningsminister Merete Riisager kalder det for en 'justering' af skolereformen, hvor man vil indføre flere faglige timer i for eksempel naturfag på bekostning af den understøttende undervisning, hvor variation og bevægelse er i centrum. Og så vil regeringen forkorte skoledagen, så børnene kommer tidligere over i fritidsinstitutionerne.

Det er velkendt, at BUPL er kritisk over for at pille de motiverende elementer ud af skoledagen. Det er vigtigt, at vi får flere børn og unge med i stærke børnefællesskaber. Vi ved, at psykisk mistrivsel blandt børn og unge er et stort og voksende problem: Tre gange så mange børn og unge får diagnosen angst eller depression som for 10 år siden, og på BørneTelefonen hos Børns Vilkår handlede hver fjerde samtale i 2017 om psykisk mistrivsel som angst, ensomhed og selvmordstanker.

Til gengæld giver en kortere skoledag nye muligheder for pædagogerne til at arbejde med trivsel, inklusion og forebyggelse i fritidsinstitutionerne, hvis børnene har mere tid i SFO’en og klubben. Det forudsætter dog, at rammerne er i orden, og det er langt fra tilfældet. BUPL har fulgt kommunernes budgetter år efter år siden skolereformen for at se, om man lokalt var klar til at investere i flere pædagoger i skolen. Nogle kommuner har skabt bedre rammer for pædagogerne i skolen, mens andre har skåret voldsomt ned.

Til gengæld har stort set alle kommuner skåret ned på fritidsområdet hvert eneste år. Man har fyret pædagoger, forsøgt sig med velmenende frivillige og lukket velfungerende klubber. Fritidsområdet har i den grad betalt prisen for, at skoleområdet skulle fungere efter reformen – og man har rundt regnet flyttet to milliarder kroner fra fritid til skole.

Hvis fritidsområdet skal løftes og være gearet til at forebygge og understøtte børns trivsel og selvværd, så kræver det massive investeringer

Hvis politikerne gør alvor af at forkorte skoledagen, så vil det være bydende nødvendigt at løfte fritidsinstitutionerne markant. Det er i grunden påfaldende, at man ikke fra Christiansborg lancerer et fritidsudspil, når man politisk lægger op til, at fritidsinstitutionerne nu skal påtage sig flere opgaver. Men det er netop forskellen mellem skole og fritid.

Skolen er politisk en såkaldt 'skal'-opgave, mens fritidsinstitutionerne er en 'kan'-opgave. Det ligger i ordet – et fritidstilbud. Som også i grunden er dybt nedværdigende og en devaluering af betydningen af børns fritid.

Manglende tid til konkliftløsning

Et godt børneliv handler om at skabe gode sociale arenaer for børnene hele dagen. Børn og unges dannelse sker ikke alene gennem fag, men gennem livets øvebane. Og her kan fritidsinstitutionerne noget særligt med udgangspunkt i et stærkt børne- og ungeperspektiv. Vi har brug for, at fremtidens børn og unge har mod på livet, er både nysgerrige og kritiske– og kan og vil selv. Det er politikerne desværre ikke altid opmærksomme på, når de går mest op i at tælle antallet af faglige timer, tvinger børn tidligere og tidligere i skole og presser dem igennem uddannelsessystemet med fremdriftsreformen.

Det er ellers ikke fordi, at problemerne på fritidsområdet mangler dokumentation.  En undersøgelse fra Undervisningsministeriet viste sidste år, at der er sket et fald i andelen af udsatte børn, der går i fritidsinstitution siden skolereformens start. I BUPL’s seneste medlemsundersøgelse svarer fire ud af ti pædagoger, at de ofte oplever, at der ikke er tid til at tage sig af konflikter eller andre sociale problemer blandt børnene på grund af personalemangel.

Hvis fritidsområdet skal løftes og være gearet til at forebygge og understøtte børns trivsel og selvværd, så kræver det massive investeringer. Politikerne skal lancere et fritidsudspil, der ser fritidsinstitutionerne som mere end en 'kan'-opgave og et pasningstilbud. Gode SFO’er, fritidshjem og klubber er helt afgørende for børn og unges trivsel og dannelse.

BUPL har tidligere lanceret et fritidsudspil med flere konkrete forslag til styrkelse af fritidsområdet. Det indeholder blandt andet en pulje på 100 mio. kr. til sociale normeringer i fritidsinstitutioner i socialt belastede områder samt indførelse af minimumsnormering i fritidshjem, der hedder én pædagog til ni børn. Det må politikerne meget gerne lade sig inspirere af, så alle børn og unge kan få et godt børneliv. Også efter skoletid.

Deltag i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden