Claus Holm opfordrer politikerne til at slå koldt vand i blodet i stedet for at kaste sig ud i fundamentale reformer af læreruddannelsen. For det er muligt at forbedre uddannelsen markant inden for de eksisterende rammer, mener han.
Foto: Pressefoto/DPU

Claus Holm opfordrer politikerne til at slå koldt vand i blodet i stedet for at kaste sig ud i fundamentale reformer af læreruddannelsen. For det er muligt at forbedre uddannelsen markant inden for de eksisterende rammer, mener han.

Debat

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Læreruddannelsen kan sagtens lykkes inden for de eksisterende rammer

Læreruddannelsen skal insistere på et højt ambitionsniveau og at udvikle uddannelsen i et forpligtende samarbejde mellem professionshøjskoler og forskningsinstitutioner, mener DPU.

Debat

Læringskulturen er for uambitiøs, der inddrages for lidt forskningsviden i læreruddannelsen, og frafaldet er stadig for højt.

Det er tre af de bærende kritikpunkter og konklusioner i den afsluttende evaluering fra regeringens ekspertgruppe, der har nærstuderet den nye læreruddannelses kvalitet efter omlægningen i 2013.

At læringskulturen er for uambitiøs, er en hård, men ikke for alvor overraskende, dom. Danske Professionshøjskoler kom på sin vis allerede i starten af 2018 evalueringens resultat i forkøbet, da organisationen udgav udspillet Handleplan til en bedre læreruddannelse, hvor den opstillede 10 ambitioner med løftet om at arbejde seriøst med de kritikpunkter, som ekspertgruppen nu også peger på.

Blandt andet derfor er det kloge nu heller ikke at miste troen på projektet og kaste sig ud i fundamentale, langvarige og usikre reformer af en uddannelse og et område, der allerede har været under et stort forandringspres længe.

For virkeligheden er, at det formentlig – inden for de eksisterende lovgivningsmæssige rammer – er muligt at forbedre læreruddannelsen markant.

På papiret har vi en læreruddannelse, der vil mange af de rigtige ting. På papiret – altså i beskrivelsen af uddannelsen fra 2013 – har vi grundlæggende en høj ambition. Det er ’blot’ endnu ikke lykkedes at realisere ambitionerne godt nok.

Det kan der være mange grunde til – men det interessante er nu, hvordan vi kommer videre.

Tre tiltag

Jeg vil pege på tre konkrete tiltag, der – uden at pille grundlæggende ved struktur og rammer – kan bidrage til at løfte læreruddannelsen markant. Dermed også sagt, at det bedste afsæt for forbedringer ikke er en diskussion om, hvorvidt læreruddannelsen skal vare fire eller fem år, eller om de studerende skal ende ud med en kandidatgrad.

Det første tiltag handler om at arbejde endnu mere systematisk med at udvikle uddannelsen på et mere forskningsinformeret grundlag. Det ligger ikke alene i forlængelse af ekspertgruppens anbefalinger, men også i forlængelse af intentionen bag reformen i 2013 og for den sags skyld reformen i 2006.

Den direkte vej til det vil være at udvide samarbejdet mellem professionshøjskoler og universiteter til også at omfatte udvikling og tilrettelæggelse af læreruddannelsen i et forpligtende samarbejde.

Helt lavpraktisk kan det ske ved, at adgangen til kapacitetsopbygning og udviklingsmidler betinges af forpligtende samarbejder, som adresserer ekspertgruppens hovedkritikpunkter. Og udviklingsperioden kan med fordel følges af forskning og evalueres, så effektiviteten eller mangel på samme bliver synlig.

Vi har allerede erfaring for, at sådan en samarbejdsmodel virker. Og det vil være den mest direkte vej til en mere både praksis- og evidensbaseret læreruddannelse uden at skulle ud i en lang og udmarvende strukturdiskussion, nærmest inden professionshøjskolerne er færdige med at geare sig til den opgave, de fik i 2013.

Frafaldet på læreruddannelsen har to ansigter – dels er der dem, som synes, det er for hårdt, og dels er der dem, som synes, uddannelsen ikke er ambitiøs nok

Samarbejdet mellem professionshøjskolerne og universiteterne er succesrigt omkring Ph.d.-rådet for uddannelsesforskning. DPU Aarhus Universitet er allerede storleverandør af ph.d.-uddannede undervisere, hvis andel siden 2007 er steget fra 7 procent til 13 procent.

Det er gavnligt og bør suppleres af en langt mere systematisk efter- og videreuddannelse af de øvrige undervisere på professionshøjskolerne, så de får opdateret og udbygget deres faglige og didaktiske vidensbase. Det er det andet tiltag.

Det tredje tiltag – der også ligger i direkte forlængelse af ekspertgruppens anbefalinger – handler om at inddrage langt mere teori direkte i undervisningen af de kommende lærere. Men ikke bare teori for teoriens skyld.

Mangelvaren i den eksisterende læreruddannelse er teori forstået som 'evnen til at reflektere over praksis på et teoretisk grundlag'. Altså evnen til at analysere det praktiske pædagogiske og didaktiske arbejde med afsæt i teoretisk viden om, hvad der virker – og så omsætte det til handling.

En grundlæggende mere ambitiøs læreruddannelse handler i høj grad om at skifte idealet om den erfaringsbaserede lærer, der er ekspert i kraft af sin personlige erfaring, ud med idealet om ekspertlæreren, der er ekspert i kraft af både praktisk erfaring og forskningsbaseret viden om, hvilke metoder der må forventes at virke bedre end andre.

Den måde at tænke på vil også mindske den opslidende – og søgte – modsætning, der ofte italesættes mellem teori og praksis og til tider også mellem universiteter og professionshøjskoler.

Et stærkere forpligtende samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om udvikling og tilrettelæggelse af uddannelsen vil i sig selv bidrage til at give den praktiske undervisning på professionshøjskolerne et stærkere teoretisk afsæt.

Modet til at være ambitiøs

Samlet bør det kommende arbejde med at forbedre læreruddannelsen være gennemsyret af høje ambitioner og tro på, at høje krav og ambitioner vil tiltrække de dygtigste og mest motiverede studerende. Det sidste er allerede lykkedes i et vist omfang, og det vil være klogt at gå videre ad den vej.

Frafaldet på læreruddannelsen har nemlig to ansigter – dels er der dem, som synes, at det er for hårdt, og dels er der dem, som synes, at uddannelsen ikke er ambitiøs nok.

Hvis vi skal lykkes med løfte lærerfaget, ville jeg satse på at tilfredsstille den sidste gruppe og tiltrække flere af dem.

Det er ikke nemt. Men grundlæggende skal vi turde være ambitiøse uden at fortabe os i diskussioner om, hvor uddannelsen skal ligge, og hvor længe den skal vare. Det kalder på en endnu mere seriøs honorering af samarbejdspligten.

Deltag i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden