En positiv klassekammerateffekt kan måles, hvis der tages udgangspunkt i karaktererne ved skriftlige eksamener, skriver Mathias Bruun.
Foto: Sara Gangsted/Ritzau Scanpix

En positiv klassekammerateffekt kan måles, hvis der tages udgangspunkt i karaktererne ved skriftlige eksamener, skriver Mathias Bruun.

Debat

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Jo, CEPOS, den positive klassekammerateffekt findes

CEPOS har ikke ret i, at den positive klassekammerateffekt ikke findes. En undersøgelse fra Dansk Erhverv viser en klar positiv effekt, skriver forstander på Det Kgl. Vajsenhus Mathias Bruun.

Debat

I sit debatindlæg på Politiken Skoleliv den 16. januar forsøger CEPOS’ forskningschef Henrik Christoffersen sig endnu engang med en aflivning af klassekammerateffekten. Altså det forhold, at svage elever får faglig gavn af at gå i klasse med stærkere elever, uden at det går ud over de stærke elevers faglige udvikling.

Henrik Christoffersen skriver, at der ikke findes gode danske undersøgelser af klassekammerateffekten - kun halvgode - og at resultaterne i disse peger i flere retninger.

Mathias Bruun Pedersen
Foto: Privatfoto

Mathias Bruun Pedersen

Det er ikke sandt, at der ikke findes gode danske undersøgelser; der findes én, nemlig Dansk Erhvervs undersøgelse blandt gymnasieelever fra 2014 (Perspektiv, dec. 2014). Den undersøgelse viser en klar positiv klassekammerateffekt, når man tager udgangspunkt i karaktererne ved skriftlige eksamener.

Og det er en vigtig pointe; man kan nemlig kun foretage valide effektberegninger på baggrund af karakterer fra de skriftlige eksamener, da det er de eneste karakterer, man med rimelighed kan sammenligne på tværs af skoler, landsdele osv.

For selvom det ikke er meningen, vil eksaminator og censors karaktergivning ved mundtlige eksamener altid være påvirket af relative sammenligninger med resten af klassen, ligesom eksamensspørgsmålene vil variere fra skole til skole. For de skriftlige eksamener er disse påvirkninger derimod begrænsede, da eksamensspørgsmålene er centralt udarbejdet, og censor her retter mange besvarelser på tværs af flere skoler og derfor ikke påvirkes af niveauet i den enkelte klasse.

Positiv effekt kan dokumenteres

Henrik Christoffersen har altså ikke ret i, at den positive klassekammerateffekt ikke findes; det gør den, og det kan dokumenteres ved ordentlige undersøgelser.

Henrik Christoffersen har imidlertid ret, når han skriver, at der findes halvgode danske undersøgelser af klassekammerateffekten; der findes i hvert fald én. Nemlig CEPOS’ egen

Henrik Christoffersen har imidlertid ret, når han skriver, at der findes halvgode danske undersøgelser af klassekammerateffekten; der findes i hvert fald én. Nemlig CEPOS’ egen analyse fra 2015 (Klassekammerateffekt og inklusion i folkeskolen, ideologi eller effekter, apr. 2015), hvor man blander karakterer fra skriftlige og mundtlige afgangsprøver, selv om Dansk Erhvervs undersøgelse året før havde gjort opmærksom på problemet med de mundtlige karakterer.

For at underbygge rimeligheden i sin aflivning af klassekammerateffekten henviser Henrik Christoffersen desuden til amerikanske såkaldte supertidskrifter og særligt en analyse i tidsskriftet Econometrica, hvor et studie viser, at klassekammerateffekten er negativ, altså at de svage elever bliver svagere. Hvad Henrik Christoffersen ikke skriver er, at analysen i Econometrica tager udgangspunkt i data fra uddannelse af rekrutter i det amerikanske luftvåben; og med al respekt for rekrutterne, så tror jeg ikke, at de sociale dynamikker i det amerikanske forsvar er direkte sammenlignelige med de sociale dynamikker mellem børnene i 4. klasse i en dansk grundskole.

Den positive klassekammerateffekt findes og kan dokumenteres, når man laver ordentlige analyser, og det kunne være interessant at vide, hvorfor CEPOS er så forhippet på at aflive den positive effekt af en socialt mangfoldig elevsammensætning.

Deltag i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden