Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Evalueringen af læreruddannelsen kan give anledning til forhastede konklusioner, lyder advarslen fra to debattører. Her er det lærerstuderende på læreruddannelsen ved Campus Roskilde. (Arkivfoto)
Foto: Daniel Hjorth/Ritzau Scanpix

Evalueringen af læreruddannelsen kan give anledning til forhastede konklusioner, lyder advarslen fra to debattører. Her er det lærerstuderende på læreruddannelsen ved Campus Roskilde. (Arkivfoto)

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Ingen forhastede konklusioner om læreruddannelsen, tak

Den sidste del af evalueringen af læreruddannelsen er på trapperne. Selv om der er brug for ændringer, må evalueringen ikke føre til forhastede konklusioner, skriver Tobias Stax, direktør i Københavns Kommune, og Jakob Harder, dekan for skoleuddannelserne på Københavns Professionshøjskole.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lige om lidt lander regeringens ekspertpanel med en samlet evaluering af læreruddannelsen, og mens vi venter, kommer her vores overvejelser. Vi har henholdsvis det overordnede administrative ansvar for skolerne i København og for læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole.

Vi ser frem til at læse evalueringen, men hvis vi skal være helt ærlige, så bekymrer den os også lidt. Ikke evalueringen som sådan. Men mere det, at den kan give anledning til forhastede konklusioner.

Det er vel næppe et helt utænkeligt scenarie, at evalueringen kan få nogle på Slotsholmen og på Christiansborg til at ville lave større ændringer i læreruddannelsen.

Det er selvfølgelig helt legitimt igen at ville ændre på læreruddannelsen, og der er da også områder, hvor der er brug for ændringer. Danske Professionshøjskoler har f.eks. udformet 10 ambitioner, som allerede er i gang med at styrke læreruddannelserne i hele landet. Men vi ser en fare for at stirre sig blind på det forkerte og dermed skabe en dårligere skole.

Ikke brug for mere teori

Der tales meget om, at kvaliteten i fagene skal styrkes. Fagligheden skal være i orden og vi har allerede gode instrumenter til at udvikle den yderligere.

Men når vi lytter til skolelederne og kigger på resultaterne fra evalueringens delrapporter om læreruddannelsen, så er det et helt andet sted, skoen trykker.

Der er ikke brug for en akademisering af læreruddannelsen med dybere teoretisering

Der er ikke brug for en akademisering af læreruddannelsen med dybere teoretisering. Vi skal ikke have medarbejdere i folkeskolen, der nok har styr på teorien, men ikke kan praksis. Både vi og skolelederne oplever, at det faglige grundlag for at lære eleverne det, de skal kunne, i alt overvejende grad er på plads hos de nye lærere.

Derimod kan vi se, at der er brug for at ruste lærerne til den virkelighed, de møder i folkeskolen. Hvis man kigger sig omkring, er det åbenbart for enhver, at den virkelighed ikke er blevet mindre kompliceret med årene.

Der er en forventning om, at unge lærere – foruden at lære børnene at læse, regne og skrive og alt det andet fag-faglige – også mestrer den pædagogiske og almendidaktiske rolle i forhold til at konflikthåndtere, mægle og coache, kan håndtere frustrerede forældre, kommunikere og motivere som en drøm og samarbejde med alle både ude og inde.

Et tættere praksissamarbejde er vejen frem

Vi mener, at et tættere praksissamarbejde er vejen frem. Her er der rum til forbedring. Det er her, vi skal sætte ind. Det kan givetvis styrkes gennem ændringer i læreruddannelsens rammer. Men først og fremmest forudsætter det, alle interessenter omkring skolerne rykker tæt sammen og har en vedvarende dialog om krav og forventninger til hinanden.

Vi vil gerne i endnu højere grad have de studerende ud på skolerne. Ikke bare som en del af et praktikforløb, men også hvis de - f.eks. som en del af en studieopgave - har lavet et undervisningsforløb i dansk eller tysk. Så er det måske en ide at give dem muligheden for at prøve det af i praksis i en rigtig klasse – til gavn for eleverne, men i høj grad også med plads til feedback, så de studerende bliver dygtigere, hver eneste gang de sætter en fod i praksis. I København har vi allerede disse samarbejder i det små. Det virker og det bør udvides.

Dialog mellem skolens interessenter

Det er også sammen, at vi finder løsninger og den rette balance og samspil mellem dét at danne børnene til demokratiske medborgere og gøre dem fagligt så dygtige som muligt. Det er ikke et ansvar, som udelukkende hviler på professionshøjskolernes skuldre. Det sker i en løbende dialog mellem interessenter, og dialogen vil nok ikke antage samme farve og former alle steder.

Folkeskoler er ikke én størrelse. Den varierer fra land til by, fra egn til egn. Elevsammensætningen, inddragelse af forældre, deres ambitioner, lokale forhold, behov og muligheder samt skolernes strategiske rammer varierer mellem og i kommunerne. Og de kompetencer, der er brug for på de enkelte skoler, vil også variere.

Det er faktisk ret nyt, at vi har en tæt dialog parterne imellem. Det, at vi er blevet dygtigere til at arbejde sammen og tale om, hvad der er god kvalitet i folkeskolen, er meget positivt og betydningsfuldt. Vi oplever, at dialogen er med til at skabe en god bevægelse, og vi ser frem til at læse evalueringen og omsætte den, så den kommer til at styrke vores fælles mål om at styrke dialogen og samarbejdet, så vi får den bedst læreruddannelse.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden