I Danmark klarer vi os overordnet godt på uddannelsesområdet, mener professor på DPU Lars Qvortrup.
Foto: Emil Kastrup Andersen

I Danmark klarer vi os overordnet godt på uddannelsesområdet, mener professor på DPU Lars Qvortrup.

Debat

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Lars Qvortrup: Det danske uddannelsessystem er godt, men dyrt

Politikerne skal holde op med at rokke med båden på folkeskoleområdet, for vores uddannelsessystem er i store træk godt, skriver professor på DPU Lars Qvortrup.

Debat

»Danske elever får topkarakter i EU«, stod der tirsdag 8. januar på forsiden af Politiken.

Historien vakte berettiget interesse, for det er jo ikke det billede, vi normalt får af den danske folkeskole. Blandt andet er den andel af elever, som præsterer dårligt i både læsning, matematik og naturfag klart lavere i Danmark end i gennemsnittet af EU lande. Det fremgår også, at der fra 2014 til 2017 har været fremgang i Danmark, ikke mindst i matematik: I 2014 var 16,8 procent lavt præsterende. I 2017 var tallet 13,6 procent.

Der har bredt sig en uddannelsespessimisme i Danmark, som ikke er velbegrundet

Baggrunden for nyheden er, at der er et kontor i EU kommissionen ved navn Education and Training in Europe 2020, som hvert år laver såkaldte landeanalyser for hvert enkelt EU-land og samtidig publicerer en fælles rapport for alle medlemslande. Det har man gjort siden 2013.

Oversigterne bygger på data fra OECD (PISA), IEA (som laver internationale rapporter om læsning, matematik m.v.), nationale kilder og andet. Mange af tallene kan man finde i Eurostats onlinedatabase. Faktisk blev rapporten fra 2018 (som bringer resultater fra 2017) allerede publiceret i oktober 2018, så i den forstand var det 'old news'.

Så meget desto mere påfaldende er det, at rapporten ikke allerede den gang var 'breaking news'. Hvor var aviserne, Undervisningsministeriet eller forskerne, mig selv inklusive? For dels er det da hundrede gange vigtigere end så mange andre sensationer, der lyser op på mobilen med gule bjælker og udråbstegn. Dels føjer disse rapporter vigtige aspekter til en uddannelsesdebat, som ofte foregår med store nationale skyklapper på.

Uddannelsessystemet er bedre end sit rygte

Men hvad stod der ellers i den seneste rapport om Danmark?

Det overordnede billede er, at det danske uddannelsessystem er godt, men dyrt. Andelen af unge, der har fuldført en videregående uddannelse, var knap 49 procent i Danmark mod knap 40 procent i gennemsnittet af lande i EU. Andelen af 15-årige, der var lavt præsterende i læsning, matematik og naturfag, var omkring 15 procent i Danmark mod ca. 20 procent som EU-gennemsnit. Voksnes deltagelse i uddannelsesaktiviteter var knap 27 procent i Danmark mod ca. 11 procent som EU-gennemsnit.

Kort sagt: Det danske uddannelsessystem er på en række centrale punkter bedre end gennemsnittet af EU-lande og, kunne man sige, bedre end sit rygte. Der har, ikke mindst i kølvandet af den meget omtalte folkeskolereform, bredt sig en uddannelsespessimisme i Danmark, som ikke er velbegrundet.

Også andre resultater kan give anledning til tilfredshed eller stolthed på Danmarks vegne. Rapporten understreger, at vi i Danmark samtidig med de gode resultater har større fokus på trivsel, end man ser i gennemsnittet af EU-lande. For egen regning vil jeg tilføje: Det skyldes måske blandt andet den årlige nationale trivselsundersøgelse, som heldigvis – endnu – er obligatorisk.

Vi klarer os bedst, hvad angår medborgerskabsuddannelse, måske, antydes det, fordi medborgerskab er et tværfagligt emne i Danmark. Rapporten noterer ligeledes anerkendende, at kritisk tænkning er blevet gjort til et eksplicit læringsmål.

Stadig grund til opmærksomhed

Men der er også grund til at tænde en række advarselslamper: Selv om tallet var højt, var der færre voksne, som fuldførte en uddannelsesaktivitet i 2017 end i 2014. Der var flere unge, som forlod uddannelsessystemet tidligt i 2017 (8,8 procent) end i 2014 (7,8 procent).

Vi skal forbedre indsatsen i forhold til elever med en ikke-dansk etnisk baggrund

Og hvis man sammenligner elever med ikke-indvandrerbaggrund med elever med første- og andengenerationsindvandrerbaggrund, ser man ikke alene, at elever med indvandrerbaggrund klarer sig dårligere end elever med ikke-indvandrerbaggrund. Man ser også, at andengenerationsindvandrerelever klarer sig lige så dårligt som førstegenerationsindvandrerelever. I matematik har ca. 12 procent af eleverne med dansk baggrund ringe færdigheder i matematik, mens det tilsvarende tal for henholdsvis første- og andengenerationsindvandrerelever er godt 38 og knap 40 procent.

Her gør vi det klart dårligere end en række andre EU-lande, som ganske vist har en tilsvarende forskel mellem elever med ikke-indvandrerbaggrund og førstegenerationsindvandrerelever, men hvor næste generation af indvandrerelever klarer sig markant bedre end den første generation. Her er der virkelig grund til opmærksomhed.

Ligeledes kan man bemærke, at danske læreres deltagelse i efteruddannelse er relativt lav.

Reformtræthed

Trods advarselslamperne er resultaterne overordnet set imponerende og står som nævnt i modsætning til den udbredte uddannelsespessimisme i Danmark. Men de fine resultater har en pris: Vores uddannelsessystem er klart dyrere end i gennemsnittet af EU-lande. I Danmark svarer de offentlige udgifter til uddannelse til 7 procent af BNP, mens det for gennemsnittet af EU-lande er under 5 procent.

Dette skyldes ifølge rapporten blandt andet den meget »fordelagtige uddannelsesstøtteordning«. Og så konstaterer rapporten, dog uden noget særligt talgrundlag, at de mange reformer inden for undervisningssektoren har ført til en vis »reformtræthed«.

Det kan de fleste nok nikke genkendende til.

Hvad er konklusionen? Efter min mening: at vi på uddannelsesområdet klarer os godt i forhold til EU-gennemsnittet. At der er gået for meget pessimisme og selvpineri i uddannelsesdebatten, især på baggrund af skolereformen. Men at vi skal forbedre indsatsen i forhold til elever med en ikke-dansk etnisk baggrund. At uddannelse og efteruddannelse af lærere skal styrkes. At vi skal overveje, om vi prioriterer fordelingen af udgifter rigtigt i det samlede uddannelsessystem. Og sidst, men ikke mindst: At politikerne skal holde op med at rokke med båden på folkeskoleområdet.

Kilde: Rapport om uddannelsesovervågning 2018 – Landeanalyse. EU-Kommissionen, 2018. Se rapporten her.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden