Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nu begynder forsøget med teknologiforståelse på 46 skoler.
Foto: Joachim Adrian / Ritzau Scanpix

Nu begynder forsøget med teknologiforståelse på 46 skoler.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Er folkeskolen klar til teknologiforståelse?

Hvis skolerne skal kunne undervise eleverne meningsfuldt i teknologiforståelse, er der brug for en række initiativer, mener Ole Sejer Iversen og Michael E. Caspersen, som har stået i spidsen for at udvikle fælles mål for teknologiforståelse.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mens de sidste nytårsraketter bragede mod januar-himlen, begyndte Undervisningsministeriets treårige forsøg med teknologiforståelse på 46 udvalgte skoler i Danmark.

Ole Sejer Iversen
Foto: Privatfoto

Ole Sejer Iversen

Initiativet med obligatorisk teknologiforståelse i folkeskolen er ambitiøst, rettidigt og særdeles vigtigt for at understøtte børnenes viden og færdigheder om digitale teknologier, og endnu vigtigere for at kunne bevare og udbygge vores åndsfrihed, ligeværd og demokrati i en digitaliseret samtid.

Men har vores dygtige undervisere i folkeskolen og på professionshøjskolerne de rette fag-faglige forudsætninger til at løfte opgaven? Har vi en tilstrækkelig forskningsbaseret viden til at løfte den nye teknologifaglighed ind på skoleskemaet? Vil de kommende lærere kunne påtage sig opgaven at klæde fremtidens generationer på til at leve meningsfulde og gode liv i en digitaliseret verden?

Fra litteraturanalyse til algoritmeanalyse

Folkeskoleelever lærer at analysere Bilka-reklamer og Henrik Pontoppidans forfatterskab for at forstå de skjulte budskaber i et billede eller en tekst. Dertil bruger folkeskolelærere analysemodeller, som træner eleverne i at forstå, hvad reklamefolk eller forfattere vil kommunikere til dem og ultimativt påvirke dem til at gøre, tænke og føle.

Michael E. Caspersen
Foto: Privatfoto

Michael E. Caspersen

Disse analyser er en vigtig del af elevernes dannelse og et vigtigt element i et demokratisk medborgerskab, hvor vi alle lærer at forholde os kritisk og konstruktivt til verden omkring os.

Men når det kommer til de algoritmer, der ganske ligesom Bilka-reklamer og Henrik Pontoppidans noveller vil påvirke vores tanke og handlinger, er folkeskolen et utæt bolværk mod digitale knægtelser af vores åndsfrihed.

Det skyldes en række faktorer. Analysekassen rettet mod digitale teknologier er gabende tom, og det er de færreste lærere, der er klædt på til at kunne uddanne børn og unge i algoritmeanalyse og -kritik samt i de konstruktive og kreative aspekter af faget som bekrevet i Fælles Mål for teknologiforståelse.

Fælles Mål for faget foreskriver, at eleverne i teknologiforståelse skal udvikle digital myndiggørelse, teknologisk handleevne, computationel tankegang og mestring af digitalt design for at opnå en dannelse og uddannelse i det digitale.

Det kan efter vores mening lykkes at implementere den nye faglighed, så danske skoleelever opnår de kompetencer, der er beskrevet i Fælles Mål for teknologiforståelse. Men forudsætningen for, at eleverne kan gebærde sig kritisk og konstruktiv med digitale teknologier, forudsætter tre konkrete initiativer, som vi kort vil opsummere her:

1. Vi skal investere i efteruddannelse af lærere i teknologiforståelse

Det er helt afgørende, at lærerne er klædt godt på og er trygge ved opgaven, samtidig med at de ikke er bange for at fejle, lære og videndele i stærke faglige netværk, der lokalt, regionalt og nationalt kan støtte, udvikle og udforske implementeringen.

Uden den rette viden og de rette underviserkompetencer bliver det dybt frustrerende at være lærer, og der vil være en overhængende risiko for, at undervisningen i teknologiforståelse bliver overfladisk, uinspirerende og praktiseret som simpel 'skoæskekreativitet' og et instruktionsbaseret knaptrykkeri på dyrt indkøbte teknologiske platforme på en måde, der ikke er i nærheden af at realisere visionen for faget. Al international erfaring på området peger ikke overraskende på, at stærke lærerkompetencer (på alle niveauer) er afgørende for succesfuld implementering af teknologiforståelse.

2. Vi skal investere viden og midler i uddannelse af undervisere på alle niveauer

Som nævnt er det i bedste fald et fåtal af underviserne på professionshøjskolerne, der kan undervise kommende lærere i teknologiforståelse, og der er endnu ikke taget skridt til obligatoriske og systematiske efteruddannelsesforløb af praktiserende lærere i teknologiforståelse.

Derfor er der lang vej igen for en digital oprustning af en folkeskole, der skal stå vagt om vores åndsfrihed, ligeværd og demokratisk medborgerskab i en digital samtid.

Hvis folkeskolen skal medvirke til, at vi alle evner at tage styring over digitaliseringen, skal teknologiforståelse på skoleskemaet som en obligatorisk faglighed ikke bare i folkeskolen, men også på læreruddannelsen. Og der skal iværksættes ambitiøse initiativer for kompetence- og kapacitetsopbygning af nuværende og kommende undervisere på professionshøjskolerne.

3. Vi skal forske i teknologiforståelse

Der er et stort, tomt hul i den danske forskning i teknologiforståelse. Vi mangler målrettet it-forskning og fagdidaktisk forskning, der kan kvalificere en egentlig almengørelse af fagligheden i en dansk skolediskurs, undervisnings- og evalueringsformer, relevante teknologier og værktøjer samt viden om motivation og læring generelt og for forskellige elevgrupper, herunder eventuelle kønsforskelle.

For at støtte udviklingen bør regeringen snarest muligt investere massivt i et nationalt videnscenter for forskning i og udvikling af den relevante faglighed, såvel fag-faglig som undervisningsfaglig, som i et tværsektorielt samarbejde forener kompetencer og aktiviteter på universitets- og professionshøjskoleniveau.

Et sådan nationalt videnscenter vil kunne bidrage med viden til at implementere fagligheden i alle uddannelser på alle niveauer. Først derved kan vi finde frem til den faglighed, der kan ruste Danmark til at stå stærkt i en digitaliseret samtid.

Bare en nytårsraket?

Indførelse af denne helt nye faglighed i uddannelsessystemet, en udvikling vi også ser internationalt, er en unik opgave ulig noget, vi tidligere har prøvet. Næppe tidligere er det sket, at en faglig disciplin, som der alment i befolkningen er en yderst begrænset viden om, så hurtigt og massivt kommer ind i uddannelsessystemet.

Forsøgsfaget i teknologiforståelse er et vigtigt første skridt, men uden en massiv indsats ift. videns-, kompetence- og kapacitetsopbygning af dygtige undervisere på alle niveauer, er det i det store billede mere at betragte som en nytårsraket end en strategisk langsigtet satsning.

Se de nye fælles mål for teknologiforståelse her.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden