»I mit arbejde som lærer har den nationale test ingen betydning. Den er mere et irritationsmoment over tidsspilde på skolen,« skriver lærer Jan Hansen.
Foto: Jesper Nørgaard Sørensen/Ritzau Scanpix

»I mit arbejde som lærer har den nationale test ingen betydning. Den er mere et irritationsmoment over tidsspilde på skolen,« skriver lærer Jan Hansen.

Debat

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Lærer: Derfor er de nationale test spild af tid

For lærer Jan Hansen har de nationale test ingen betydning i det daglige arbejde. Testene bedømmer alene en præstation en given dag - og ikke på andre karaktertræk, som vurderes højt ude på arbejdsmarkedet, skriver han.

Debat

For nylig var min datter igennem en national test i matematik. Det fik mig til at tænke på, at hun for få år siden var igennem en national test seks gange. Fem demotest, som alle var den samme. Dernæst en test, som var afgørende for, hvor dygtig hun var i det fag på netop det klassetrin. Det, hun - i mine øjne - lærte, var, at lave test. Ikke at lære i sit fag.

Jan Hansen, lærer
Foto: Privatfoto

Jan Hansen, lærer

I den afsluttende skolehjemsamtale udtrykte læreren ærgrelse over, at min datter kun fik den næstbedste vurdering. For i lærerens verden var hun dygtigere end vurderingen. Både min kone og jeg beroligede vores datters lærer. Den nationale test betød ikke noget for os i det store billede.

I mit arbejde som lærer har den nationale test ingen betydning. Den er mere et irritationsmoment over tidsspilde på skolen. Jeg har rigtig ondt af de elever, som sidder i en alt for ung alder og sveder over nogle ligegyldige opgaver. De slider unødigt.

Den nationale test er kun lavet som en statslig dokumentation over for forældrene og staten. En slags lærernes og skolernes KPI, om man vil. Lærerne har mange andre evalueringsværktøjer, og jeg har endnu ikke mødt lærere, som bruger de nationale test i pædagogisk øjemed.

En elevs tilgang til at lære

For snart 10 år siden kom en elev hen til mig på hans sidste skoledag. Blandt de andre elever og lærere var han kendt som en bogligt stærk elev. Jeg havde kun haft oplevelsen af at undervise ham i svømning. Og lige i situationen tænkte jeg ikke over det. Men han ville gerne sige noget til mig:

»Jeg vil gerne takke dig, fordi du lærte mig at svømme. Du troede på mig dér, hvor jeg ikke gjorde. Du kunne se, hvad jeg havde brug for.«

Jeg kunne godt huske ham. Han led af vandskræk. Og i vandet var han virkelig udfordret. Sammen havde vi vores kamp. Han mødte troligt op til hver lektion. Kravlede forsigtigt ned i vandet. Og var meget bekymret for at få hovedet under vand. Bevæbnet med både skumplade, armvinger og bælte kæmpede han en gang om ugen med at besejre vandet. I starten var jeg med i vandet og senere kom han over i det dybe vand for endelig at svømme på den lange bane sidst på skoleåret.

Det mest imponerende var ikke, at han nåede at svømme 250 meter sidst på året. Det var hans tilgang til opgaven. Jeg så i hans øjne, at han ikke brød sig om situationen. Omvendt, så var det tydeligt, at han følte, at han var nødt til det. Han spurgte altid ind til, om jeg var ved hans side, og han nød altid at få anerkendelse uanset, hvor små fremskridt han gjorde. Undervejs kunne jeg godt pushe ham mere, end han selv troede var muligt. Og her var smilet stort, når han opdagede, at han kunne.

Jeg indrømmer gerne, at kampen var hård. Men jeg havde stor sympati for ham. Vi havde en gensidig respekt og tillid til hinanden på grund af vores fælles kamp.

Synd at bruge tid på PISA

Prøv at forestille jer, at den førnævnte elevs præstation skulle måles i en national test. Slutproduktet ville alene afgøre, hvordan han lå i forhold til den gennemsnitlige elev, eller også ville han få en vurdering af selve hans niveau. Denne præstationsmåling ville rate ham i den laveste ende i begge vurderinger. Intet sted ville han få anerkendelse for hans måde at angribe opgaven på. Ingen point for hans mod, flid, vilje og måde at samarbejde med sin lærer på. Karaktertræk, som ellers er yderst værdifulde for hans videre udvikling i livet.

Den nationale test bedømmer alene på præstationen. Og ikke de førnævnte karaktertræk, som også vurderes højt ude på arbejdsmarkedet. Synd, at børnene skal bruge tid på denne PISA-ting.

Deltag i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden