Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
»Jeg åbner ikke op omkring det her for at få medlidenhed, men for at sætte fokus på noget helt centralt i den måde, vi bliver ved med at skrue op for arbejdspresset på i vores samfund,« skriver lærer Lynne Gilberg, der kæmper med stresssymptomer.
Foto: Privatfoto

»Jeg åbner ikke op omkring det her for at få medlidenhed, men for at sætte fokus på noget helt centralt i den måde, vi bliver ved med at skrue op for arbejdspresset på i vores samfund,« skriver lærer Lynne Gilberg, der kæmper med stresssymptomer.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Lærer: Min egen hudløst ærlige oplevelse med stress

Lærer Lynne Gilberg kæmper med stresssymptomer. Det går ud over både arbejdet og privatlivet, når offentligt ansatte bliver uforholdsmæssigt presset på deres arbejde, skriver hun.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Siden efterårsferien har jeg kæmpet med stresssymptomer. Når jeg har lagt mig i sengen om aftenen, har jeg ikke kunnet sove. Her taler jeg ikke om, at det kan være lidt svært at falde i søvn, jeg mener decideret søvnløshed, hvor jeg nogle gange først falder rigtigt i søvn hen under de tidlige morgentimer.

Jeg har heldigvis - denne gang og klog af skade - talt med min ledelse om det i god tid. Jeg er blevet mødt af forståelse, omsorg og med reducering i undervisningslektioner og andre tiltag for at skåne mig. Det kan jeg kun opfordre andre i samme situation til at gøre. Venter du med at reagere, til du er helt knækket, så kan det tage rigtig lang tid at komme tilbage igen. Måske bliver man aldrig helt den samme igen.

Der er rigtig meget skyld og skam forbundet med at skulle gå til sin chef og sige, at man ikke kan holde til sit arbejde

Der er rigtig meget skyld og skam forbundet med at skulle gå til sin chef og sige, at man ikke kan holde til sit arbejde. Der er jo selvfølgelig en forventning om, at man kan udføre det arbejde, man er ansat til. Også selvom mængden af arbejde eller ens arbejdsopgaver kan skifte i løbet af et skoleår.

Man kan for eksempel få flere nye elever i løbet af året og dermed stiger klasselæreropgaven og mængden af opgaver, der skal rettes. Der kan også opstå konflikter eller problematikker i en klasse, som tager meget tid og energi at løse. Men samtidig er de fleste lærere, jeg kender, for professionelt stolte til at gå på kompromis med kvaliteten af undervisningen - selvom man nok burde gøre det. I hvert fald i en periode.

Svært at leve med

Det er ofte mange faktorer der spiller ind, når en medarbejder får stress. Mange bække små, som man siger. Men det, der i sidste ende fik læsset til at vælte for mig, var en uventet stigning i mine arbejdsopgaver som klasselærer og en følelse af ikke at være nok for nogen af mine elever.

Jeg åbner ikke op omkring det her for at få medlidenhed, men for at sætte fokus på noget helt centralt i den måde, vi bliver ved med at skrue op for arbejdspresset på i vores samfund og de tabuer, der er forbundet med psykisk sårbarhed. I øvrigt kan jeg ikke bruge medlidenhed til noget. Jeg kan bruge stillingtagen og handlen. Især fra Christiansborg, som stadig synes at være i den tro, at offentlige ansatte er en ressource, som kan blive ved med at øge tempoet i det uendelige.

Måske er man ekstra udsat, når man arbejder med mennesker, for de fleste i omsorgsfag har nok en del hjerte investeret i arbejdet også. Og når vi overser noget eller har for travlt, så går det direkte ud over de mennesker, vi til dagligt forsøger at gøre det bedste for. Det kan være rigtig svært at leve med.

Koster på den menneskelige konto

Som nævnt tidligere synes jeg, at der er et strukturelt problem i vores samfund, som gør, at offentligt ansatte bliver uforholdsmæssigt presset på deres arbejde. Det går ud over det udførte arbejde og medarbejderne, men det går også ud over medarbejdernes familier - mænd, koner og børn. For når man er presset på arbejdet, har man heller ikke det samme overskud hjemme.

Jeg kan i hvert fald mærke, at jeg har en noget kortere lunte over for mine børn nu, hvor jeg er presset arbejdsmæssigt, end når jeg ikke er. Jeg glemte for eksempel også at tage til ridning med min datter i torsdags. Det gør ondt, kan I tro - når ens datter med tårer i øjnene kigger op på én og siger: 'Mor vi glemte ridning!'

Måske er man ekstra udsat, når man arbejder med mennesker

Det kommer jo også til at koste på en anden konto, hvis vi skal tale kroner og ører. Jeg skal pt. vikardækkes i tre lektioner om ugen for at kunne holde til resten af mit arbejde. Og jeg er jo ikke den eneste. Alle statistikker viser, at der er en stigning af langtidssygemeldte lærere, og mit bedste bud er, at det samme billede tegner sig inde for andre offentlige arbejdsområder.

I hvert fald har det vist sig, at næsten alle sygeplejersker arbejder på deltid, ellers kan de simpelthen ikke holde til arbejdet. Det koster på vikarbudgettet, og det koster også på den menneskelige konto. Både i forhold til relationsarbejdet og i mange andre forhold. Det kan for eksempel nævnes, at de færreste klasser har godt af at have vikar igennem en længere periode, og at der ofte opstår problemer i kølvandet på sådan en løsning.

Er det dén offentlige sektor, vi ønsker os? En, hvor en større og større andel af offentligt ansatte bliver syge af deres arbejde? En hvor man bliver nødt til at gå på deltid for at få det til at hænge sammen? Det bliver vi alle sammen nødt til at tage stilling til - også når vi skal sætte vores kryds ved næste valg.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden