Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Det skal på skoleskemaet! Sådan lyder det ofte i debatten. Men hvis skolen hele tiden bliver forstyrret af modeluner, som en politiker, en skolebestyrelse eller en forvaltningschef lige har set sig varm på, kan det gå ud over elevernes læring, skriver skolelærer Anders Thorsen. (Arkivfoto)
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det skal på skoleskemaet! Sådan lyder det ofte i debatten. Men hvis skolen hele tiden bliver forstyrret af modeluner, som en politiker, en skolebestyrelse eller en forvaltningschef lige har set sig varm på, kan det gå ud over elevernes læring, skriver skolelærer Anders Thorsen. (Arkivfoto)

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Fri mig for sætningen 'Det skal på skoleskemaet'

Digital mobning, skat og tarotkort. Det er bare nogle af de emner, som er blevet foreslået at proppe på skemaet. Men selv om verden er kompleks, må skolen stå fast på, at den ikke kan løse alle problemer, skriver skolelærer Anders Thorsen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når året går på hæld, er det tid til at gøre status. Hvad skete der i det forgangne år, og hvad kan vi se frem til i det kommende år? Debatten om skolen har det seneste år handlet om én sætning: Det skal på skoleskemaet!

Anders Thorsen, skolelærer
Foto: Privatfoto

Anders Thorsen, skolelærer

Jeg er overbevist om, at mange har hørt den sætning en hel del gange. Måske har de endda selv brugt den. For det er nemlig sådan, at skolen er blevet et sted, som skal løse absurd mange problemer i samfundet. Jeg har lavet min helt egen helt uvidenskabelige undersøgelse, hvor jeg gennem året har noteret, hver gang jeg i løbet af 2018 har læst eller hørt nogle bruge variationer over det skal på skoleskemaet! Det er der kommet denne liste ud af:

Ligebehandling, praksis-musiske fag i udskolingen, mindset, unge mænds kropsidealer, porno og dens konsekvenser, globalt medborgerskab, BKØ (bæredygtighed, klima og økologi), praktisk filosofi, kunst og kultur, fysisk og mental sundhed, KSN (køn, seksualitet og normativitet), respekt for seksuelle grænser, samtykke, tarotkort, sikkerhedsuge, naturfaglig talentudvikling, skolekøkken ugentligt fra 1. til 10. klasse, fedme, samfundsfag fra 3. klasse, digital dømmekraft, empati, fjernvarme, brand, verdenstimen, vold, skat, vold mod politikere, fællesbad for alle køn på alle klassetrin, navigation i det seksuelle grænseland, kost og sundhed, madkundskab som eksamensfag, skydning, trivselsarrangementer, seksuel dannelse, klimasafari, rigsfællesskabet, psykisk førstehjælp, medborgerskab, håndskrift, digitalt kørekort, erhvervsuddannelser, programmering af robotter, mobilbrug i indskolingen, digital mobning, obligatorisk forløb om Grønland, den gode nomineringsvideo, ansvar for egen sundhed, tobak, alkohol og stoffer, udemad, cirkus, bæredygtighed, drama/scenekunst, homoseksualitet, KaMiBe (karakterstyrke, mindfulness og bevægelse), ballet og opera, sang, antisemitisme, elevinddragelse, skolehaver og teknologiforståelse.

I en kompleks verden må skolen stå fast på, at den altså ikke kan løse alverdens problemer

Listen er lang og sine steder ganske morsom, for det kunne da være skidesjovt at lave cirkus og lægge tarotkort i skolen. Andre steder er listen mere seriøs, og mange er forslagene er sagt eller skrevet i den bedste mening – ofte af skolefolk, men også af politikere, debattører og over æggemadder i kantiner. Disse forslag kan jeg endda ofte være enig i.

Et problem? Det løser skolen!

Men listen viser også den irriterende automatreaktion, vi desværre har i Danmark: Har vi et problem? Det løser skolen da lige! Samtidig bliver vi vrede på selvsamme skole, når der af og til kommer en PISA-undersøgelse, som ikke lever op til forventningerne. Sagde nogen dobbeltmoral?

Verden bliver mere og mere kompleks, men i en kompleks verden må skolen stå fast på, at den altså ikke kan løse alverdens problemer. Den skal i stedet stå fast på, at den skal stå for den grundlæggende uddannelse og dannelse, hvilket den faktisk er god til.

Hvis skolen hele tiden bliver forstyrret af modeluner, som en politiker, en skolebestyrelse eller en forvaltningschef liiige får set sig varm på, kan det have negative konsekvenser for elevernes læring og dannelse. For hvis der skal bruges tid på, at en skole lige skal arbejde med mindset, lige skal arbejde med seksuelle grænser eller lige skal på klimasafari, så går der altså tid fra andre ting.

Hvad skal skolen ikke?

Det kan lyde som logik for burhøns – og det er det også – men det er som om, at vi glemmer det, når vi igen og igen bare siger, at skolen må tage sig først det ene og så det andet. I stedet burde vi spørge, om problemer ikke kan løses andre steder, eksempelvis i civilsamfundet og i familierne.

Når jeg helt uvidenskabeligt kan tælle mig til mere end 60 det-skal-på-skoleskemaet-udsagn på et år, er der noget galt

Jeg er bestemt ikke imod skoleudvikling. Faktisk deltager jeg gerne i udviklingsprojekter. Men når jeg helt uvidenskabeligt kan tælle mig til mere end 60 det-skal-på-skoleskemaet-udsagn på et år, er der noget galt. Det er altså mere end ét om ugen, og det er kun, hvad jeg selv er stødt på. Det reelle tal er formentlig meget større.

Jeg kunne godt tænke mig, at flere spurgte om, hvad skolen så ikke skal, hvis deres mere eller mindre gode idé skal på skoleskemaet. Flere journalister burde stille det spørgsmål, når en smart debattør kommer med et kækt forslag til skoleskemaet, og politikere burde gøre det samme, når de diskuterer, hvor skolen skal hen.

I øvrigt bør vi andre også selv stille det spørgsmål, når vi sidder over æggemaden i kantinen og synes, at noget sgu da er for dårligt, så det må skolen tage sig af. For vi kan altså ikke klare alle samfundets problemer i skolen, også selvom jeg ville ønske, at vi kunne.

Lad os fokusere på det, vi er gode til: nemlig grundlæggende uddannelse og dannelse.

Deltag i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden