Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Ja, der er brug for pædagogernes faglighed i skolen

Ny rapport viser, at pædagoger på områder som relationer, trivsel og dannelse kan bidrage med deres faglighed i skolen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I denne uge offentliggjorde Undervisningsministeriet og BUPL vores rapportGrundlag for pædagogfaglighed i fritid og skole.

En rapport, der er længe ventet, fordi den tilbyder pædagoger, der arbejder på tværs af fritid og skole, et fælles fundament at stå på. Et fundament, der rammesætter den faglighed, som professionen repræsenterer, når den netop bevæger sig på tværs af fritid og skole.

I arbejdet med rapporten har vi i de seneste år fulgt pædagoger tæt i deres forsøg på at skabe mening med at indtage skolen.

Vi har været optagede af deres oplevelser, deres italesættelser, deres undring, udfordringer og ikke mindst deres muligheder.

Nye roller

Med skolereformen blev det tydeligt, at fremtiden kalder på noget andet, end den skole vi hidtil har kendt.

De seneste år har haft konsekvenser for, hvordan den pædagogiske opgave og pædagog- og lærerfagligheden diskuteres og defineres. Det pædagogiske felt i skolen er præget af en mangfoldighed af aktører og sociale arenaer, som har betydning for, hvordan faglighed, læringsforståelser, didaktik og samarbejdsflader ser ud nu og kommer til at se ud i fremtiden.

Reformen har medført, at lærernes opgaver har ændret sig, de er blevet presset i tid og opgaver, og pædagoger fik en helt ny central rolle af skolen.

Forskel på skole og fritid

Her fire et halvt år efter reformen er det mange steder fortsat uklart helt præcist, hvad den pædagogiske opgave er, og hvordan pædagogerne skal udfylde pladsen i skolen.

Folkeskolereformens grundsætning om en længere skoledag presser børn og unges mulighed for fritid – det presser SFO’erne, klubberne og fritidspædagogikken i den form, vi har kendt hidtil.

Det pædagogiske arbejde i fritidstilbuddene er derfor i fuld sving med at genetablere sig selv og finde fodfæste i en ny tid. Det centrale er fortsat indholdsdelen, som handler om fritidsaktiviteter, den frie leg og et pædagogisk fokus på børnenes frie tid. Elementer, der tilsammen bidrager til børn og unges identitetsdannelse og selvorganisering.

Tidligere var fritidsinstitutionerne frirum fra skolen og dens mange forpligtelser, og den traditionelle opfattelse var, at der var et modsætningsforhold. Sådan er det ikke mere, men idealer og indhold har fortsat sin berettigelse, når vi vil uddanne fremtidens børn og unge.

Fællesskaber er afgørende

For alle børn og unge er det afgørende at have adgang til deltagelse i fællesskaber, og det at være sammen er mere styrende end det, de er sammen om. Adgang til fællesskaber er noget, man forhandler eller kæmper sig frem til, og nogle børn og unge tildeles kontinuerligt udsatte positioner i fællesskaberne.

I børn og unges liv er der mange typer af fællesskaber som eksempelvis skolens fællesskaber, som til tider er det, vi forbinder med tvungne fællesskaber, og fritidsinstitutionernes, som vi ofte forbinder med selvvalgte fællesskaber. Begge typer af fællesskaber oplever de voksne dog ofte som kulturelle selvfølgeligheder, hvilket kalder på et særligt blik – der indeholdes i den faglighed, som pædagogerne repræsenterer.

Hvad skal pædagoger i skolen

Og netop det fører os frem til at spørge, hvad intentionen med pædagoger som en del af uddannelsessystemet egentlig er. Hvad er det, de skal sikre, der forberedes til? Hvad skal den pædagogiske faglighed egentlig?

Rapportens formål var netop at pege på en række kendetegn ved det pædagogiske grundsyn, som er karakteristisk i den pædagogiske praksis på skole og fritidsområdet, og vi har derfor ledt efter faglige forståelser af pædagogiske praksisser, metoder og tilgange, der understøtter de formål, der allerede findes på området. Det handler om forsknings- og praksisbaserede beskrivelser, hvordan praksisser bedst udvikles, og hvordan de bedst understøttes af rammer og ledelse.

Fire kerneområder bliver tydelige for os i vores undersøgelser og samtaler med pædagogerne – nemlig: fællesskaber, relationer, trivsel og dannelse.

  • Pædagoger har en særlig faglighed til at arbejde professionelt med fællesskaber, hvor det er afgørende at indføre børn og unge i en kultur og i demokratiske spilleregler, hvorfor pædagoger bidrager med en faglighed, der sikrer, at børn og unge har indflydelse på beslutningsprocesser i fællesskaber.
  • I arbejdet med relationer har pædagogfagligheden en særlig opmærksomhed på at sikre alle børn og unge muligheden for at være sammen på forskellige måder, og at afprøve og udforske steder, sig selv og hinanden.
  • Denne faglighed knytter sig tæt sammen med arbejdet med børn og unges trivsel, hvor pædagoger repræsenterer en faglighed, der retter opmærksomheden på trivsel i relation til læringsprocesser. Fagligheden her kobler sig til forståelsen af et særligt læringssyn, der også trækker på faglighed, der handler om at drage omsorg for barnet.
  • Endelig indeholder pædagogers faglighed arbejdet med dannelse – og for pædagogen på tværs af fritid og skole handler det kort sagt om, at danne mennesker. Pædagogers faglighed byder dem at værne om børn og unges fristeder og selvbestemmelse, samtidig med at de som de professionelle holder sig i nærheden og er spilbare hele tiden.

I det tværprofessionelle samarbejde med lærerne om børn og unge bidrager pædagogens faglighed med en særlig viden om børn og unge, en viden om, hvor barnet er i sit liv, hvad der motiverer, etc.

Pædagogfagligheden bidrager således med perspektiver på det hele barn, som i kombination med viden om barnet eller den unges læring tilsammen kan sikre deres trivsel, udvikling og læring

Ligeledes viser undersøgelsen, at den pædagogiske faglighed sikrer, at der understøttes kreative processer, der ikke begrænser, men sætter kreativiteten fri.

Bro mellem skole og fritid

For os er det helt centrale dog, at den pædagogfaglighed, der repræsenteres i den pædagogiske praksis, både i skolen og på fritidsområdet kommer til udtryk som en nysgerrig udforskende praksis, der tager afsæt i det liv, som børn og unge lever.

At pædagogerne er blevet en del af skolen, har udvidet det pædagogiske arbejde i fritidsinstitutionerne, og det har bygget bro mellem skole og fritid. Den fagligt stærke pædagog har taget den pædagogiske grundfaglighed med sig ind i skolen og kan derfor tage afsæt i det, børnene gerne vil og er optagede af og samtidig være en tydelig og varm voksen.

Så værsgo – læs grundlaget – der er brug for pædagoger i skolen!

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden