»Politikerne skal ikke anskue frikvartererne med en voksens forestilling om, at frikvartererne er en form for tidsspild,« skriver skolelærer Jan Christian Hansen.  (Arkivfoto)
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

»Politikerne skal ikke anskue frikvartererne med en voksens forestilling om, at frikvartererne er en form for tidsspild,« skriver skolelærer Jan Christian Hansen. (Arkivfoto)

Debat

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Frikvartererne er mere end et regneark

Politikerne taler om at skære i børnenes frikvarterer for at forkorte skoledagen, men det kan ikke betale sig, mener skolelærer Jan Christian Hansen, da børn har brug for det mentale frirum, som frikvarteret er.

Debat

Ved indgangen til lærerværelset, bliver jeg hver morgen mødt med et citat:

»Gå til livet med samme alvor som børn leger«.

Nogle gange tænker jeg, at man også skal huske at gå til livet med samme sorgløshed, som børn lever. For de er fantastisk dygtige til at leve i nuet. I frikvartererne mødes eleverne i nuet.

Jan Christian Hansen, skolelærer
Foto: Privatfoto

Jan Christian Hansen, skolelærer

Børn er fantastiske. De er innovative. Og lige pludselig står verdens bedste legetøj lige foran dem. Det kan være alt fra en lille pind til et rundt stykke plastik. Deres tilgang til verden er ganske uskyldig. Men deres leg kan være ganske alvorlig. Og kigger man efter, kan der være en orden i det kaos, som udspiller sig for øjnene af én.

Børnenes frirum

Jeg oplevede engang en lille dreng, som mødte nogle større drenge. Han havde en bold under armen, og pludselig var han meget interessant i de andres øjne. Selv om han var tre-fem år yngre end de andre, fik han organiseret to hold og sat gang i en seriøs gang fodbold. Spillet var meget intenst, og alle virkede som om, at de spillede med respekt for hinanden på trods af spillets høje intensitet.

Den tykke dreng stod på mål, den største af drengene spillede hårdt, men fair og blev selv tacklet uden at kny, og i det andet mål stod en af de mere sociale drenge og tog bestik af hele situationen.

Drengen med bolden blev heller ikke skånet. Men han blev respekteret, for han var ejeren af bolden. Pludselig stoppede spillet. Den lille dreng var blevet påkaldt, hvorfor han tog sin bold under armen og løb væk.

Det var en fantastisk leg at anskue spillet (der stoppede lige så hurtigt, som det var startet), fordi alle var med. Alle havde en rolle at udfylde i dette spil, og det er et godt billede på, hvordan frikvartererne fungerer som børnenes frirum.

Behov for at være i nuet

Trivselsmålingerne fortæller, at børnene synes, at skoledagen er for lang, at børnene keder sig i timerne og samtidig oplever alt for lidt bevægelse i de ældre klasser.

For nylig var Venstre ude med en melding om, at de ville lave justeringer på skolereformen. Blandt andet ved at skære i den lange skoledag. En af midlerne skulle være at forkorte frikvarterne. Det ville i mine øjne være en skam.

Politikerne burde se hele skoledagen som en helhed, hvor frikvartererne inkluderes

Jeg oplever, at børnene har behov for den times frikvarter, som de kan opnå i løbet af en skoledag. Mentalt har de brug for at slappe af i hovedet, få en masse luft og lave bevægelser, som ikke er styret af pædagoger og lærere. De har et reelt behov for at være i nuet.

Politikerne burde se hele skoledagen som en helhed, hvor frikvarterne inkluderes som en del af det børnevenlige læringsmiljø. Politikerne skal ikke anskue frikvartererne med en voksens forestilling om, at frikvartererne er en form for tidspild. Denne del bør anskues med en faglig hjælp fra professionelle.

Desværre fik Socialdemokratiet flyttet forhandlingerne væk fra Undervisningsministeriet og over i Finansministeriet. Forhandlingsparterne burde sætte sig sammen og diskutere, hvordan folkeskolereformen skal justeres og så prøve at finde pengene bagefter. Ikke omvendt. Ikke via regneark eller en politisk dagsorden fra Socialdemokratiet eller Venstre om, hvem der skal være den næste undervisningsminister, men alene med en forståelse for, hvad der er godt for børnene og folkeskolen.

Deltag i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden