Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Hvis man tror, at der går en lige vej fra læreruddannelsen til folkeskolen og bedre skoleresultater, så tager man fejl, mener Alexander von Oettingen.
Foto: Pressefoto

Hvis man tror, at der går en lige vej fra læreruddannelsen til folkeskolen og bedre skoleresultater, så tager man fejl, mener Alexander von Oettingen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Alexander von Oettingen: Læreruddannelsen virker – men ikke som vi tror

Der er alt for mange meninger om, hvordan læreruddannelsen skal laves om, mener Alexander von Oettingen, som påpeger, at der ikke går en lige linje fra en bedre uddannelse til en bedre folkeskole.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den er gal – igen!

Læreruddannelsen er ikke faglig nok, og den er ikke praktisk nok. Den mangler højde og almen dannelse. De studerende studerer ikke nok og får hele tiden praksischok.

Nogle politikere ser helst, at universiteterne tog over. 3-2 eller 4-1-modeller er i spil. De kan det bedre – dem på uni. Håber de. Det er det, de har set i Finland. Andre synes, at læreruddannelsen ligger helt fint, der hvor den ligger, hvis bare den kunne ligge i Udkantsdanmark.

Andre igen ser helst, at læreruddannelsen kommer op på kvalifikationsramme 7. Det er bedre end 6. Så kan det andet komme bagefter. Håber de. Og så er der dem, der læner sig tilbage og venter på evalueringens klare syn. Når de ved, hvad de taler om, tager de stilling. Ikke før og ikke uden evidens. De vil ikke famle i blinde – som de påpeger – men se det hele ud fra et oplyst grundlag.

Det er for mange meninger. Læreruddannelsen halter bagud, leverer ikke varen, kunne være bedre, gør det ikke godt nok, er langt væk fra praksis osv. osv.

Vi ved, hvad vi taler om

Og hvad gør professionshøjskolen? Vi svarer igen. Viser, hvad vi kan, hvad vi gerne vil, og hvad vi mener, der er bedst for studerende, kommende lærere og den danske folkeskole.

Vi har fremlagt ti ambitioner for en forbedret læreruddannelse, der bygger på den bedste forskning, er på forkant med teknologien, tættere på folkeskolen, er tværprofessionel og et laboratorium for god undervisning og meget mere fra pædagogikkens top-10. Mange gode intentioner og gode kræfter. Når man har drevet læreruddannelse i generationer, så ved man, hvad man taler om – det er også en form for oplyst grundlag.

Læreruddannelsen virker

Men virker læreruddannelsen? Et legitimt og sundt spørgsmål. Svaret er ja. Læreruddannelsen virker, men den virker ikke, som man måske håber på, at den burde virke.

Hvis man tror, at der går en lige vej fra læreruddannelsen til folkeskolen og bedre skoleresultater, så tager man fejl. Bedre læreruddannelse, bedre studerende, bedre lærere, bedre elever, bedre PISA-resultater og bedre fremtid. En alt for simpel logik.

Læreruddannelsen er en kompleks og dynamisk størrelse, der ikke følger enkle, kausale logikker.

Muligheder for forbedring

Men det, man kan sige noget om, er delelementer på uddannelsen. Får de studerende god og faglig undervisning, og indgår de i relevante studieforløb? Bliver de udfordret, eller spilder de deres tid? Er dét, de præsterer til eksamen, godt nok? Ligger deres bacheloropgaver fagligt højt nok? Og mestrer de deres praktikker, når de er ude i praksis?

Alt det kan måles og tjekkes, og de seneste delevalueringer viser, at læreruddannelsen faktisk gør det godt, men at der er forbedringsmuligheder.

Det er for eksempel ikke tilfredsstillende, at studerende ikke føler sig klædt rigtigt på i forhold til klasserumsledelse eller konflikthåndtering. Det er heller ikke tilfredsstillende, at fagligheden på bacheloropgaverne ofte er for lav. Men det er godt, at skoleledere vurderer nyuddannede lærers didaktiske kompetence meget højt.

Men spørgsmålet er, om de forskellige problemstillinger løses gennem institutionelle greb, eller om der skal findes andre svar end dem, vi læser og hører om?

Måske er spørgsmålet ikke, om uddannelsen ligger her eller der, eller om vi taler læreruddannelsen og folkeskolen op, men hvordan man skaber robuste sammenhænge mellem læreruddannelsen, didaktisk og pædagogisk forskning og kommunal skoleudvikling. Robust i den forstand, at partnerskaberne er længerevarende, forpligtende, og at man anerkender de forskellige logikker og domæner.

I stedet for at pølse alt sammen i én stor, national styringskæde, gælder det om at udnytte de forskellige domæneområder.

Skolen og uddannelsen er forskellige

Læreruddannelsen skal ikke svare 1:1 til skolen. Har man læringsmålstyring i skolen, skal uddannelsen ikke også læringsmålstyres etc. Men læreruddannelsen skal kunne transformeres til skolens praksis – både konkret og i teorien. Ikke 1:1, men gerne forskelligt, kontroversielt og paradoksalt således, at uddannelsen på nogle områder er længere fremme end skolen og på andre områder må lære af skolen.

Det samme gælder for forskningen. Den skal meget gerne være filosofisk-teoretisk og empirisk abstrakt, men det afgørende er, at forskningsviden skal kunne transformeres til uddannelsesviden og skolens praksis. Forskningen skal selv være didaktisk kompatibel, ellers kommer den ikke ind i uddannelsen og skolen. Og netop det sker. Uddannelsesforskere afleverer deres rapporter til skolen eller læreruddannelsen og ingen aner, hvad de skal bruges til.

Men også skolen har sin egen ret. Skolen er meget mere, end hvad uddannelsen eller forskningen kan afspejle. Den er levet og konkret liv – på godt og ondt. Det kan læreruddannelserne ikke udnytte til fulde, men de kan orientere sig efter skolen. Men en skolekultur og skoleforvaltning, der er gået didaktisk og pædagogisk i stå eller hopper på alle mulige udviklingstrends, er gift for uddannelsen. Så mere uddannelsestænkning ind på folkeskolen.

Der findes faktisk robuste partnerskaber mellem professionshøjskolen, kommunen og forskningen. Det er partnerskaber, der i lyset af forskellige domæner prøver at drive både uddannelsen, skoleudviklingen og didaktisk forskning. De er stadig eksperimentelle i deres form og indhold og kræver særlige betingelser og initiativer. Lad os i højere grad få dem mere frem i diskussionen om læreruddannelsens effekt og fremtid.

Deltag i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden