Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Læreruddannelsen må hurtigst muligt på banen med tiltag rettet mod de praktisk-musiske valgfag, mener Den faglige forening for 
Håndværk & Design.
Foto: Kasper Løftgaard/Ritzau Scanpix

Læreruddannelsen må hurtigst muligt på banen med tiltag rettet mod de praktisk-musiske valgfag, mener Den faglige forening for Håndværk & Design.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Nyt praksisfagligt valgfag kræver tiltag i både skolen og på læreruddannelsen

Hvis ambitionen om at styrke den praktiske og kreative dimension i folkeskolen skal blive en succes, kræver det velindrettede faglokaler og en målrettet indsats på læreruddannelsen, skriver formanden for Den faglige forening for Håndværk & Design.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er et skridt i den rigtige retning, at alle 7.-8. klasses elever fra næste skoleår skal have mindst et toårigt praktisk-musisk valgfag. Ligeledes er Den faglige forening for Håndværk & Design glade for, at forløbet skal afsluttes med en obligatorisk prøve efter 8. klasse.

Aftalen er desværre ikke vidtgående nok. Håndværk og design er det eneste af de praktisk-musiske fag, skolerne skal oprette, mens de øvrige fag - billedkunst, musik og madkundskab - kanoprettes. Det kan, i yderste konsekvens, betyde, at der i enkelte kommuner kun udbydes ét fag. Her bortfalder elevens mulighed for at træffe et reelt valg i princippet.

Foto: Privatfoto

Den faglige forening for Håndværk & Design ønsker en styrkelse af de praktiske fag i udskolingen. En styrkelse, hvor der arbejdes bredt med elevernes egen erkendelse og dannelse gennem arbejdet med forskellige håndværksområder, teknikker og materialer, sådan som Fælles Mål for valgfaget håndværk og design lægger op til. Et praktisk fag, hvor der er bredde på håndværks- og materialemuligheder, og hvor der lægges meget stor vægt på, at eleverne arbejder innovativt og entreprenant.

Nye krav til underviserne

Med det vedtagne forslag følger ingen finansiering. Alle de praktisk-musiske fag er fag, der har stort behov for mange materialer og veludstyrede faglokaler. Håndværk og design-lokalerne er mange steder stadig de gamle håndarbejds- og sløjdlokaler, nogle steder beliggende langt fra hinanden, andre steder ikke-eksisterende eller dårligt indrettede, hvilket absolut ikke er befordrende for optimal undervisning.

Håndværk og design-faget blev først et obligatorisk fag i 2016 - og dermed også et nyt læreruddannelsesfag - og selv om faget bygger på de tidligere håndværksfag, rummer faget nye mål og stiller en række nye og anderledes krav til underviserne.

Det er strengt nødvendigt, at man på læreruddannelsen opprioriterer de praktisk/musiske fag, både timemæssigt og fagligt

Når et nyt fag indføres i folkeskolen, bliver man nødt til at tilføre ressourcer til både undervisning og uddannelse. Skal dette tiltag om at styrke den praktiske og kreative dimension i folkeskolen blive en succes, kræver det veluddannede lærere, samt velindrettede og veludstyrede faglokaler. En del kommuner har sendt deres lærere på kursus i håndværk og design, men timetallet har ikke alle steder været svarende til en linjefagsuddannelse. Kurserne har typisk forholdt sig til det obligatoriske fag, som ligger på 4.-7. klassetrin.

Indførelse af et obligatorisk valgfag på 7.-8. klassetrin vil kræve højere teknisk og teoretisk niveau hos lærerne for at kunne give eleverne et godt udbytte.

Halsløs gerning

Håndværk og design er et af fagene i folkeskolens fagrække, undervisningen ligger i folkeskolen, og ifølge 2020-planen skal al undervisning i folkeskolen foretages af linjefagsuddannede lærere. Så langt så godt. I aftalen lægges op til samarbejde med erhvervsskolerne. I folkeskolen er der tradition for at arbejde med gæstelærere - et sådant samarbejde er ofte givtigt, og med brug af erhvervsskolelærere som gæstelærere vil nye aspekter kunne tilføres faget.

Men den daglige undervisning i valgfaget håndværk og design skal varetages af læreruddannede i faget. At flytte faget væk fra folkeskolen vil være halsløs gerning. Faget skal jo netop også være med til gennem fagsamarbejde at tilføre praksisfaglighed i andre fag. At håndværk og design får prøvestatus vil givetvis hæve accepten af faget, men vigtigt er det også at give elever og lærere gode arbejdslokaler og gode muligheder for praktisk samarbejde med andre fag.

At tro, at lovændringen om mere praktisk/håndværksmæssig undervisning i folkeskolen vil medføre flere på erhvervsuddannelserne, er at skyde langt over målet. De praktiske fag er vigtige for alle vore elever, men skal flere vælge en erhvervsuddannelse, kræver det en holdningsændring til erhvervsuddannelserne, en ligestilling af uddannelserne og også et langt større kendskab til de forskellige muligheder, uddannelserne byder på.

Læreruddannelsen må på banen

På læreruddannelsen er der blevet skåret voldsomt ned på timetallet i håndværk og design sammenlignet med de to gamle fag, håndarbejde og sløjd. De, der uddannes i dag, har ikke de håndværksmæssige færdigheder som tidligere, og disse færdigheder er der i endnu større grad brug for i udskolingen. De tidligere uddannede lærere har så til gengæld brug for opdatering i forhold til design.

Derfor er det strengt nødvendigt, at man på læreruddannelsen opprioriterer de praktisk/musiske fag, både timemæssigt og fagligt, således at man har mulighed for at opfylde målene for de obligatoriske valgfag i folkeskolen, og at lærerne bliver i stand til at føre til prøve.

Læreruddannelsen må hurtigst muligt på banen med tiltag rettet mod de praktisk-musiske valgfag.

Det obligatoriske praktiske valgfag indføres allerede fra næste skoleår, så det er nu, kommunerne skal begynde at se på, hvordan opgaven bedst realiseres, og det er ikke nogen nem opgave.

Alt i alt er der gode hensigter med vedtagelsen af loven om mere praksisfaglighed, og hvis det skal være andet end symbolpolitik, så kræver det, at der gives de økonomisk trængte kommuner mulighed for at gøre dette til en succes, både for elevernes og fremtidens skyld.

Bland dig i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden