Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Mads Claus Rasmussen/Ritzay Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzay Scanpix
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Erik Schmidt: Skoleledelsen er kommet på afveje

I folkeskolen ser vi i disse år en ny form for autoritær ledelse, der begrænser dialogen til et minimum og udstikker ledelsesbeslutninger fra et lukket ledelsesrum, skriver tidligere lærer Erik Schmidt.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hver dag kigger jeg i min brevkasse, om der skulle ligge et anbefalet brev til mig fra Odense Kommune. Jeg har ikke set noget endnu. Det var trods alt den 29. november, der faldt dom i landsretssagen, som jeg gennem fire år sammen med min fagforening, Danmarks Lærerforening, havde ført mod Odense Kommune, så jeg forventer en slags kvittering for, at kommunens ledere har forstået dommen. Det er over 14 dage siden, den faldt.

»Thi kendes for ret: Odense Kommune skal anerkende, at advarslen den 2. juni 2014 til Erik Hulmose Schmidt var uberettiget.«

Sådan lød dommen.

Hvis ikke der er fri meningsudveksling på en skole, er det ikke noget for mig

Jeg fik i sin tid advarslen for påstået »negativ attitude og adfærd« meddelt i et anbefalet brev et stykke tid efter, at jeg havde sagt op. Jeg havde været lykkelig for at arbejde som lærer på Agedrup Skole i 34 år, så da jeg af en ung, måske lidt for ambitiøs og uerfaren, skoleleder, der kun havde været min leder i tre måneder, fik en advarsel, tænkte jeg, at jeg hellere måtte opsøge lykken i arbejdet et andet sted.

Hvis ikke der er fri meningsudveksling på en skole, er det ikke noget for mig, og hvis ikke de, der skal beskytte folkeskolen, sikrer åndsfrihed, demokrati og ligeværd i skolens virke, som det kræves i folkeskoleloven, så er styringen og ledelsen af den på afveje. Højt til loftet og en udstrakt grad af metodefrihed er nemlig nødvendigt for undervisningens kvalitet.

Professionel frihed

Pædagogik er lige så følsomt som opdragelse. Undervisning og samvær med eleverne kan altid gå begge veje. Enten lykkes en pædagogisk situation, eller også gør den ikke. Mislykkes den vedvarende, kan det have store konsekvenser for elevernes udbytte af undervisningen.

Derfor må lærerne have stor professionel frihed i arbejdet. Frihed til at skabe den form for autoritet, troværdighed eller relation, der gør det muligt at styre undervisningen og sikre et rimeligt socialt miljø i klassen, og frihed til at tilrettelægge undervisningen efter faglig væsentlighed og individuelle forskelligheder.

Jeg tror, at jeg fik tildelt en advarsel med den hensigt at lukke munden på – ikke bare mig – men også kollegerne

Når politikere, forvaltninger og ledere vil sætte sig igennem med krav, der griber ind i selve det pædagogiske forhold og ikke er modnet eller bestyrket af en erfaringsbaseret indsigt, så går det som regel galt.

Derfor går det også galt, når vi i folkeskolen møder en ny form for autoritær ledelse, der begrænser dialogen til et minimum og udstikker ledelsesbeslutninger fra et lukket ledelsesrum.

Et overgreb på ytrings- og åndsfriheden

Nå men, tilbage til dommen.

Dommen slår fast, at Odense Kommunes og skolelederens advarsel til mig ikke var lovlig.

Erik Schmidt var ikke »særlig negativ«, som det hedder i afgørelsen, og han piskede ikke en »negativ stemning« op. Jeg blev med andre ord vred, men det var plausibelt, og sagen var relevant.

Dommerne lagde i vurderingen af berettigelsen af advarslen vægt på, at der var tale om »et personalemøde, hvor der var en debat, hvilket efter bevisførelsen faldt inden for mødets formål, og at baggrunden for udbruddet skyldtes et regneark med et indhold, som flere lærere på mødet tolkede som omhandlende blandt andet differentieret forberedelsestid, men som ikke havde med de fremadrettede arbejdsvilkår at gøre og utilsigtet var blevet fremvist under mødet på grund af en fejl fra ledelsens side«.

»Det må endvidere indgå i vurderingen, at lærergruppen ikke blev lovet indsigt i kriterierne for differentiering med den begrundelse, at der var tale om et ledelsesværktøj,« står der også.

Dommerne i Østre Landsret  lader altså ledelsens fejl og lukkethed indgå i vurderingen af advarslens berettigelse.

Odense Kommunes advarsel var et overgreb på ytrings- og åndsfriheden på skolen og lærerens frie ord. Dommen viste, at lærere har ret til kritiske ytringer på interne møder, også over for skolelederen, og også selv om ytringerne fremsættes på en engageret og følelsesladet måde. Også andre offentlige ansatte kan formentlig trække på denne retslige vurdering.

Ifølge advokat Tyge Trier, der har mere end 20 års erfaring med retspraksis inden for ytringsfrihed, er valg af ord og tone et underpunkt til ytringsfrihedskategorien.

»Menneskerettighedsdomstolen har slået fast, at hvis en person ytrer sig spontant i en dialog, så er der vide rammer for ens ytringer. Landsretten bruger netop ordet 'spontant' i sin afgørelse og henviser til, at konteksten var et arbejdsmøde, hvor der var debat,« har han sagt til Fagbladet Folkeskolen.

Der tages i dommen også bestik af »grovheden i Erik Schmidts ytringer«, men jeg havde ifølge dommen i min kritik og min måde at kritisere på ikke overskredet grænsen for anstændighed i tjenesten, det såkaldte dekorum.

Dommen peger på, at der i interne diskussioner om forhold, som angår den enkelte medarbejder på skolen, skal være væsentligt højere til loftet, end Odense Kommune (med opbakning fra Skolelederne og KL)  har forsøgt at få stadfæstet.

De hårdtprøvede ledere fra Odense Kommune og KL viger uden om sagens reelle essens

Derfor er det også med stor forundring, når jeg i Fyens Stiftstidende kan læse, at Odenses skolechef, Nikolaj Juul Jørgensen, mener, at advarslen alene handler om ordentlig opførsel og ikke om ytringsfrihed.

Man fristes til at stille skolechefen et simpelt spørgsmål: Hvis der ikke er noget principielt i sagen, hvorfor har Odense Kommune så kæmpet så hårdt, hyret et af landets dyreste advokatfirmaer, satset så meget prestige og brugt formentlig et pænt stykke over en halv million kroner af borgernes penge for at vinde sagen?

KL’s juridiske chef Pernille Christensen lægger sig i en udtalelse på Danske Kommuners hjemmeside på samme linje:

»Mange parter er efter dagens domsafsigelse ude og sige, at det er en sejr for ytringsfriheden. Men det er altså en misforståelse. Sagen handler slet ikke om, hvorvidt lærere har ytringsfrihed på personalemøder, men derimod om, at der på en arbejdsplads skal være en pæn og ordentlig tone – også når man holder møder sammen.«

Jeg betragter det som en svag, småtskåren reaktion af talspersoner fra demokratiets udøvende myndighed, efter at den dømmende myndighed har talt.

De hårdtprøvede ledere fra Odense Kommune og KL viger uden om sagens reelle essens.

Loven må justeres

En undersøgelse blandt de 450.000 offentligt og privat ansatte i FTF-området viste i 2006, at 53 procent var bange for at ytre sig. Ti år senere var tallet steget til 60 procent.

Fagbladet Folkeskolens undersøgelse fra 2014 viste, at kun hver fjerde lærer offentligt tør sige, hvad de mener. Hver tredje tør ikke sige deres mening på møder på skolen. Der er forbløffende få, der tør ytre sig. De fleste frygter for repressalier. De frygter simpelthen for deres ansættelse.

Jeg har gennem sagsforløbet desuden fået mange henvendelser fra lærere, der er blevet indkaldt til tjenstlige samtaler, fordi de har lukket munden op.

Det er især efter 2013 ikke usædvanligt at bruge som ledelses- og disciplineringsredskab. Jeg tror også, at jeg fik tildelt en advarsel med den hensigt at lukke munden på – ikke bare mig – men også kollegerne. Det er selvfølgelig ikke hverdagsagtigt at indkalde til tjenstlig samtale på grund af ytringer, men det er så markant, at jeg ikke tøver med at kalde det en tendens.

Der må gøres op med denne tendens. Det hører ingen steder hjemme i folkeskolen. Målet må derfor være at øge beskyttelsen af ansatte, så arbejdsgiverne tænker sig meget grundigt om, før de handler på en ytring fra en ansat.

Loven må justeres, så arbejdsgivere forbydes at afskedige medarbejdere, som har ytret sig lovligt, og en anden usaglig negativ ledelsesreaktion som for eksempel en advarsel eller en irettesættelsessamtale må også forbydes.

Hvis man vil beskytte medarbejderens ret til at ytre sig, bør bevisbyrden flyttes, så det er arbejdsgiveren, der skal bevise, at sanktionen ikke blev afgivet på grund af kritiske ytringer. I dag er det den enkelte krænkede medarbejder, der skal løfte bevisbyrden.

Det kan desuden være forbundet med store personlige omkostninger at føre en sag. Hvis man ikke har et stærk fagforening og et solidt bagland af familie, venner, kolleger og naboer i ryggen, er det meget svært. Der er jo det med renomméet. Det kan også være svært at få andet arbejde.

Men skolechefen i Odense Kommune nøjes altså med at konstatere, »at retten har vurderet, vi ikke var i vores gode ret til at give en tjenstlig advarsel«.

Dommen har måske ikke helt bundfældet sig, selv om der i Odense Kommunes medarbejdergrundlag står:

»Vi tilstræber åbenhed på alle niveauer og gennemsigtighed i vores organisation og beslutninger.«

Desuden står der:

»Vi har modet til at sige fra, når vi oplever noget, der ikke fungerer i hverdagen.«

Ja, det står der altså!

Men ord skaber ikke altid, hvad de siger. Ordene er der, men de har ikke bundfældet sig i en solid praksis. Måske kan dommen i landsretten for nylig være med til at få ordene til at bundfælde sig. På lidt længere sigt.

Måske vil der en dag endda lande et anbefalet brev i min brevkasse med besked om, at erkendelsen har indfundet sig.

Bland dig i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden