Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Dyvekeskolen ved Urbanplanen i København er én af de skoler, som har gennemgået en gennemgribende ombygning for at skabe fysiske rammer, som matcher nye pædagogiske idealer. F.eks. er gangarealer blevet omdannet til grupperum med plads til fordybelse og gruppearbejde.
Foto: Hampus Berndtson

Dyvekeskolen ved Urbanplanen i København er én af de skoler, som har gennemgået en gennemgribende ombygning for at skabe fysiske rammer, som matcher nye pædagogiske idealer. F.eks. er gangarealer blevet omdannet til grupperum med plads til fordybelse og gruppearbejde.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Kedsomhedens kurve kan knækkes

Når skoleeleverne keder sig, er det blandt andet, fordi vi kan blive meget bedre til at skabe gode fysiske rammer og læringsrum, som inspirerer og giver lyst til at lære, skriver en arkitekt.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forleden kunne DR Nyheder fortælle, at hver tredje elev keder sig i folkeskolen. Mere præcist svarer 31 procent af eleverne, at de keder sig ofte eller meget ofte i skolen. De knap så opløftende tal stammer fra den nationale trivselsmåling, som er gennemført blandt elever i folkeskolens 4.-9. klasser.

Når det kommer til kampen mod kedsomheden, er det tilsyneladende kun gået ned ad bakke siden folkeskolereformen i 2014. Dét vel at mærke med en skolereform, som blandt andet havde til formål at give eleverne mere lyst til at lære, ikke mindre.

Men hvad er det, der gør, at så mange folkeskoleelever taber motivationen og gaber sig igennem skoledagen?

Uffe Bay-Smidt, partner i KANT Arkitekter
Foto: KANT arkitekter

Uffe Bay-Smidt, partner i KANT Arkitekter

Skal man tro henholdsvis undervisningsministeren og Danmarks Lærerforening, så kan det skyldes de lange skoledage, samt at lærerne har fået mindre tid til forberedelse, hvilket gør det sværere at tilrettelægge en varieret undervisning.

Det kan meget vel være en del af forklaringen. For naturligvis har lærerne en opgave med at motivere eleverne og gøre dem nysgerrige på alt det, skolen har at tilbyde. Og selvfølgelig er der en øvre grænse for, hvor lange skoledage børnene er i stand til at kapere. Men andre ting spiller utvivlsomt også ind. For eksempel har de fysiske rammer beviseligt en betydning for elevernes trivsel og læring.

Oplevelsesfattige skoler

Det er ikke ligegyldigt, hvordan de skoler og klasselokaler, hvor eleverne henslæber deres skoledag, ser ud. For børn og unge gælder det nemlig – fuldstændig som for os andre – at de trives og inspireres, når omgivelserne tillader det. Og mange steder i landet er folkeskolerne, for nu at sige det pænt, ikke i den bedste forfatning.

Vi skal skabe moderne læringsrum, som kan matche de nye pædagogiske idealer

Det er ikke kun et spørgsmål om, hvorvidt skoletoiletterne er ulækre, sådan som man måske kunne foranlediges til at tro, når man følger mediernes dagsorden. Det handler derimod i høj grad om, hvorvidt vi prioriterer – og evner – at bygge inspirerende læringsmiljøer til vores børn og unge.

I dag er 80 procent af de danske folkeskoler bygget for mere end 40 år siden. Det er selvfølgelig ikke i sig selv et problem. For der er rigtig mange gode, smukke og velfungerende gamle skoler rundt om i landet. Men der er ved gud også mange, som er nedslidte, oplevelsesfattige og som langt fra afspejler den tid, vi lever i, og den pædagogiske udvikling, undervisningen har gennemgået.

Brug for tidssvarende skoler

Undervisningen i dag er mindre stereotyp, mindre stillesiddende og langt mere tværfaglig i forhold til den skole, mange af os selv var børn i engang. De pædagogiske idealer har simpelthen flyttet sig. Og det skal en moderne folkeskole naturligvis være i stand til at matche.

Det betyder ikke, at vi hovedløst skal rive de gamle skoler ned og bygge nyt. Snarere skal vi bygge videre på de kvaliteter, som de gamle skoler rummer. Det handler derfor om at renovere, opdatere og i det hele taget løfte de eksisterende folkeskoler til et niveau, hvor de bliver tidssvarede.

Det er nemlig ikke uvæsentligt om akustik og indeklima er i orden, så elever og lærere kan høre hinanden uden at skulle råbe. Eller om CO2-koncentrationerne i klasselokalerne kan holdes nede, så det rent faktisk er muligt at koncentrere sig. Men den måske vigtigste indsats handler om at skabe fysiske rammer, som inspirerer og giver lyst til at lære.

Vi skal skabe moderne læringsrum, som kan matche de nye pædagogiske idealer. Den opgave bliver vi nødt til at have os for øje, hvis vi i fremtiden vil gøre os forhåbninger om at knække kedsomhedens kurve.

Bland dig i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden