Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Daniel Brøns
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Forsker: Mellemledere i skolen har svære vilkår

Der er brug for mere opmærksomhed om mellemledernes rolle i skolen, hvis de skal kunne udfylde deres rolle, mener forsker Karsten Mellon.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mellemlederen i folkeskolen karakteriseres af og til som ’en lus mellem to negle’. Det er der ikke noget at sige til. Ledelsesfunktionen ligger nemlig mellem skolelederen og lærerne, og der synes at være et tiltagende pres fra mange sider.

De stigende krav og forventninger er særligt accelereret efter skolereformen i 2014 og har gjort mellemlederrollen til en uriaspost. Det bekræftes af en rapport, udarbejdet af Tænketanken DEA, der peger på, at mellemledelse finder sted i en disruptiv tid karakteriseret ved høj grad af usikkerhed og uforudsigelighed.

Mellemlederne oplever at have fået indskrænket deres ledelsesrum, samtidig med de skal håndtere dilemmaer og paradokser, mens de selv er ambivalente, især mellem tre ledelsespositioner:

  • For det første er mellemlederne skolelederens forlængede arm og skal følge politikker og forvaltningskrav og gennemføre de specifikke strategier og praksisser, der er blevet besluttet. Det er en slags bureaukratisk rolle.
  • For det andet så har mellemledere hver især deres billede af, hvad der er vigtigst i rollen. For eksempel hvad der fremmer deres egen sag i forhold til at blive anerkendt, accepteret og opnå følgeskab som leder. De prøver at forme deres (mellem)lederrolle sådan, som de finder bedst og befinder sig bedst i - i mellem skoleleder og medarbejdere.
  • For det tredje så indbefatter deres mellemlederrolle, at de er i løbende opgave-forhandling med lærerne omkring elevernes skoleliv, ofte defineret gennem begreber som læring, udvikling, uddannelse, dannelse og trivsel. Mellemlederne skal også lede opad og være lærernes stemme i forhold til deres ønsker, forventninger og krav.

Mellemlederne er uden tvivl overladt til et ledelsesrum, som kan synes diffust, og hvor der er mange hensyn at tage, hvis man er åben for den ledelsesmæssige kompleksitet. Mellemlederne skal finde deres egne ben at stå på, og det er en ambivalent affære.

Det går ud over eleverne

Jeg har erfaret, at der er skoler, hvor skolelederen og forvaltningen er så forhippede på data, der konstaterer gode elev-trivselsmålinger, at det paradoksalt nok skygger for fokus på fagligheden, sådan som enkelte lærere finder det vigtigt. Lærerne tør ikke afprøve nye pædagogiske metoder, der meget naturligt kan påvirke bestemte trivselsmålinger.

Mellemlederen har prøvet - med det slidte udtryk ’både-og’ - at tilgodese begge parters insisterende krav, som opleves som modsætninger.

Det går mest ud over eleverne, fordi vi aldrig gør noget fuldt ud, fortæller en mellemleder mig, og så giver det en følelse af ikke at lykkes med sin ledelse.

Mulighedens kunst

Hvad er det, der medvirker til at mellemledere risikerer ikke at trives i deres lederrolle og ikke udfylder det ledelsesmæssige potentiale, som er til stede?

Jeg tror, at et svar skal findes i den måde, som folkeskolerne og lederne selv opfatter, diskuterer og udfordrer mellemlederrollen på, eller snarere mangel på samme. Mellemlederrollen er måske den sværeste og mest krævende ledelsesrolle i folkeskolen og kræver derfor opmærksomhed.

Derfor er det ikke så underligt, at regeringens Ledelseskommission påpeger vigtigheden af, at det er mellemlederne, der i praksis skal lede medarbejderne og stå model til reaktionerne på de upopulære beslutninger.

Ikke desto mindre så har mellemledere fået et blakket ry. Forskning peger nemlig på, at på grund af mellemlederes rolle, så kan de blive opfattet som lidt mindre kompetente og selvstændige, fordi de er skolelederens håndlanger, og de mister derfor tillid og følgeskab fra lærerne.

Mellemledere skal være åbne og inddragende

Mellemlederne skal i højere grad være modige. De skal turde insistere på en ledelseskultur, hvor de kan være åbne om deres følelser og forestillinger,  som professor Steen Visholm også peger på.  Og så skal mellemlederne i højere grad dele de dilemmaer og paradokser, som de er sat til at lede i.

Sådan en ledelsestilgang vil nemlig også kunne avle en tillidsfuld kultur, hvor også lærerne tør dele deres udfordringer, tvivl og sårbarhed.

Mellemledelse er en mulighedernes kunst. I stedet for at risikere at lede gennem pseudoinvolvering og konsensusledelse, hvor mindretallet accepterer og alligevel føler sig tilsidesat, så vil det være mere frugtbart for mellemlederen selv –  og i sidste ende eleverne –  at gribe modet til åbenhed – og lede gennem åbenhed, tvivl og medarbejderinvolvering.

For at det skal lykkes, skal mellemlederen også turde lede opad og udfordre skolelederen og insistere på at diskutere og udvikle sit råderum og sin ledelsestilgang. Det kræver nemlig opbakning.

Deltag i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden