Foto: Lisbeth Holten
Debat

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Lene Tanggaard: Drop modelunerne og gør i stedet skoleudvikling til en vane

Skoleverdenen bliver et let offer for modeluner, når den ikke i tide får taget hånd om udfordringerne. Derfor bliver man nødt til at gøre skoleudvikling til en vane, mener Lene Tanggaard.

Debat

»Det hele sejlede i 1970’erne i uddannelsessystemet«. Sådan sagde han. Min gode ven med lidt flere år på bagen end undertegnede og med en perlerække af time-management kurser i baglommen fra 1980’erne. Time management var højeste mode i erhvervslivet, mens hans karriere buldrede afsted.

Min ven har nok ret i sin analyse af 1970’erne, om end vinklen er lige skarp nok og analysen en anelse distanceret, men noget sejlede, og skibet satte selv kursen. Hvem havde forestillet sig, at det ville blive afløst af oversize habitter og skulderpuder og kartoffelkur. I 1980’erne strammede man op, mens disco-kuglerne lyste i natten. Der var pludselig langt til de nøgne bryster på stranden. Alt har sin tid.

Skoleområdets modeluner

Det slog mig den anden dag, at skoleområdet også har sine modebølger og modreaktioner. Nutidens teorier og begreber som synlig læring, målstyring, feedback og ’flipped class-room’ minder mig ualmindeligt meget om 1980’ernes time management bølge. Måske er der også lidt skulderpude over dem. De giver et skin af kontrol i en undervisningssektor, hvor opgaven er så kompleks, at den ofte er vanskelig at bringe 100 procent under kontrol.

Man bliver et let offer for modebølger, når man ikke har noget at stå imod med og intet at forsvare sig med

Ideen om, at man kan styre læreprocesser med mål, er absolut ikke hele sandheden om menneskelige læreprocesser. Hvordan skal der blive plads til det uforudsigelige, det spontane eller det magiske? Synlig læring svarer lidt til, at tryllekunstneren afslører alle sine tricks for publikum. Naturligvis er læreren ikke tryllekunstner, men indimellem må der lidt ekstra til. Indimellem er det overraskelsen, der viser sig som det pædagogisk set mest virksomme. Så hvordan kom det så vidt?

Gode vaner frem for modebølger

Nogle gange må man granske, hvis man vil forstå. Hvorfor blev synlig læring det helt store modedyr for nogle år siden, og hvorfor sætter man i dag lærere til at bruge lang tid på at opliste mål for deres undervisning og for eleverne og at lave tjeklister?

Min pointe er, at det sker, fordi man kommer til at reagere for sent. Man bliver et let offer for modebølger, når man ikke har noget at stå imod med og intet at forsvare sig med. Når man ikke kan forklare sig eller løse de udfordringer, som for eksempel skolen har.

Der er alt for mange børn og unge, der ikke lærer det, de burde i skolen. Svaret på den udfordring er bare ikke, at vi lader os overrumple af endnu en modebølge. Svaret er efter min bedste overbevisning, at vi kultiverer gode vaner.

Gode vaner, der tillader os at give undervisningen et tjek indimellem. Gode vaner, der gør det muligt for lærerne at forberede god undervisning. Gode vaner, der gør det muligt at få læst kritisk og grundigt på den nyeste pædagogiske litteratur og at tage kritisk stilling til den.

Det har vi ikke tid til, kan man indvende. Det er sikkert rigtigt. Så må nogen tage ansvar for, at skolen kan begynde at udvikle gode vaner. Det vil være rettidig omhu. Og næste gang politikerne eller forvaltningerne bliver utålmodige med forandringshastigheden lokalt, så er første skridt måske at tænke sig godt om. Andet skridt er at gå ud og se, hvad der sker. Tredje skridt vil være at lytte til lærerne. Det er faktisk en god vane. Og den er heldigvis svær at ændre.

Deltag i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Forsiden