En ny politisk aftale skal få flere elever til at søge til erhvervsuddannelserne.
Foto: Linda Kastrup / Ritzau Scanpix

En ny politisk aftale skal få flere elever til at søge til erhvervsuddannelserne.

Debat

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: 10. klasse skal ruste eleverne til alle uddannelser – ikke kun erhvervsuddannelserne

Landsforeningen af 10. klasseskoler bakker op om flere elementer af den nye aftale om erhvervsuddannelserne, men formand Henning Rasmussen understreger, at 10. klasserne fortsat skal være et tilbud til alle.

Debat

En ny politisk aftale skal sikre flere elever på erhvervsskolerne. Aftalen indeholder rigtig mange elementer, som vi i Landsforeningen af 10. klasseskoler kan støtte. Vi vil meget gerne fortsat bidrage til, at der bliver uddannet flere faglærte i Danmark, men dette beror ikke mindst på, at erhvervsskolerne kan fastholde de unge, som søger dem, samt at de unge kan garanteres en praktikplads.

Styrkelsen af praksisfagligheden i grundskolen kan vi ligeledes bifalde. Der er dog langt til det skema, som en elev i Finland har i 8. og 9. klasse, hvor halvdelen af timerne er praksisfaglige fag og idræt. Ligeledes er de finske skolers faglokaler af en helt anden beskaffenhed end i Danmark.

42 procent af de finske elever går videre i en erhvervsuddannelse. Tilsvarende søgetal har de i Norge og Sverige, hvor man begge steder giver alle elever et to-årigt forløb på den samme ungdomsuddannelse. I Sverige kaldes det gymnasium, og derefter vælger eleverne enten et teknisk eller alment gymnasium.

Denne model mener vi, at man bør lave i en dansk kontekst, da det er et urimeligt krav at stille til en ung på 15-16 år at skulle vælge mellem de 106 forskellige faglige uddannelser, som tilbydes i EUD.

Langt de fleste unge vælger en gymnasial ungdomsuddannelse for at have tre år mere at tænke sig om i, inden det specifikke uddannelsesvalg skal træffes. Det er ønskeligt, at man finder en dansk model, som tilgodeser dette for alle unge.

Evaluering af 10. klasse

Et ekspertudvalg nedsat af regeringen skal inden 2019 komme med anbefalinger til, på hvilke måder 10. klasse kan ændres. Ekspertgruppens anbefalinger skal rettes imod alle de skoleformer, som udbyder 10. klasse og 10. skoleår.

Der afsættes en pulje på i alt 45 millioner kroner, som kan søges af kommuner, der fremadrettet laver en driftsoverenskomst med erhvervsskoler om at udbyde 10. klasseaktiviteter. Der er i dag 14 kommuner, som gør dette, og de kan ikke søge andel i puljen.

Betingelserne er, at mere end halvdelen af kommunens 10. klasseelever er omfattet, og ved et elevtal over 100 kan kommunen og erhvervsskolen hver få 1 million kroner. Det er umiddelbart ikke tanken, at de kommunale specialtilbud i folkeskolen eller ungdomsskolen er omfattet af driftsoverenskomsten.

Hensigten med disse tiltag er at komme i mål med de nationale målsætninger om, at 25 procent i 2020 og 30 procent i 2025 af eleverne fra 9. og 10. klasse skal søge en erhvervsuddannelse. Det samlede tal for 10. klasse er i dag 25 procent, men dette gennemsnitstal dækker over store forskelle i søgetallet fra de forskellige 10. klasseudbydere.

Fra det kommunale 10. klassetilbud i folkeskolen eller i ungdomsskolen har vi henholdsvis 36 procent og 38 procent som overgangstal, altså langt over de nationale målsætninger. Hertil skal lægges, at der går ca. 9.000 elever i 10. klasse i kommunalt regi, og de resterende ca. 20.000 elever går i andre 10. klassetilbud, som alle har langt færre elever, som søger erhvervsuddannelserne.

Der er i dag mulighed for at henligge mellem 30-50 procent af undervisningen i 10. klasse på en erhvervsskole i de såkaldte EUD 10- og 20-20-ordninger, og søgetallene herfra til erhvervsuddannelserne er tæt på 80 procent. Erhvervsskolernes egne 10. klassetilbud har et overgangstal på 49 procent.

Der er også i aftalen pålagt kommunerne at udarbejde lokale måltal for søgningen efter 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelserne. Hvis de lokale søgetal er mindre end 10 procent til erhvervsuddannelserne, skal kommunen udarbejde en handleplan, som skal offentliggøres.

Et tilbud for alle

Umiddelbart tror vi ikke på, at den afsatte præmiepulje vil blive opbrugt hverken i 2019 eller de følgende tre år. Rigtigt mange kommuner er godt tilfredse med deres 10. klasser, som mange steder er placeret i tæt tilknytning til ungdomsuddannelserne i centre, og dette tror og håber vi, at kommunerne fortsat vil vælge.

Det er desuden sådan, at skolerne fortsat skal arbejde på at gøre eleverne i 10. klasse uddannelsesparate til alle ungdomsuddannelser også de gymnasiale.

Denne opgave bliver ikke mindre i de kommende år, hvor karakteroptagelseskravet er mellem 4 og 6 i gennemsnit afhængigt af, om det er HF eller en af de andre gymnasiale uddannelser, man søger. Alt andet lige vil dette betyde flere elever i 10. klasse.

Derudover skal der være et kommunalt tilbud til de elever, som falder fra efterskoler og ungdomsuddannelser. Langt hovedparten af disse kan ikke se sig selv på en erhvervsskole, og det er absolut ikke FGU-elever.

Vi ønsker, at det kommunale 10. klassetilbud fortsat skal klargøre elever til alle ungdomsuddannelser - ikke kun til erhvervsuddannelser. Det er vel også i erhvervsskolernes interesse, at de unge vælger dem, fordi de er motiverede, og ikke fordi de er tvunget til at gå der.

Deltag i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden