Foto: Anders Rye Skjoldjensen
Debat

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Thomas Gyldal: Vi får ikke færre vikarer med måltal men med en benhård lokal indsats

Alle kommuner skal arbejde for at nedbringe antallet af vikartimer, men et nationalt måltal er i bedste fald nytteløst, skriver KL's Thomas Gyldal Petersen.

Debat

Det er et indlysende mål for alle os, der arbejder i eller med den danske folkeskole, at vores børn og unge i skolen skal mødes af voksne, som de kender, og som er kvalificerede til at undervise dem.

Det er grundlaget for faglig og social trivsel. Sådan ser hverdagen heldigvis også ud på skolerne i langt de fleste timer. Men vi når aldrig 100 procent. For lærere bliver jo også syge – eller har barn syg - og nogle gange skal man på efteruddannelse.

Vikarer i folkeskolen er med andre ord et vilkår, som vi må leve med, og det vil være at stikke forældre og elever blår i øjnene at påstå andet. Opgaven er at minimere vikarer ved planlagt fravær og at sikre, at alle gennemførte vikartimer giver eleverne udbytte af undervisningen.

Der er i dag stor forskel på vikarforbruget mellem skoler, og derfor er der en opgave i at dele erfaringer og metoder, så antallet af vikartimer kan falde, der hvor de er flest.

I kommunerne tager vi det dybt alvorligt, når en undersøgelse fra Undervisningsministeriet viser, at der i dag bruges vikarer i 11 pct. af undervisningen. Det ændres kun ved større viden om, hvad der driver vikarforbruget op, og en målrettet indsats for at drive det ned. Tanker fra Christiansborg om at løse problemet med et nationalt måltal er i bedste fald naive og nyttesløse.

En kompleks problemstilling

For problemet er komplekst. Vi har behov for at finde ud af, hvad det betyder, at vi de seneste år har igangsat et historisk stort efteruddannelsesprojekt for at kunne efterleve Folketingets målsætning om, at 95 procent af undervisningen varetages af lærere med linjefagskompetence.

Det er på mange måder en udmærket målsætning, men det har den naturlige konsekvens, at lærerne må på efteruddannelse, og at der derfor er brug for vikarer. Det er lærerfravær, som vi kan planlægge os ud af, men det er ikke desto mindre fravær. Derfor er vi også glade for, at vi i økonomiaftalen har aftalt med regeringen, at vi skal se på målsætningen vedrørende kompetencedækning.

En anden årsag til brug af vikarer er sygefravær, hvilket kan være vanskeligere at planlægge sig ud af. Men det er et kommunalt ansvar at arbejde for at nedbringe sygefraværet. Derfor er jeg også glad for, at det er lykkedes os at knække kurven de seneste to år, hvor sygefraværet er faldet. Dermed har vi i dag det laveste sygefravær siden 2013. Den udvikling og det arbejde skal vi fortsætte. Og de gode eksempler på, hvordan man er lykkedes med det lokalt, skal vi indsamle og dele med hinanden.

Masser af eksempler på benhårdt arbejde

Jeg besøger for tiden skoler i hele landet, blandt andet for at samle eksempler på gode lokale løsninger på de udfordringer alle kommuner og skoler arbejder med.

Turen har blandt andet ført mig til Arenaskolen i Greve, hvor de har sænket vikarforbruget med hele 30 procent ved at overgå fra faste årsskemaer til fleksible skemaer, som skifter hen over året. Det betyder, at skolen og lærerteams i høj grad kan tage højde for planlagt fravær. Dermed får eleverne kvalificeret undervisning af en lærer, de kender. Det er en form, mange skoler i mange kommuner har arbejdet med, og Arenaskolens resultater viser en stor effekt for vikarforbruget.

Jeg har også besøgt Gram Skole i Haderslev, hvor der arbejdes systematisk med holddeling, hvilket også bliver et redskab til at sikre kvalificeret undervisning med vikarer. To lærere, der i udgangspunktet har en klasse hver, arbejder med holddeling af eleverne i tre hold med forskellige aktiviteter – hvoraf den ene gruppes aktivitet er individuelt arbejde. Hvis en lærer er syg, bliver der sat en vikar på, men det faste arbejde kan foregå, fordi læreren, der er tilbage, kan sætte det i gang.

Begge skoler er spændende eksempler på, hvordan man kan arbejde med at nedbringe og øge kvaliteten i vikarforbruget. Det findes ikke én løsning, der passer til alle skoler i hele landet, men vi skal blive bedre til at være nysgerrige på alt det, der foregår lokalt og dele de gode eksempler med hinanden.

Brug for et retvisende billede af vikarforbruget

Derfor har KL sammen med Skolelederforeningen foreslået Undervisningsministeriet, at vi sammen får lavet en detaljeret kortlægning af, hvad der udløser det nuværende vikarforbrug. Vi har brug for et fælles retvisende billede af, hvorfor enkelte skoler har meget fravær. Vi skal i fællesskab blive skarpere på vikarbegrebet.

Hvis man registrerer det som vikartimer, når eksterne undervisere indgår som led i åben skole, så giver det jo et skævt billede af virkeligheden. Og der er stor forskel på, om en time dækkes af en, der netop har afsluttet gymnasiet, eller en læreruddannet vikar.

På en solid baggrund skal vi finde ud af, hvad de enkelte skoler kan gøre, hvad kommunerne kan sætte i værk, og hvad minister og Folketinget må tage ansvar for.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden