Hvis vi gør skoledagene lidt kortere, er vi kommet et stykke vej i den rigtige retning for at rumme de børn, der har udfordringer, lyder det fra undervisningsminister Merete Riisager (LA).
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Hvis vi gør skoledagene lidt kortere, er vi kommet et stykke vej i den rigtige retning for at rumme de børn, der har udfordringer, lyder det fra undervisningsminister Merete Riisager (LA).

Debat

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Riisager svarer igen på kritik: Jeg taler hjertens gerne om de reelle problemer

To lærere har kritiseret undervisningsminister Merete Riisager (LA) for at overse inklusionsopgaven, når det gælder folkeskolens økonomi. Men det passer ikke, skriver ministeren, som gerne vil have alle detaljer frem i lyset.

Debat

Lærerne Anders Thorsen (AT) og Lynne Gilberg (LG) skriver i et indlæg i Skoleliv, at jeg i min tilbagevisning af kritik af folkeskolens økonomi ikke forholder mig til inklusionsopgaven og det øgede timetal. Det gør jeg. Og jeg er - hold nu fast - helt enig med de to lærere og deler deres ønske om at få djævelen i detaljen frem i lyset.

AT og LG skriver, at jeg ikke forholder mig til skoledagens længde i mit svar. Det er ikke rigtigt. Jeg skriver:

»I 2013 blev skoledagen længere, og eleverne fik flere timer, uden at den økonomiske ramme blev udvidet i samme omfang. Det betød alt andet lige færre penge pr. time.«

AT og LG har helt ret i, at folkeskolens ressourcer (som vi er enige om, er stabile over tid) siden 2013 har været bundet i de længere skoledage, samtidig med at der også blev tilført nye opgaver, der skal løftes inden for rammerne af den udvidede skoledag. Det er eksempelvis lektiehjælp og faglig fordybelse, åben skole og bevægelse. De samme ressourcer bliver på den måde låst til bestemte aktiviteter. Dette blev både foreslået og forhandlet på plads af en socialdemokratisk undervisningsminister.

Denne regering har som bekendt fremlagt et udspil til justering af disse regler, så der gives større frihed til at disponere over de ressourcer, der er lokalt. Blandt andet ønsker vi at forkorte skoledagen, især i indskolingen, og det forhandler vi aktuelt med forligspartierne.

Derudover har denne regering eksempelvis gjort mere end 3.000 bindende mål for undervisningen vejledende. Når der løsnes på krav om en bestemt undervisningsmetode, kommer der mere lokalt albue- og råderum til at prioritere. Og sådan ønsker vi at fortsætte med at fjerne standardiserede opgaver, der både løses og løftes bedre lokalt og med afsæt i egne beslutninger.

Inklusionsopgaven kan ikke løses med et fingerknips

Dernæst skriver AT og LG, at jeg overser inklusionsopgaven. Det kan jeg forsikre om, at jeg ikke gør. Igen må jeg konstatere, at målsætningen om, at 96 procent af eleverne i folkeskolen skal gå i den almindelige folkeskole blev foreslået og forhandlet på plads af en socialdemokrat. Og at det var en blå regering, der fjernede målsætningen igen, fordi den var alt for rigid og endimensionel.

Det er kommunerne, der fastlægger folkeskolernes økonomi, også til specialområdet

Og hvor stiller det os så nu? Vi kan begynde med at konstatere, at inklusionsopgaven er kompleks. Vi kan hverken løse den med et fingerknips eller alene med flere penge. Børn med særlige behov er meget forskellige.

Det har været en grundlæggende forudsætning for inklusionsopgaven, at kommunerne anvender frigivne ressourcer fra specialundervisningsområdet til at styrke den almindelige undervisning til gavn for alle elever. Det er kommunerne, der fastlægger folkeskolernes økonomi, også til specialområdet. Hvis man ser på kommunernes budgetter og regnskabstal, kan man ved selvsyn konstatere, at det er meget forskelligt, hvordan kommunerne prioriterer folkeskolen økonomisk. Der er også store forskelle internt i mange kommuner, hvor mange omfordeler midler mellem deres skoler eksempelvis efter antallet af tosprogede elever.

Kortere skoledage er vejen frem

Og så må jeg slutte, hvor jeg begyndte: med skoledagens længde, som AG og LG har helt ret i, betyder en hel del. Og især for elever med særlige behov. Vi ved, at for eksempel elever udadreagerende adfærd (eksempelvis hyperaktivitet) reagerer negativt på de lange dage. Det er simpelthen for meget for mange af dem.

Som folkets skole er det folkeskolernes opgave at rumme alle folkets børn. Hvis det er en udfordring for nogle grupper børn, skal vi tage det meget alvorligt. Gør vi skoledagene lidt kortere, som regeringen ønsker, er vi kommet et stykke vej i den rigtige retning for denne elevgruppe (og i øvrigt også for de 80,3 procent af folkeskoleeleverne, der i 2017 mente, at skoledagen er for lang).

Deltag i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Forsiden