30 frie grundskoler har valgt at være prøvefri. Men en ny bekendtgørelse fra Undervisningsministeriet er på vej til at diskriminere eleverne, mener tre skoleledere.
Foto: Christian Als/Ritzau Scanpix

30 frie grundskoler har valgt at være prøvefri. Men en ny bekendtgørelse fra Undervisningsministeriet er på vej til at diskriminere eleverne, mener tre skoleledere.

Debat

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Skoleledere: Fri os fra optagelsesprøver, der diskriminerer vores elever

Ny bekendtgørelse fra Undervisningsministeriet diskriminerer elever fra prøvefri skoler, når de skal videre på gymnasiet. Det skal der rettes op på, mener tre skoleledere fra prøvefri skoler.

Debat

»Hvad? Har I slet ingen prøver eller eksamener?«

Som skoleledere på tre af Danmarks 30 prøvefri friskoler er det en undren, vi tit møder. Helt forståeligt, for de seneste årtier har den omverden, vi begår os i, fået stadig mere travlt med at måle og registrere. Det gælder også i skoleverdenen, hvor elever i folkeskolen nu skal deltage i nationale tests helt ned i 2. klasse.

Det styrker ikke motivationen til at lære - tværtimod. At komprimere resultatet af 10 års skolegang til et tal fjerner fokus på at fremme elevernes nysgerrighed og lærelyst, og karakteren fortæller kun noget om fagligheden her og nu - ikke om elevens personlige eller sociale kompetencer.

»Hvordan ved I så, om eleverne er dygtige nok?« lyder det næste spørgsmål ofte.

Nina Stilling, skoleleder på Holstebro Friskole

Nina Stilling, skoleleder på Holstebro Friskole

De fleste prøvefri skoler har en evalueringskultur frem for en testkultur. Det betyder, at vi kan evaluere den enkelte elevs egen udvikling og fremhæve områder, eleven skal arbejde med. Det gælder ikke kun om at få 10 eller 12 i matematik, men også om man kan formidle sin viden, tage stilling til den og forstå den i en større sammenhæng.

De prøve- og karakter-fri skoler er meget seriøse i deres bestræbelser på at levere varen, som er uddannelsesparate unge mennesker til ungdomsuddannelserne. Det sker med grundige, obligatoriske tilsyn af eksterne og gennem et ambitiøst mål i forhold til skolernes renommé som gode skoler.

Andenrangselever

Men en ny bekendtgørelse fra Undervisningsministeriet er på vej til at degradere vores elever til andenrangselever, blot fordi slutproduktet af deres skolegang ikke resulterer i et eksamensbevis med tal på.

Den nye gymnasiereform dikterer, at elever, som ikke går til eksamen, skal bestå en centralt stillet prøve for at blive optaget på en ungdomsuddannelse.

Helle Jørgensen, skoleleder på Middelfart Friskole

Helle Jørgensen, skoleleder på Middelfart Friskole

Det betyder, at elever fra prøvefri skoler bliver sat i samme kategori, som uegnede elever fra folkeskolen, hvilket er en mistillid til resultatet af den skoleform, vi som prøvefri skoler leverer. Eleverne får tilmed besked om optagelse på gymnasiale uddannelser langt senere end deres jævnaldrende kammerater fra eksamensgivende skoler.

Det, mener vi, er diskriminerende.

Vores elever fungerer udmærket, når de, som flertallet vælger, kommer videre i gymnasiet. Fra de lokale rektorer hører vi om høj grad af aktivitet og medansvar. De er naturligvis ikke så rutinerede i at tage tests, men de er overrepræsenterede i elevråd, tager initiativ til sociale arrangementer og stiller sig kritiske over for den tilegnede viden.

Problemet med at diskriminere elever fra prøvefri skoler skal løses snarest muligt. Vi har foreslået undervisningsministeren en model for optagelse af elever på ungdomsuddannelserne, der minder om kvote-2 ordningen ved videregående uddannelser.

Forslaget går kort fortalt ud på, at elever, der kommer fra prøvefri skoler, bliver optaget på en udførlig udtalelse fra deres skole. Udtalelsen indeholder både en beskrivelse af de personlige, sociale og boglige og praktiske kompetencer.

Kirsten Thomsen, skoleleder på Gjerndrup Friskole

Kirsten Thomsen, skoleleder på Gjerndrup Friskole

Dette forslag kan sikre, at vi kan fortsætte vores grundlovssikrede måde at drive skole på, og at vores elever kan optages på lige vilkår med alle andre. Frie skoler skal stå mål med folkeskolens formål, men der står ikke noget i folkeskolens formålsparagraf om, at karakterer er et mål og heller ikke et påkrævet middel.

Derfor mener vi, at vores måde at evaluere på fuldt ud står mål med karakterbladet, som eleverne fra skoler med prøver anvender. Vores elever skal sikres lige muligheder for at blive optaget på en ungdomsuddannelse.

Vi ser frem til i samarbejde med det karaktergivende uddannelsessystem at finde en løsning, der ikke diskriminerer vores elever.

Deltag i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Forsiden