Det bør være et skolepolitisk hovedspørgsmål, hvordan man sikrer inkluderende og tolerante fællesskaber, skriver tre forskere.
Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Det bør være et skolepolitisk hovedspørgsmål, hvordan man sikrer inkluderende og tolerante fællesskaber, skriver tre forskere.

Debat

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Hverken elever eller lærere har behov for mere data om børnene

Der er ikke brug for at producere mere data om børn, mener tre forskere. For i bedste fald bekræfter det blot læreren i, hvad vedkommende allerede ved - i værste fald gør det skade.

Debat

Jacob Wandall skriver i Skoleliv 15. november, at »debatten om test og måling udspringer som oftest af noget helt andet: Angsten for, at data skal blive brugt til noget forkert.«

Dette synspunkt vil vi gerne perspektivere en smule.

I vores forskning er det ikke angsten for, at data skal blive brugt forkert, der står øverst på listen over bekymringer. Det gør til gengæld spørgsmålet om, hvad det gør ved børnene, at de måles og vejes ofte, og ofte både på det faglige og personlige plan.

I forskningsprojektet ’Skolens børn’ undersøger vi brugen af selvevaluering i folkeskolen.

Sine Penthin Grumløse, lektor, ph.d.

Sine Penthin Grumløse, lektor, ph.d.

Det er et kvalitativt studie, hvor vi følger børnene. Vi genererer viden om, hvilken betydning brugen af selvevaluering har for børns deltagelsesbetingelser i skolen – i såvel undervisningen som skolen i øvrigt. Dvs. at vi undersøger, hvad der sker, når børnene tager stilling til ’sig selv’ og ’det de har lært’ eller ’burde have lært’.

Noget af det, som slår os, er, at der på dette punkt sker ufatteligt meget forskelligt på de danske skoler.

Mestrer jeg skolens forventninger?

Nogle steder er man ofte i evalueringsmodus. Nogle steder er der stort fokus på at evaluere børnenes faglige progression. Andre steder er man optaget af at gøre børnene bevidste om deres sociale færdigheder.

Mathias Sune Berg, lektor, ph.d.

Mathias Sune Berg, lektor, ph.d.

Nogle steder er brugen af selvevaluering lærerfagligt begrundet. Andre steder kommer ideen om at højne børnenes viden om egen faglighed eller personlighed ude- eller oppefra. Uanset hvordan og hvad man evaluerer, opleves det forskelligt af forskellige børn.

Det er vores vurdering, at hverken børn eller lærere har behov for, at der produceres mere data om børnene

Set fra et barns perspektiv kan det være ganske voldsomt at forholde sig til, om man har lært det, man skulle, og sætte ord på, hvordan man kan gøre det bedre næste gang. Måske har man gjort, hvad man kunne, og måske opleves kravene som overvældende.

For disse børn ser det ud til at være mere hensigtsmæssigt, at undervisningen bare kører, og at det er læreren, der har værktøjerne og hånd i hanke med barnets læring og udvikling. Her hjælper det ikke, at man gang på gang må konkludere, at man ikke har gjort det ret godt. For nogle børn er øget ’læringsbevidsthed’ forbundet med ondt i maven og ulyst til at tage del i undervisningen.

På samme måde er børnenes bevidsthed om egne sociale færdigheder ikke blot noget, ’man plukker’ hos børnene. Mennesker er forskellige, også på dette punkt.

Lise Aagaard Kaas, lektor

Lise Aagaard Kaas, lektor

I skolen kommer det f.eks. til udtryk, når børn skal sætte ord på, hvordan de har det, eller hvordan de agerer i bestemte sammenhænge. For nogle børn er der intet på spil. Det er bare fedt endnu engang at fortælle resten af klassen, at man har det fantastisk godt eller virkelig skidt, og har man et nogenlunde almindeligt reaktionsmønster i konfliktsituationer, så er det heller ikke svært at reflektere over og sætte ord på.

Men for nogle børn er den øgede selvbevidsthed om, ’hvordan man er’ tilbagevendende påmindelser om, at man er anderledes socialt. Det er altså fornemmelsen af ikke at kunne lykkes inden for normalen, som bestyrkes for nogle børn.

Uheldig tendens ved målinger af børn

Det er vores vurdering, at hverken børn eller lærere har behov for, at der produceres mere data om børnene. Data, der i bedste fald bekræfter læreren i, hvad vedkommende allerede ved, og i værste fald skaber et øget ubehag ved skolen for børn i udsatte positioner.

Endvidere er der den uheldige tendens ved individuelle målinger og vurderinger af børnene, at de understøtter tendensen til at forstå problemer og vanskeligheder som et individuelt anliggende; altså som et problem, det enkelte barn er bærer af - frem for et fællesskabsproblem. Altså et problem, der knytter sig til de sammenhænge og relationer, som børn forventes at deltage i.

Dygtige lærere er gode til at udvikle inkluderende og tolerante fællesskaber, hvor alle børn har gode betingelser for at have det godt og udvikle sig. Hvordan man sikrer disse betingelser i skolen, burde være et skolepolitisk hovedspørgsmål.

Deltag i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden