Foto: Peter hove Olesen
Debat

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Jeg bliver ked af det, når læreruddannelsen bliver talt ned

Louise Egholm er første årgang fra den nye læreruddannelse, og hun genkender ikke billedet af, at man kan skøjte sig igennem den, eller at den ikke klæder en ordentligt på til lærerjobbet.

Debat

Den nyeste læreruddannelse fra 2012 har på det seneste været genstand for kritik. Blandt andet i en artikel i Politiken Skoleliv, hvor kritikken går på, at der er for få undervisningstimer, for lidt praksistilknytning og for lidt forberedelse på udfordringerne med inklusion i skolerne.

»Vi bliver ikke bedt om særlig meget mere end det, man kan overskue på en weekend, for at sige det helt ærligt. Og de lave krav gør, at motivationen er dalende,« udtaler en nyuddannet lærer i artiklen.

Jeg er selv første årgang fra den nye læreruddannelse, og jeg genkender ikke billedet af, at man kan skøjte sig igennem den, eller at den ikke klæder en ordentligt på til lærerjobbet.

Louise Egholm er lærer - uddannet fra den første årgang på den nyeste læreruddannelse fra 2012.
Foto: Privatfoto

Louise Egholm er lærer - uddannet fra den første årgang på den nyeste læreruddannelse fra 2012.

På læreruddannelsen blev jeg introduceret til studieaktivitetsmodellen, som angiver, hvordan der er forskellige aktiviteter i forbindelse med studiet. Der er undervisningstimer, der er timer i studiegrupper, og der er timer til at læse forberedende stof til undervisningen, ligesom det forventes, at der afvikles aktiviteter af de studerende på eget initiativ i undervisningen.

Når man læser til lærer, er man ikke elev, men studerende

Studieaktivitetsmodellen peger på, at de studerende også har et ansvar for at gøre studiet til et fuldtidsstudie. I belastede perioder, eksempelvis op til eksamener, må man selvfølgelig forvente et studie, der rækker ud over de 40 timer om ugen, men i andre perioder er der så til gengæld mere stille. Her gør man klogt i at være på forkant i så vid udstrækning som muligt. Når man læser til lærer, er man ikke elev, men studerende.

Ikke læreruddannelsens skyld

Koblingen mellem teori og praksis har været gennemgående i min uddannelse. Det er selve essensen af professionsbacheloren. Vi lærere kan ikke bruge teorien til meget, hvis vi ikke kan omsætte den til praksis. Det har jeg brugt mine praktikker på at øve mig i, uanset om det har været klasseledelse, didaktisk kompetence eller relationskompetence, som har været i fokus.

Jeg kan identificere et indsatsområde, undersøge teorien på området og implementere relevante tiltag for derefter at evaluere og lave nye tiltag. Det er den værktøjskasse, jeg kan gribe i, når jeg skal løse forskellige situationer bedst muligt i min hverdag.

Det er velkendt, at det kan være svært at få enderne til at hænge sammen i lærerjobbet i dag, men efter min opfattelse, er det ikke uddannelsens skyld

Det kræver tid, fordybelse og planlægning - med andre ord forberedelse. Det er velkendt, at det kan være svært at få enderne til at hænge sammen i lærerjobbet i dag, men efter min opfattelse, er det ikke uddannelsens skyld.

Med til skole-hjem-samtale

Personligt genkender jeg heller ikke kritikken af, at man ikke får tilstrækkelig erfaring med praksis på læreruddannelsen.

Allerede i mit første praktikforløb var jeg med til en skole-hjem-samtale med eksterne samarbejdspartnere endda. Jeg var også med til skoleteater og et forældremøde, hvor alle forældre fra en årgang var samlet. Det er selvsagt forskellige former for forældrekontakt alt efter, hvad konteksten er, og det var fint at opleve.

Både praktikskoler, praktikvejledere og vi studerende var meget opmærksomme på, hvordan vi bedst muligt kunne opfylde retningslinjerne for praktikforløbene.

I det store hele har jeg haft meget engagerede praktikskoler, praktiklærere, praktikvejledere og medstuderende. Det har også været med til at kvalificere min uddannelse.

En sandhed med modifikationer

Jeg kan godt forstå, at mange lærere - nye som gamle - ikke føler sig ordentligt klædt på til at varetage inklusionsopgaven, og man kan med rette sætte spørgsmålstegn ved, om det er en opgave, lærerne selv skal stå med ude på skolerne i undervisningen.

I arbejdet med inklusion er det centralt, at der er sat tid af til at gennemarbejde planer, mål og forløb, samt personale til at yde ekstra støtte til de elever, som har brug for at blive grebet mere end én gang gennem dagens undervisning, frikvarterer og de skift, der er imellem dem.

Men at sige, at det er læreruddannelsen, der ikke giver mulighed for, at vi kan ruste os til opgaven, det må være en sandhed med modifikationer.

Jeg selv har - ud over det obligatoriske modul 'Elever i komplicerede læringssituationer'  - valgt et specialiseringsmodul med sigte på inklusion i et fagdidaktisk perspektiv, og i min afsluttende opgave i lærerens grundfaglighed havde jeg det inkluderende klasseværelse som fokus.

Jeg havde en interesse i at drage omsorg for de elever, for hvem skolens kontekst var særligt udfordrende, og derudover var jeg klar over, at inklusion ville blive en udfordring, så jeg greb de muligheder, jeg så, for at understøtte mine kompetencer i forhold til opgaven.

Der skal også være plads til lærere, som kan nogle andre ting og fordyber sig i andre retninger og aspekter af lærerfaget. Førhen var der mulighed for at vælge specialundervisning som linjefag, til gengæld var det ikke alle, der havde mulighed for at få det. Sådan som inklusionen er tænkt ind i skolen i dag, har vi alle brug for at have det.

Jeg har taget mig en god læreruddannelse

Jeg bliver ked af det, når jeg hører læreruddannelsen blive talt ned. For det er igen min profession og mine dygtige medstuderende, nu lærerkolleger, der bliver talt ned.

At tage uddannelsen er som at tage et kørekort, hvor man først rigtigt lærer at køre, når man står i det. Jeg har svært ved at se, hvordan det kan være anderledes

På fire år kan man ikke ruste sig til alt, hvad et lærerliv indebærer, og der ligger et kæmpe stykke arbejde forude, når man starter som ny lærer. Det vil variere, hvilke udfordringer der er på spil, alt efter hvor man lander - om det er inklusion, faglige udfordringer som forskellige læringsvanskeligheder, de sociale dynamikker i klassen eller eksempelvis eksamener med alt, hvad det indebærer.

Derfor bliver lærerens profil også formet af praksis og de erfaringer og udfordringer, vi hver især møder og løser. At tage uddannelsen er som at tage et kørekort, hvor man først rigtigt lærer at køre, når man står i det. Jeg har svært ved at se, hvordan det kan være anderledes. Et ekstra år på uddannelsen kunne måske give plads til mere praktik, ekstra fag og pædagogisk faglighed, men det er vist en helt anden snak. Jeg har taget mig en god læreruddannelse.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden