Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Der mangler tilsyn med undervisningsmiljøet

Et bedre undervisningsmiljø i folkeskolen kræver, at der bevilges flere ressourcer til det nationale tilsyn, skriver Jannie Moon Lindskov, direktør for Dansk Center for Undervisningsmiljø.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der findes næppe en skoleleder, som ikke ønsker optimale indeklimaforhold, rene og indbydende skoletoiletter og i det hele taget rammer, som eleverne trives godt i.

For et godt undervisningsmiljø er ensbetydende med god læring, og fra en samfundsmæssig betragtning er undervisningsmiljø og elevtrivsel investeringsmæssige ’no-brainere’ med garanteret afkast.

Det er efterhånden veldokumenteret.

Mere end en hensigtserklæring

Det kan derfor undre, at det fortsat halter  med undervisningsmiljøet i de danske folkeskoler, som Mette With Hagensen påpeger. De indlysende valg og sikre investeringer er åbenbart svære at foretage i praksis.

Vi har en undervisningsmiljølov, som siger, at ’alle elever har ret til et godt undervisningsmiljø’ – ganske som Mette With Hagensen skriver. Men som hun også konkluderer, så er det nødvendigt at gøre loven til mere end en hensigtserklæring og et bevidstgørelses-tiltag.

Gode intentioner og bevidstgørelse er fint, men i forhold til sidstnævnte, så er reolen fyldt til randen med viden om og videnskabelig dokumentation for, at lys, lyd, luft og toiletforhold har betydning for elevernes trivsel og læring.

Viden som blandt andet DCUM (Dansk Center for Undervisningsmiljø) forsøger at få omsat til gode råd, vejledning og konkrete indsatser i praksis.

En tilsynskonsulent til hver region kunne være et skridt i den rigtige retning

Det fortsætter vi med, og det prøver vi hele tiden at gøre bedre. Men vi må også indse, at vejledning og værktøjer til ændret adfærd ikke kan stå alene.

Med ændringen af undervisningsmiljøloven i 2017 blev der, udover klageadgang i forbindelse med skolens antimobbearbejde, oprettet en tilsynsfunktion i forhold til undervisningsmiljøet. Tilsynet, der ligger hos DCUM, trådte i kraft i begyndelsen af 2018, og vi har allerede gode erfaringer med arbejdet, som i høj grad bygger på dialog og lokal udvikling.

Vi oplever, at skolerne sætter pris på den viden og rådgivning, som følger med hvert tilsyn. Så langt så godt. Men det er klart, at vores ønske også er at nå bredere ud, både i form af fysiske skolebesøg og flere hænder ved skrivebordet.

Vi bifalder den politiske vilje, men ligesom ude på den enkelte skole så kniber det også med at bakke de gode intentioner op med tilstrækkelige ressourcer på nationalt niveau.

Det nationale tilsyn med undervisningsmiljø, som udover at dække alle knap 2.400 grundskoler også skal dække ungdoms- og voksenuddannelsesområdet, er indtil videre bevilget én ansat. Så det er ikke så mærkeligt, at Mette With Hagensen og mange andre ikke kan få øje på tilsynet.

En tilsynskonsulent til hver region kunne være et skridt i den rigtige retning -  og det står højt på ønskelisten hos DCUM.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden