Merete Riisager overser væsentlige detaljer, når hun forholder sig til folkeskolens økonomi, skriver Anders Thorsen og Lynne Gilberg.
Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Merete Riisager overser væsentlige detaljer, når hun forholder sig til folkeskolens økonomi, skriver Anders Thorsen og Lynne Gilberg.

Debat

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Lærere: Riisager forholder sig ikke til hullerne i folkeskolens økonomi

Da undervisningsministeren i Jyllands-Posten skrev om folkeskolens økonomi, undlod hun at forholde sig til inklusionsopgaven og det øgede timetal, skriver lærerne Anders Thorsen og Lynne Gilberg.

Debat

Tal er nådige og kan vinkles på mange måder – også på måder, der ikke er rimelige.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) gør sig skyldig i en sådan urimelig skarpvinkling, når hun i et debatindlæg i Jyllands-Posten 7. november forsøger at gøre op med den påståede myte, at regeringen har forgyldt fri- og privatskoler, mens den samtidig har udsultet folkeskolen.

Ser vi på tallene, har Riisager umiddelbart ret. I 2014 blev der ifølge ministeren i gennemsnit brugt 74.060 kr. per elev om året i folkeskolen, mens tallet var hele 74.734 kr. i 2017. Altså bliver folkeskolen ikke udsultet. Tværtimod bruger man cirka ligeså mange penge i dag, som man gjorde dengang.

Men selvom det ser ud som om, at det faktisk er folkeskolen, som forgyldes, undlader Riisager to vigtige detaljer. Og som bekendt skal djævlen findes i detaljen.

Øget timetal og inklusion

Den første djævel er timetallet på skolerne.

Som følge af folkeskolereformen steg timetallet i folkeskolen kraftigt. Det mærkede mange familier, for nu fik børnene først fri langt ud på eftermiddagen, men man mærkede det også på skolerne.

Hvis udviklingen skal vendes, må vi tale ligefremt om de problemer, der er i folkeskolen

Der kom nemlig ikke flere penge til at dække udgifterne til de mange ekstra timer, så i stedet lod man lærerne undervise en hel del flere timer om ugen. Det betyder – alt andet lige – at undervisningen er dårligere forberedt, når en lærer eksempelvis skal undervise 29 lektioner om ugen mod 23 lektioner, og derfor er det ikke taget ud af den blå luft, når elever, forældre og fagprofessionelle oplever, at kvaliteten af undervisningen daler.

Den anden djævel finder vi i inklusionen.

Riisager glemmer i sit indlæg, at en anden følge af folkeskolereformen er, at næsten alle elever skal inkluderes i normalklasser.

Anders Thorsen, lærer

Anders Thorsen, lærer

Det betyder, at elever med svære udfordringer og diagnoser, som tidligere ville gå i dyre specialskoletilbud, nu er en del af de billigere normalklasser, hvor der er færre voksne per elev end på specialskolerne.

Det betyder, at de ekstra ressourcer, som burde have været fulgt med de mange nye inkluderede elever, ikke er fulgt med.

Altså en reel sparerøvelse, der får kvaliteten af undervisningen til at dale.

I disse uger hører vi i mange medier om en dyster konsekvens af inklusionen; nemlig at vold bliver mere og mere udbredt i folkeskolen. Det er ikke rimeligt, at der ikke afsættes de ressourcer til lærer- og pædagogkræfter, som er nødvendige for at få inklusionen til at lykkes.

Tværtimod er der langt færre lærere i folkeskolen end tidligere. Sidste år viste en undersøgelse fra Danmarks Lærerforening således, at der i forhold til 2009 er 15 procent færre lærere i folkeskolen, mens der kun har været et fald i elevtallet på 5 procent. Det svarer til, at der er hele 8.300 færre lærere til at løfte den større inklusionsopgave på samme tid med det kraftigt øgede timetal.

Riisager bør tale om de reelle problemer

Merete Riisager har ret, når hun i sit indlæg skriver, at fri- og privatskoler ikke forgyldes. Det flyder bestemt ikke med mælk og honning der.

Men når hun i sit indlæg begår to undladelsessynder om folkeskolens øgede timetal og større inklusionsopgave, tager hun ikke familiernes og lærernes oplevelse af faldende kvalitet alvorligt.

Lynne Gilberg, lærer

Lynne Gilberg, lærer

For det er virkelige bekymringer, som mange familier har på deres børns uddannelses vegne. Og hvad gør de mest ressourcestærke af dem så med den bekymring? De fravælger naturligvis folkeskolen og flytter deres børn på privatskole, hvilket kan få alvorlige langsigtede konsekvenser for sammenhængskraften i Danmark.

Vi underviser i henholdsvis en folkeskole og på en privatskole. Når man som familie overvejer at vælge en privat- eller friskole, ønsker vi, at det er et tilvalg af den skole - ikke et fravalg af folkeskolen.

Hvis for mange ressourcestærke familier forlader folkeskolen, mister vi den styrke, der ligger i, at høj og lav og tyk og tynd mødes i vores fælles skole og dermed udvikler forståelse for hinandens forskelligheder. Det er dét, der skaber sammenhængskraft, og det skal vi værne om.

Hvis udviklingen skal vendes, må vi tale ligefremt om de problemer, der er i folkeskolen.

Derfor bør undervisningsministeren også forholde sig til, at den større inklusionsopgave og det øgede timetal reelt udhuler folkeskolens økonomi i stedet for vinkle tal urimeligt for at affærdige kritikken af faldende kvalitet i selvsamme folkeskole.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden