Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hvis vi skal forstå, hvad der ligger bag børns voldelige adfærd, kræver det en større indsigt i, hvordan skolen skaber ulige betingelser for børn, mener Christina Poulsen, Lektor og ph.d. på UC SY.D

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Voldelige og aggressive elever handler i afmagt

Hvis vi vil reducere volden i skolen, bliver vi nødt til at forstå, at elever, der tyr til vold, har vanskelige betingelser for at deltage i skolens fællesskaber. De oplever ofte at blive ignoreret, forbigået og fravalgt, skriver lektor og ph.d. Christina Poulsen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som forsker er jeg optaget af de børn, der kommer i vanskeligheder i skolen. Jeg har i flere projekter undersøgt, hvad vanskelighederne ser ud til at handle om, når de udforskes fra børns perspektiver.

Særligt i mit ph.d.-projekt fik jeg blik for, at børns vrede, grimme gloser og voldsomme handlinger ser ud til at hænge sammen med oplevelser af afmagt, uretfærdighed og begrænsede muligheder for at tage del i skolelivet på meningsfyldte måder.

For nogle børn er skolelivet forbundet med oplevelsen af at miste greb om og indflydelse på centrale forhold i (skole)livet, og den dertilhørende afmagt kan tage form af slag, spark og et voldsomt sprogbrug.

Hvis vi skal forstå, hvad der får elever til at være voldelige i skolen, må vi have en større indsigt i, hvordan skolen sætter ulige betingelser for børns deltagelse.

Børn behandles forskelligt

Det er et vilkår i skolen, at børn bliver forstået og mødt forskelligt. Nogle børn mødes gennem særlige problemforståelser, der får betydning for, hvordan man reagerer på deres handlinger.

Eksempelvis har jeg set, hvordan en pige bliver anerkendt for hendes bestræbelser på at opretholde klassens ordensregler, og hvorledes de andre børn følger hendes anvisninger.

Jeg har som forsker fulgt forskellige elever, der er i vanskeligheder, og fælles for børnene er, at de bliver mødt anderledes end deres klassekammerater

Derimod mødes en anden pige helt anderledes, når hun udfører lignende handlinger. Denne pige fremstår som et problem i klassen, og når hun forsøger at håndhæve klassens regler, mødes hun med bemærkninger om, at hun skal blande sig uden om og passe sit eget.

Dette er ikke et enkeltstående billede, men et gennemgående aspekt ved skolelivet, at børnenes handlinger får forskellige betydninger alt efter, hvem der handler.

Synlige og usynlige børn

Jeg har som forsker fulgt forskellige elever, der er i vanskeligheder, og fælles for børnene er, at de bliver mødt anderledes end deres klassekammerater.

Det sker bl.a. i konflikter, hvor de ikke mødes med samme omsorg og lydhørhed over for deres version af konflikten, og det sker i undervisningen, hvor lærerens såkaldte ’lunte’ ofte er kortere over for de pågældende børn.

Det er samtidig børn, der har vanskelige betingelser for at deltage i skolens fællesskaber, da de ofte oplever at blive ignoreret, forbigået og fravalgt af andre børn.

I min forskning beskriver jeg, hvordan nogle børn bliver usynliggjort som mulige kammerater, samtidig med at de deltager på måder, hvor de fremstår særdeles synlige i klassen, fordi de handler voldsomt og voldeligt over for børn og voksne.

I den forbindelse ser det ud til, at det ’synlige’ og det ’usynlige’ udvikler sig i et dialektisk samspil: Jo mere børnene oplever at blive overset og usynliggjort, jo mere synlige bliver de i form af voldsomme og aggressive handlinger, og jo mere bliver de ignoreret og undgået.

I sådanne processer er der en tendens til, at problemerne i stigende grad fastlåses og tilskrives det enkelte barn, og hvad der forstås som barnets temperament og aggressivitet.

Fokus rettes mod det individuelle barn, frem for at de problematiske handlinger bliver forstået som knyttet til problematiske situationer i skolen

Min forskning viser, at et barns aggressive og voldsomme – og til tider voldelige – handlinger kan forstås i lyset af indskrænkede muligheder for at ændre fastlåste situationer og problemforståelser.

De indskrænkede handlemuligheder og den dertilhørende afmagt knytter sig til, at problemerne har en tendens til at blive forstået individualiseret. Det vil sige, at børnenes vrede, aggressive og voldelige handlinger, der må forstås i lyset af oplevelser af udelukkelser og ulige deltagelsesbetingelser, i stedet bliver forklaringer på denne udelukkelse og de indskrænkede muligheder.

Fokus rettes derved mod det individuelle barn, frem for at de problematiske handlinger bliver forstået som knyttet til problematiske situationer i skolen.

Ret fokus på processer i skolen

For de børn, jeg har fulgt, er vrede, grimme gloser og aggressive handlinger forbundet med afmagt og oplevelser af uretfærdighed, udelukkelse og forkerthed.

På den baggrund er det væsentligt, at der ikke igangsættes initiativer, der styrker oplevelser af forkerthed og afmagt for nogle af folkeskolens elever eller forstærker forståelsen af, at det er specifikke børn, der er problemet.

Fra mit perspektiv er det væsentligt at forstå, at børns personlige måder at handle på må ses som forbundet med forhold i skolen – også i de situationer hvor børn handler aggressivt.

Det handler derved om at rette fokus mod og arbejde med de forhold i skolen, der får betydning for, at nogle børn bliver mødt gennem særlige problemkategorier, der skaber ulige deltagelsesmuligheder, udelukkelse og oplevelsen af at miste greb om og indflydelse på centrale forhold i (skole)livet.

Og det handler om at arbejde med sociale dynamikker i fællesskaberne både i forhold til den enkeltes deltagelse, men også i forhold til børnenes måde at fungere sammen på.

Med andre ord skal der arbejdes mange steder fra, og et første og væsentligt skridt i dette arbejde er en forståelse af, at aggressive og voldelige handlinger hænger sammen med ulige deltagelsesbetingelser og afmagt.

Deltag i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden