Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Et nyt redskab skal hjælpe lærerne med at følge elevernes sociale og personlige udvikling.
Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix (arkivfoto)

Et nyt redskab skal hjælpe lærerne med at følge elevernes sociale og personlige udvikling.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Data om elevernes udvikling kan give lærerne ny viden

Et nyt redskab skal hjælpe lærerne med at sætte mål på elevernes sociale og personlige færdigheder. Metoden har skabt debat, men her forklarer Jakob Wandall, der står bag metoden, hvorfor den kan være et brugbart supplement for lærerne.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er mange paradokser i den danske debat om skolen, og de bryder ud i lys lue, når vi taler test og måling. Eksempler: Hvorfor er de, der erklærer sig for dannelse, imod test af det faglige niveau? Hvorfor mener de, der kun arbejder med kvalitative metoder ofte, at måling på grundlag af elevernes svar ikke kan bruges til noget?

Jakob Wandall

Jakob Wandall

Og hvorfor mener nogle psykologer, at måling af det ikke-observerbare (for eksempel faglige færdigheder og motivation) er umuligt/ubrugeligt, mens andre psykologer har bedrevet solid og anvendelsesorienteret forskning i skalaer, der giver valide og pålidelige målinger?

Og sidst men ikke mindst: Hvordan kan det være, at lærere skydes i skoene, at de ikke kan fortolke og handle på data om deres elever, når det faktisk er det, som de fleste lærere gør i dagligdagen?

Konsensus blandt praktikere

Der er ellers meget, der er konsensus om blandt skolefolk i Danmark – for eksempel at folkeskolens formål handler om mere end elevernes faglige læring, og at skolen er en kulturinstitution, hvor eleverne udvikler deres sociale og personlige færdigheder, så de i og efter skolen kan fungere i samfundet og på arbejdsmarkedet.

Det er blandt skolefolk almindelig viden, at der aldrig er nogen, der har fået et job alene på grund af fremragende læsefærdigheder. De fleste ved ligeledes, at der siden den første folkeskolelov i 1814 har været to formål med at gå i skole: Udvikling af faglige (kognitive) og personlige/sociale (ikke-kognitive) færdigheder.

Så godt som alle danske skolefolk er enige om, at udvikling af personlige og faglige færdigheder ikke står i modsætning til hinanden, men at der snarere er synergi imellem dem: Man kommer til at fungere bedre i demokratiet, hvis man kan læse og regne, og man bliver bedre til at lære noget i skolen, hvis man fungerer godt personligt og socialt.

Frygten for testene i Danmark er baseret på myter

Så umiddelbart kan det forekomme paradoksalt, at debatten så ofte kommer til at handle om, hvorvidt man skal fokusere på dannelse eller faglighed.

Debatten om test og måling udspringer som oftest af noget helt andet: Angsten for, at data skal blive brugt til noget forkert.

Hvis man ser på dataanvendelsen i de angloamerikanske lande, vil man se nogle forfærdelige eksempler herpå: Elever, der smides ud af skolen på grund af fagligt dårlige resultater, lærere, der fyres eller trækkes i løn, når deres klasse klarer sig dårligt, skoleledere, der lønnes efter skolens gennemsnitsscorer, eller skoler med svage elever, der lukkes på grundlag af testgennemsnit.

Dette vil aldrig ske på dansk grund – vi har en grundlæggende sund skepsis i forhold til den slags vanvittige styringsmekanismer. Ikke blot i skolen, blandt lærerne, i hjemmene, men også i kommunalbestyrelserne og i Folketinget.

Der kan være politikere, som taber perspektivet og bliver for ivrige. Det gælder for eksempel for succeskriterierne for folkeskolereformen. Her sættes et mål om, at 80 procent bliver gode til at læse og regne målt ved de nationale test (DNT), hvilket kan være et nobelt mål at sætte sig på landsplan, men det glade vanvid at lade gælde på skoleniveau. Al forskning i skoleeffekter viser, at elevgrundlaget betyder meget mere for slutresultaterne end skolens indsats. Det, skolerne kan stå på mål for, er, hvad de gør for eleverne, mens de er der – ikke hvilke elever de får.

Men selv når der er blevet truffet uhensigtsmæssige politiske beslutninger om anvendelse af testresultater (som med skolereformen), kan man ikke forestille sig, at der bliver koblet sanktioner på som i USA; og for at være helt sikre på, at dette ikke sker, blev der ved vedtagelsen af loven, som indførte nationale test, indbygget et forbud mod offentliggørelse, konkurrence og rangordning – derfor er testene reelt ubrugelige som grundlag for belønning og straf af lærere og skoler. En klassisk dansk løsning, men samtidig en løsning, der er forbigået mange skolefolks opmærksomhed.

Det der kan tælles, bliver det, der tæller

Da de nationale test blev indført ved lov i 2006, var forligskredsen (og Folketinget) meget opmærksomme på, at testene kunne få tillagt for stor vægt.

For at skabe balance ønskede man også, at der skulle udvikles redskaber til at understøtte lærerens vurdering af det, der ikke kan testes. Dette fanges blandt andet op i målingerne af trivsel. Men trivselsmålinger bruges ikke formativt. Lærerne får klassebesvarelser, men må ikke se de enkelte elevers besvarelser. Desuden er trivselsmålingerne en pose blandede bolsjer – hvis trivselsmålingen viser, at en elev mistrives fagligt, kan det skyldes manglende koncentrationsevne, manglende motivation eller manglende selvtillid – og det er selvsagt ikke det samme.

De ikke-kognitive færdigheder kan undersøges

Derfor er der behov for redskaber, som kan informere læreren om det, der ikke kan observeres med det blotte øje, men som betjener sig af et stærkere statistisk-videnskabeligt grundlag end det, der ligger til grund for trivselsmålingerne.

Undersøgelser af personlige og sociale færdigheder er ikke test i ordets almindelige forstand. Der er hverken rigtige eller forkerte svar, og det gælder ikke om at score højst muligt. Det er heller ikke juniorudgaver af personlighedstest som dem, der bruges af psykologer ved rekruttering og personaleanalyser i virksomheder.

Det, vi taler om, er gode indikatorer på den lange række af personlige og sociale færdigheder, som vi i øvrigt er enige om, at folkeskolen skal fremme: Motivation, tolerance over for andre, forståelse for mennesket, oplevelse, fordybelse og virkelyst, erkendelse, fantasi, selvtillid, selvstændighed, kritisk sans, handlekraft, deltagelse, medansvar mv.

Vi har valgt at kalde disse undersøgelser for ’surveys’, fordi det er en samling spørgsmål, hvor vi er nysgerrige på at få elevernes egen vurdering.

Her har forskere inden for psykologi og uddannelse gennem det seneste århundrede udviklet redskaber og spørgerammer, som bliver brugt i uddannelsesforskning, og som også kan anvendes i en pædagogisk sammenhæng, men ikke tidligere har været stillet til rådighed for undervisere. Ideen er at give lærerne adgang til disse redskaber, der kan levere data på noget uobserverbart, som der kan sættes mål på, og som kan bruges til at følge udviklingen over tid.

Men duer det til noget?

Der er en række gode spørgsmål som ofte stilles i debatten, og som vi gerne vil give vores svar på:

  • Kan en survey erstatte lærerens vurdering? Nej, selvfølgelig ikke, men den kan give en second opinion, der kan være nyttig, fordi den alene bygger på elevernes vurderinger, holdninger og synspunkter om sig selv. Når læreren observerer og samtaler med eleven, filtreres alle oplysninger igennem læreren og dennes forforståelse af eleven. Det kan være givtigt, men kan til tider også skabe blinde vinkler, som et måleredskab kan være med til at sætte fokus på for den enkelte lærer. I samspillet mellem det, læreren allerede ved, og målingens resultater kan nysgerrigheden udfoldes. Målingen skal altså ikke underkende lærerens vurdering, men i stedet skabe mulighed for at kvalificere den yderligere.
  • Kan læreren overhovedet administrere den slags data og ikke mindst den nænsomme tilbagemelding og dialog om resultater?Ja, det kan langt de fleste lærere. Husk på, at det ikke er nærgående spørgsmål om politiske holdninger eller relationer, men spørgsmål om, hvordan eleven agerer i hverdagen og ser på sig selv i relation til skolen. De klasselærere, der ikke kan håndtere sådanne samtaler, har det svært i folkeskolen, for sådanne samtaler er en del af formålet med denne.
  • Er vi sikre på, at vi måler præcist det, vi vil vide noget om?Nej. Vi er som regel interesserede i at vide noget om uobserverbare, abstrakte og umålelige størrelser som selvtillid og motivation, der i sagens natur ikke kan måles. Men vi kan måle indikatorer herpå - ligesom blodtryksmåleren, der ikke måler selve trykket inde i arterien, men alligevel giver en god indikation heraf. Det vi måler bygger på elevens svar, så man er afhængig af, at eleven gør sit bedste for at vurdere sig selv så præcist som muligt. Om de gør det, kan være svært at vurdere – så hvis svarene er overraskende, må læreren tale med eleven herom – det gør lærerne i hverdagen.

Hvorfor teste og måle?

Der er gode argumenter for at undersøge elevernes kognitive og ikke-kognitive færdigheder med flere redskaber, hvor de vigtigste er de klassiske: Samtale og observation.

Men den nye teknologi kombineret med de seneste årtier pædagogiske og psykologiske forskningsmæssige landvindinger kan give nye indsigter, der kan bruges i lærerens evaluering af eleven. Modstanden mod denne dataindsamling ser jeg som en velbegrundet frygt for, at data anvendes forkert.

Men modsvaret er ikke, at vi stopper udviklingen og indsamling af nyttig viden. Vi skal bruge de redskaber, som kan gavne pædagogikken, men samtidig være på vagt over for, at data herfra bruges forkert. Vi har i Danmark en sund skepsis blandt alle led i kæden og dermed et godt grundlag for at forhindre misbrug (som det ofte sker i USA) – og stoppe misbrug, hvor det alligevel skulle gå galt (jf. det seneste års problemer med trivselsmålingerne).

Deltag i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden