Debat

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Der skal mere cirkus på skemaet

Cirkusnumre giver selvtillid og kan styrke sammenholdet og relationerne i klassen - og den læring, eleverne opnår, ligger i perfekt forlængelse af folkeskolereformens intentioner, mener Anders Kronborg og Ditte Egetoft.

Debat

Et barndomsminde på nethinden - for de fleste - er nok, da man i skolen fik læst højt fra Orla Frø-Snapper, som er skrevet af skolelæreren Ole Lund Kirkegaard. De malende beskrivelser fra Cirkus Benito med Mister Strong, som kan løfte 700 kilo og forinden spiser 30 hakkebøffer, eller Kanonkongen, der er arrig over, at folk hele tiden løber rundt og piller ved hans kanon.

Cirkus har til alle tider med den anderledes livsstil, farverige originaler og fantasmagoriske artister skabt glæde, fantasi og begejstring hos børn og barnlige sjæle.

Der er ingen tvivl om, at originalerne har hårde kår i vores mekaniserede velfærdsstat. Store, stolte familiecirkusser er bukket under for konkurrencen med fjernsynet, computerspil, internettets sociale medier og underholdningsprogrammerne, der kan streames.

Med klovnenæser øver eleverne at udelukke forstyrrende stimuli og styrke deres opmærksomhed

Vi skal i 2018 kigge langt efter en Professor Tribini på Dyrehavsbakken - og et liv i cirkusvogn synes ikke at foretrække til fordel for samtalekøkken og ligusterhække.

Og selvom næsten alle danskere kan synge med på Kim Larsens afslutningssang til Cirkus Himmelblå med cirkusprinsessen, der går i stå på sin line, så er det i dag sværere at få danskerne til at købe cirkusbilletter og se klovnen lave narrestreger i manegen.

Cirkusundervisning matcher folkeskolereformen

Selvom flere cirkusser har været i krise, og det også gav genlyd i hele branchen, da The Ringling Bros. ogBarnum & Bailey fra USA lukkede ned i 2017, så er cirkus ikke blevet for slidt til at blive inddraget i folkeskolen. Det har vi gjort med meget stor succes på Vitaskolen i Esbjerg.

Platon havde bestemt en pointe med, at man kan få et bedre kendskab til et andet menneske under en times leg end ved samtale gennem et helt år. At skabe mod og lyst til læring handler i høj grad om relationer og bevægelsesaktiviteter, som i øvrigt er helt i tråd med indholdet i den skole, som var intentionerne med folkeskolereformen.

Selvom der med implementeringen af folkeskolereformen har været tendens til et – efter vores opfattelse – for stort fokus på et angelsaksiske skolesyn, hvor skolerne år for år forsøger at hæve elevernes testscorer i diverse test og måleenheder, så er der heldigvis stadig skoler og skolefolk – til tider måske endda pionerer – som holder fast i en skole med et nordisk børnesyn. Alle skal have lige chancer og lige muligheder uanset baggrund.

Skal folkeskolens smukke formålsparagraf have næring, så skal vi have en skole, der er mere end staveord og den lille tabel

Det er i øvrigt også et af målene i folkeskolereformen, hvor skolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Vi skal i større grad anerkende betydningen af vores brede faglighedsforståelse, hvor der også skal fokuseres på sociale, faglige og personlige kompetencer.

Skal folkeskolens smukke formålsparagraf have næring, så skal vi have en skole, der er mere end staveord og den lille tabel. Skolens omdrejningspunkt lige fra specialpædagogikken, specialindsatsen, klasseundervisningen og elevernes pauser er derfor faglighed, fortælling og fællesskab.

Det er en lidt slidt frase, men ikke mindre relevant i den pædagogiske verden, at det er bedre at forebygge end at brandslukke. Et ædelt motiv, som handler om fællesskab og om at få alle med i fællesskabet. Det understreger den lighedstanke, der har præget fundamentet i den nordiske skole og præger de nordiske lande, og den grundopfattelse, at ingen skal efterlades på perronen, og at vi gennem mødet med andre – på tværs af klasser og skel – får en forståelse af det samfund, vi er en del af.

Ethjulet cykel styrker elevernes generelle færdigheder

Man har meget længe vidst, at der er en direkte sammenhæng mellem folk, der er plaget af nervøsitetsproblemer, og deres balance. Nervøsitet kan bl.a. gøre børn urolige og angste. Dårlig balance går ud over børns motorik, selvfølelse og indlæring. Vi kender alle den berømte stol med kun et ben, som den urolige elev har fået stillet til rådighed, når der er blevet vippet for meget på den traditionelle stol eller metaforisk hængt lidt for meget i gardinerne.

I Japan har man undervist en meget stor procentdel af eleverne i kørsel på ethjulede cykler. Det er forebyggelse, der bogstaveligt talt kører afsted, da det styrker elevernes psykiske og kognitive færdigheder.

Fremfor nederlaget med stolen med kun et ben, som udstiller den enkelte Pipi Langstrømpe eller Emil fra Lønneberg for hele klassen, så får børnene sig noget af en succesoplevelse, når de kan køre de første meter på den ethjulede cykel.

Undervisning i tråd med det nordiske børnesyn

Trækker vi ligeledes en parallel til idrætsfaget, så fornærmer vi nok ikke nogen ved at påstå, at fodbold og håndbold er blandt favoritterne i idrætstimerne, selvom der ikke står direkte anvist i Fælles Mål eller fagets beskrivelse, hvilke sportsgrene der skal fylde i årsplanen. Der er ingen tvivl om, at de populære sportsgrene fra foreningslivet allerede har segmenteret eleverne, når udfoldelsen skal finde sted i undervisningen.

Skal tråden fastholdes fra vores nordiske børnesyn, så kan der med fordel inddrages cirkusfærdigheder i undervisningen. Alene antallet af cirkusklubber i Danmark dokumenterer, at kun meget få børn på forhånd har stiftet bekendtskab med cirkusfærdigheder.

I en moderne virkelighed så kan man ikke fortænke eleverne i at drømme sig væk til en tur med cirkusvognen

Alle børn starter således med at kunne 'næsten lige lidt'. Og arbejdes der målstyret, så vil man kunne sætte flueben flere steder i idrætsfagets Fælles Mål; samarbejdsrelationer, krydsfunktioner, regler og aftaler, hensyn og tolerance, bevægelse og udtryk er blot noget af det, der kan rummes inden for cirkusgenren. Forestil dig parjonglering med bolde, klovnedansen på line eller den akrobatiske pyramide i flere meters højde. Lukker man øjnene og forestiller sig det, så kan man næsten allerede.

Selvom der findes et utal af lærebøger med et utal af fornuftige overvejelser om inklusion og læring, så kommer vi ikke udenom, at hvis man har Otto Brandenburgs berømte replik som kranfører i filmatiseringen af Gummi Tarzan med i skoletasken, så går man ikke helt galt i mødet med børnene i skolen: »Der er altid noget, man er god til. Man skal bare finde ud af, hvad det er.«

Vi har i dette skoleår prioriteret cirkus endnu højere som en del af vores AKT-indsats – både forebyggende og akutte indsatser. Samtidig med at vi har implementeret det som en del af skolens fortælling og fællesskab, så eleverne for eksempel i pauserne på tværs af klasser og årgange kan prøve kræfter med færdighederne.

Cirkus giver eleverne selvtillid og sammenhold

Med klovnenæser øver eleverne at udelukke forstyrrende stimuli og styrke deres opmærksomhed. Gamle fakirnumre giver eleverne selvtillid og selvværd, så de føler sig betydningsfulde og godt tilpas i fællesskabet. Cirkusøvelser med en hel klasse giver klassen en positiv fortælling i nye og anderledes rammer, som styrker sammenholdet, trygheden, relationerne og klassesamarbejdet.

Når eleverne samarbejder og synkroniserer deres bevægelsesmønstre, så kan der skabes et fantastisk show, og eleverne får mestringsoplevelse og forståelsen af betydningen og resultaterne af et godt samarbejde. Eller når den enkelte elev for første gang kan gå på line, så vokser selvtilliden. Og når læreren tager cirkushatten, cirkusjakken og klovnenæsen på, så brydes de traditionelle rammer, som til tider kan være fastlåste, og lærer og elev leger sammen. Glemmer tid og sted, og der opstår nye relationssymbioser – og såvel elev som lærer kan se hinanden i et bredere perspektiv.

Der er ingen tvivl om, at ovenstående eksempler kan profiteres positivt i forbindelse med resten af skoledagen og skolens traditionelle skolefag – motivation, adfærd og samspillet med omgivelserne har betydning for skoledagen, og hvilket udbytte man får ud af undervisningen.

Næste år får vi et gensyn med Disney-klassikeren Dumbo, som kommer i en ny indspilning, og spændende bliver gensynet med den flyvende elefant, og om handlingen er den samme. Cirkuselefanten med de store ører, der bliver drillet, indtil den med en 'magisk fjer' lærer at flyve, så bliver den stjerne og ikke drillet – men i stedet beundret for sine store ører.

Børn og unge i 2018 oplever et større pres i forhold til at præstere og være på – for eksempel via sociale medier som Snapchat og Facebook. De lever i en hurtig omskiftelig virkelighed, hvor eleverne oplever, at skolen stiller større krav, og der er flere test.

I en sådan moderne virkelighed kan man ikke fortænke eleverne i at drømme sig væk til en tur med cirkusvognen, så hvorfor ikke hjælpe dem i praksis, for hvornår lærer børn?

Gør de ikke det, når de bruger fantasi og indlevelse – og de hver især føler sig som prinser og prinsesser i cirkusmanegen og bruger fantasien, så Orla Frø-Snapper bliver puttet i kanonen og skudt højt op under teltets loft?

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden