Foto: Sarah Bender
Debat

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Lærerforeningen: Er personlighedstest på vej ind i folkeskolen?

En ny test, der skal måle på elevers personlige og sociale færdigheder, er under udvikling. Det er vigtigt, at vi diskuterer konsekvenserne, inden testen for alvor indføres i skolen, mener Jeanette Sjøberg.

Debat

Elever måles og vejes som aldrig før i skolen, og trods den begyndende bevågenhed om de mange test, karakterer og målingers mere negative konsekvenser er et nyt redskab i form af personlighedstest ved at blive udviklet.

Spørgsmålet er, om der reelt er behov for dem, og om man rent etisk kan indføre den slags testbaserede personlighedsmålinger i folkeskolen uden en forudgående diskussion af, hvad det gør ved skolen og eleverne?

En diskussion må naturligvis involvere elever, forældre, lærere, ledere og politikere.

Det er projektet »Udvikling i livsfærdigheder« (UiL), der handler om at måle elevernes livsfærdigheder i et spørgeskema, der resulterer i en score på en skala. Firmaet NordicMetrics samarbejder med to kommuner (København og Aarhus red.) om dels finansiering og afprøvning af projektet på elever i 4. til 9. klasse.

Projektets formål peger i flere retninger

Der oplistes forskellige formål og grunde til, hvorfor man ønsker at foretage målinger på elevernes personlige og sociale færdigheder. Ifølge firmaets hjemmeside nævnes den oprindelige idé som værende at kunne måle på formålsparagraffens nøglebegreber.

Her er, som den første i rækken nævnt »forberede til uddannelse«, sammen med mange andre vigtige begreber fra formålsparagraffen.

Formålene med projektet peger i flere retninger. Bl.a. er hensigten »at give læreren informationer, der kan berige det pædagogiske tilbud«, »levere et uvurderligt bidrag til international forskning i skolers effekt og elevers udvikling« samt generere data, der kan bruges af skoler og kommuner.

Endvidere nævnes det, at der har været ønske om at »gøre det muligt at skabe viden til brug for vurdering af og arbejdet med unges uddannelsesparathed«. Sidstnævnte ses mest tydeligt i den udarbejdede skala med 19 forskellige kategorier såsom motivation, selvkontrol, robusthed, empati, forventning til skole osv., hvor der er beskrevet de særskilte kriterier i uddannelsesparathedsvurderingen og lavet en direkte sammenligning med skalaerne i UiL.

Testens data skal bruges til forskning

Man får adgang til systemet med UNI-login, som ministeriet administrerer. Det er kun elevernes lærere, der har adgang til resultaterne, og det er kommunen, der ejer data, men det står ret eksplicit, at data og viden endvidere skal bruges til forskning.

Måske det er klogt først at drøfte, om vi overhovedet skal anvende den slags personlighedsmålinger i folkeskolen?

Det er i tråd med de internationale tendenser, der peger på, at fremtiden er så hastigt forandrende og uforudsigelig, at vi hverken kan spå om, hvilken viden og færdigheder der bliver brug for, eller forudsige arbejdsmarkedets behov og muligheder.

Derfor er flere optaget af, at de non-kognitive færdigheder kan blive endnu vigtigere end de kognitive.

For eksempel arbejdes der lige nu på OECD Learning Framework 2030, hvor personlige egenskaber og værdier beskrives som værende helt essentielle for fremtidens elever og studerende.

Hvilke konsekvenser får testen for eleverne?

Men betyder en ukendt fremtid, at der er brug for en ny test, der måler på elevernes livsfærdigheder, eller er det formålsparagraffens alsidige udvikling, der sættes i fokus, eller handler det om et værktøj til brug for uddannelsesparathedsvurderingerne?

Det er svært at afgøre. Trods der står i projektbeskrivelsen, at UiL-scoren skal følges op af en samtale mellem elev og lærer, må man først og fremmest overveje, hvilke konsekvenser personlighedstest kan have for eleverne. Hvordan skal det bruges? Forudsætter det uddannelse? Og ved vi nok om, hvordan det vil præge eleverne for eksempel i en 4. klasse – både at blive testet, få tal og grafer sat på deres personlige egenskaber og evner samt at blive kategoriseret på en bestemt måde?

Personlighedstest som denne forudsætter vel en forventning om adfærdsændring hos eleverne, hvis metoden medfører, at man skal kunne måle udvikling frem til næste måling – inden for kategorierne. Det har ind til nu krævet uddannede psykologer at teste elever, når det handler om personlige og sociale egenskaber.

Måske det er klogt først at drøfte, om vi overhovedet skal anvende den slags personlighedsmålinger i folkeskolen?

Bland dig i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Forsiden