0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

»Skolevægring fortæller os noget meget vigtigt om skolen anno 2018,« skriver skoleforskerne Sine Penthin Grumløse og Anja Marschall. (Arkivfoto)

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Forskere om skolevægring: Elever er brikker i et uendeligt vækstspil

Skal vi det stigende problem med skolevægring til livs, må vi gøre op med forestillingen om, at skolens vigtigste opgaver kan dokumenteres som målbare data »høstet« fra det enkelte barn, mener to forskere.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Vi er enige med undervisningsministeren i, at der skal findes en løsning på den stigende skolevægring blandt danske børn.

Der skal findes en løsning, fordi det er et samfundsproblem af stor kaliber, hvis ikke folkeskolen indrettes og fungerer på en måde, der understøtter, at børnene har det godt og dermed også har lyst til at være og lære i skolen. Vi vil dog argumentere for, at man i dette arbejde retter blikket mod skolen fremfor børnene.

Vi mener, at børns skolevægring fortæller os noget meget vigtigt om skolen anno 2018. Skolen er på mange måder blevet en kampplads, hvor slaget om nationens konkurrenceevne udkæmpes. Børn er her brikker i et uendeligt vækstspil.

Arkivfoto
Foto: Arkivfoto

Sine Penthin Grumløse

De seneste årtier har man villet rigtigt meget fra politisk hold med den danske folkeskole og i det store skole-tilrettelæggelsesarbejde har man "glemt" børnenes betingelser og vilkår for at fungere godt i skolen. Det har blandt andet resulteret i, at den gode skole - set fra et barns perspektiv - mange steder har det ganske svært.

'Mere-for-de-samme-penge-retorik'

En god skole er en skole, der giver børn og lærere gode vilkår for at gøre det, de skal; nemlig være, lære og undervise. Folkeskolen er en institution, hvor man som barn dannes til livet som menneske og samfundsborger og uddannes til videre skole- og uddannelsesforløb. Formålet med skolen er i dansk sammenhæng bredt defineret også i lovgivningen.

Anja Marschall

Alligevel har der igennem de seneste 25 år først og fremmest været fokus på, hvordan man kan sikre et højere fagligt niveau hos børnene. Selvom de politiske partier langt fra altid har været enige om, hvor skidt det egentlig står til i folkeskolen, har forståelsen af, at flere børn skal være dygtigere til fag vundet en stor bid af den skolepolitiske dagsorden.

Godt hjulpet af internationale vurderinger, sammenligninger og en gevaldig evaluerings-iver blev den danske folkeskole kørt over i en 'mere-for-de-samme-penge-og-alle-med-ombord-retorik', og læringsdagsordenen gassede op på skole- såvel som på førskoleområdet. Dagsordenen var sat. Nu skulle man blot finde de rette værktøjer. De rette mål, den gode styring og den bedste evaluering skulle sikre undervisningens kvalitet.

Det er trist, at skolevægring er et stort problem i dag, men lad opmærksomheden herpå være en anledning til at slække på ideen om, at vi skal give skolerne i Singapore baghjul

Sammenfaldende med det stærke fokus på læring i fag rullede inklusionsdagsordenen ind over skolerne. Børn blev flyttet fra A til B alt imens, at man på Christiansborg og i kommunerne underkendte, at inklusion ikke blot er et spørgsmål om holdning eller den enkelte lærers dygtighed, men ret beset kræver en ændret skole- og undervisningskultur og de rette (børnevenlige) organisatoriske rammer.

Langt fra alle børn landede i de inkluderende læringsmiljøer, man talte så varmt om. For nogle børn fandtes 'den gode skole' ikke længere.

Skærp blikket

Det er trist, at skolevægring er et stort problem i dag, men lad opmærksomheden herpå være en anledning til at slække på ideen om, at vi skal give skolerne i Singapore baghjul eller slå samtlige europæiske lande i den næstkommende PIRLS.

Lad os i stedet tage det alvorligt, at folkeskolen er presset af en skolepolitik, der har glemt, hvad 'god skole' er; nemlig et sted, hvor børn har lyst til at være og lære, og dygtige lærere har lyst til at undervise. I stedet for at fortsætte talen om læringsoptimering foreslår vi, at vi vender blikket mod forhold som oplevelse, virkelyst, fordybelse, erkendelse, fantasi og ikke bare lysten til at lære, men også glæden ved at være del af skolen.

Deltag i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden