Lærere er langt fra fuldt fagprofesionelle, når de bliver færdiguddannede, og der mangler et system til at sikre deres videre udvikling, mener lektor Jens Jakob Ellebæk.
Foto: Tinne Ellebæk

Lærere er langt fra fuldt fagprofesionelle, når de bliver færdiguddannede, og der mangler et system til at sikre deres videre udvikling, mener lektor Jens Jakob Ellebæk.

Debat

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Forsker: Skal læreres faglighed ikke videreudvikles?

Mens f.eks. læger og psykologer fortsætter med at udvikle deres faglighed gennem arbejdslivet, gælder det samme ikke for lærere. De må håbe på at blive ansat på en skole, hvor ledelsen har blik for deres udvikling, skriver lektor Jens Jakob Ellebæk, som efterlyser 'øvebaner' til lærerne.

Debat

Det er velkendt, at alt for mange nyuddannede lærere stopper kort tid inde i deres første ansættelse. At vi nu er oppe på hver sjette nyuddannede lærer er hovedrystende.

Det har både store menneskelige og økonomiske omkostninger, at vi ikke som nation har et bedre system til at tage vare om de nyuddannedes fastholdelse på arbejdsmarkedet og deres fortsatte udvikling af professionalisme i lærerfaget.

Eller mere præcist; så har vi ikke noget system - ingen specifik organisering - til at støtte nyuddannede lærere og varetage deres fortsatte faglige udvikling. Man skulle næsten tro, at lærerne var færdige med at udvikle lærerfaglighed, når de er færdiguddannede. At alle var fuldt ud flyvefærdige og fuldt professionelle, når de er dimitteret fra læreruddannelserne.

Alle ved, at en sådan opfattelse i bedste fald bør nuanceres, og forskningen på området viser klart, at udvikling af lærerfaglighed er en fortsat og livslang proces.

Der skal arbejdes benhårdt på udviking af lærerfaglighed

Sjovt nok, så anerkender vi som samfund, at eksempelvis læger og psykologer ikke er færdige med at udvikle deres professionalisme, når de er nyuddannede. Her har vi et netop et system til at varetage deres fortsatte professionsfaglige udvikling med forskellige skridt på vejen til f.eks. en overlægestilling, en stilling som speciallæge eller en stilling som autoriseret specialpsykolog. 'KBU-læge', 'reservelæge', '1. reservelæge' osv.

Udvikling af lærerfaglighed er noget, der skal arbejdes benhårdt og livslangt på

Hvorfor har vi ikke det for lærerne? Hvorfor har vi ikke tilsvarende professionsfaglige trin på vejen, så det også blev mere tydeligt, at man ikke er færdiguddannet, når man er nyuddannet, og at udvikling af lærerfaglighed er noget, der skal arbejdes benhårdt og livslangt på. Nej, i Danmark må lærerne varetage deres fortsatte professionsfaglige udvikling selv og håbe på, at de bliver ansat på en skole, hvor ledelsen har et blik for den gradvise udvikling af deres faglighed.

Jeg interviewede for nylig en lærer med ca. 15 års erfaring i folkeskolen. I en arbitrær grafisk repræsentation beskrev han sit nuværende lærerfaglige niveau som mangedoblet sammenlignet med det lærerfaglige niveau, han oplevede at have som nyuddannet. Han havde været heldig at møde passende udfordringer og muligheder for lærerfaglig udvikling undervejs i sit lærerliv, men det var sket ad tilfældighedens vej og på ingen måde organiseret eller systematiseret.

Rigelig viden - men systematikken mangler

Internationalt har forskningen indenfor Pedagogical Content Knowledge (PCK), som i denne sammenhæng kan oversættes med 'lærerfaglighed', godt og vel 30 år på bagen. Det har i særlig grad været en forskning, som har været markant inden for naturfagene, men som også har en almendidaktisk gren. Denne forskning har gjort det tydeligt, at lærerfaglighed er en yderst kompleks og situationsspecifik størrelse, at fagligheden er kontekst og emnespecifik, at den har visse fællestræk mellem lærere, der underviser inden for samme felt, og at udviklingen heraf er en livslang proces.

Forskningen inden for udviklingen af ekspertise har da også tydeligt klarlagt, at der er visse identificerbare skridt på vejen fra novice til ekspert, og forskningen inden for praksisfællesskaber og udviklingen af professionalisme har samtidigt vist, at der kan beskrives en udviklingsbane og læreprocesser, hvor den professionelle bevæger sig fra legitim perifer til fuld deltagelse i praksisfællesskaber.

Der er altså rigelig viden om, at den professionsfaglige udvikling er en fortsat og livslang proces, som har nogle identificerbare skridt på vejen. Men noget tyder altså på, at denne udvikling for lærernes vedkommende skal understøttes og systematiseres mere, end man har gjort tidligere i dansk sammenhæng.

Har vi råd til at lade være?

I modsætning til mange andre lande, heriblandt f.eks. Norge, Holland, Finland og New Zealand, findes der en national strategi eller vision for fastholdelse af nyuddannede lærere og systemer for at varetage en udvikling af denne professionalisme.

Svenskerne har desuden med förstalärarreformen i 2013 indført en ny lærerposition; en 'förstelärar', hvor særligt kvalificerede lærere kan varetage en stilling, som giver mindst 5000 kroner mere i lønningsposen om måneden.

Det er således ikke kun en dansk problematik at understøtte fastholdelse, professionskvalificering og professionsudvikling, og ovenstående eksempel fra Sverige har da også – på trods af massiv kritik - øget professionens anseelse og status indad- såvel som udadtil.

Der er et tiltagende internationalt fokus på udvikling af lærerfaglighed som noget, der bør understøttes i højere grad end i dag. Flere 'øvebaner' og en rehabilitering af mesterlæren, som Lene Tanggaard i et tidligere indlæg i Skoleliv så rigtigt argumenterede for.

Jeg vil endvidere påstå, at prædefinerede 'øvebaner' med klare (gerne statsautoriserede) trin på vejen til at udvikle sin professionalisme som lærer i nutidens komplekse skoleverden vil kunne øge sandsynligheden for fastholdelse og højne både samfundets og lærernes egen forståelse af, hvad det vil sige, og hvad det kræver at blive en god lærer.

Det er selvfølgelig ikke omkostningsfrit at have en vis national systematik i forhold til at udvikle lærerfagligheden og give lærerne samme mulighed som andre professioner - men spørgsmålet er, om vi har råd til at lade være.

Deltag i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden