»Det er hovedrystende uambitiøst at overlade udviklingen af de nye lærere til tilfældighederne,« mener lærer Rasmus Danker Danielsen. (Arkivfoto)
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

»Det er hovedrystende uambitiøst at overlade udviklingen af de nye lærere til tilfældighederne,« mener lærer Rasmus Danker Danielsen. (Arkivfoto)

Debat

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Nyuddannede lærere er talenter, der overlades til sig selv

Hver gang jeg hører om en nyuddannet lærer, der knækker nakken i mødet med skolen, får jeg en klump i halsen. De nye lærertalenter har fortjent god ledelse, der prioriterer dem, skriver en folkeskolelærer.

Debat

Jeg husker første gang, jeg et par uger inde i min ansættelse, satte mig på min sofa efter arbejde og græd. Det kom egentlig lidt pludseligt og meget modvilligt.

Min kæreste spurgte mig, hvordan dagen var gået. Jeg nåede at svare: »Den er g…«, og så snørede min hals sig sammen, og mine øjne blev blanke. Jeg kunne ikke få et ord ud, før tårerne løb ned ad mit ansigt.

Rasmus Danker Danielsen
Foto: Privatfoto

Rasmus Danker Danielsen

Det var en tirsdag, og jeg kan huske, jeg havde haft min nye 5. klasse i fire lange lektioner i streg. Jeg følte mig knækket i mit møde med 24 elleveårige børn. Det kom frygteligt bag på mig. Sådan var jeg jo ikke. Jeg havde store lærerdrømme og en hel del erfaring med børn og unge fra studiejobs, praktikforløb og frivilligt arbejde.

Jeg er nu halvandet år henne i mit første folkeskolelærerjob, men i de første måneder var jeg som mange andre tæt på selv at give op. Jeg ved, hvilke overvejelser man har om at sige op som ny lærer. En konstant stikkende fornemmelse i maven, søvnproblemer, afmagt, overvældende utilstrækkelighed og en selvtillid i opløsning.

Et enormt hav af ansvar

I 2016 viste det sig, at hver sjette nyuddannede lærer stoppede efter maksimum ét år i arbejde. Det bør i sig selv få alle, der vil skolen det bedste, op af stolene. Kigger vi på lærergruppen som helhed, viste en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) i august i år, at hver fjerde lærer oplever stress-symptomer – de er dermed én af de hårdest ramte faggrupper i Danmark, når det kommer til stress.

Det er hovedrystende uambitiøst at overlade udviklingen af de nye lærere til tilfældighederne.

Presset på lærerne er stort generelt, og det understreger kun, at skoleledelse og -forvaltning skal tage ansvar for de nyankomne lærere. Det er hovedrystende uambitiøst at overlade udviklingen af de nye lærere til tilfældighederne. Det kræver ledelse, der forstår, at deres medarbejdergruppe hver dag arbejder med mennesker, følelser og intense relationer. Og som selv er mennesker i det møde.

Det er i snart mange debatindlæg og artikler blevet gjort tydeligt, hvad det er, der overvælder os som nyuddannede lærertalenter, trods vores drømme om at gøre en forskel i skolen. Tiden til forberedelse er ufattelig lille, når alt, vi skal forberede, skal forberedes for første gang. De konstante beslutninger, vi skal tage i en undervisningssituation, fylder os med tvivl – også når vi går hjem. Vores relationer til børnene er intense – særligt når et barn reagerer voldsomt på os. Og vi kigger tomt ind i skærmen efter en lang dag, når en forælder har skrevet en ophidset mail over Intra – for udfordrende forældresamarbejde er ukendt land.

Det enorme hav af ansvar og intensitet får os til at drukne, hvis ingen rækker en hjælpende hånd ud.

Virkningsfulde tiltag

Det er en afgørende ledelsesopgave at tage ansvar for, at den hjælpende hånd bliver rakt ud. Alligevel møder jeg stadig for mange af mine tidligere studievenner, der som nyansatte skolelærere overlades til sig selv på skolerne. En ven sagde et par måneder inde i sin ansættelse nedslået til mig: »Jeg føler, at jeg spurter bag et hurtigkørende tog, som jeg aldrig når at komme på.«

Han havde ikke mødt noget initiativ fra ledelsen, der skulle skærme ham som ny lærer.

Det er snart mange år siden, jeg for første gang hørte om tiltag som færre undervisningslektioner til nyuddannede, mentorordninger, og »pizzamøder« hvert halve år, hvor de nyansatte mødes med ledelsen til en fælles snak om op- og nedture ved starten på skolen.

Tiltagene er ikke svære at komme på - men de er virkningsfulde. For de handler netop om, at de nye lærertalenter bliver skærmet og udfordret i de rette mængder for at udvikle sig videre. Er det ikke en afgørende ledelsesevne inden for alle professioner?

Det kræver systematik og ledelse

Lærerformand Anders Bondo Christensen sagde efter undersøgelsen i 2016, at der skal gøres noget for de nye lærere:

»… det er ikke bare noget, man kan overlade til en tilfældig lærer. Der bliver nødt til at være noget systematik bag

Danmarks Lærerforening skubbede på for at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle komme med initiativer for at skærme de nyansatte lærere. Hvor er arbejdsgruppens resultater henne? Og er de blevet pensum for samtlige af landets skoleledelser og forvaltninger?

Mit håber, at de nyansatte lærere landet over forstår, at de ikke står alene, når de føler sig utilstrækkelige i deres opstart. Jeg håber landets personalerum og lokale tillidsmænd banker i ledelsens bord og insisterer på, at de tager ansvar for deres nyansatte kollegaers udvikling. Og jeg håber inderligt, at landets skoleledelser efterhånden tager dette ansvar på sig, og at de »leder op ad« mod forvaltningerne, hvis de har brug for ressourcer til at sikre, at de kan stå for denne del af deres ledelsesopgave.

Nyuddannede lærere er talenter, derikke skal overlades til sig selv. Det er utilstrækkelig ledelse ikke at tage ansvaret på sig.

Deltag i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden