Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Linda Kastrup / Ritzau Scanpix
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Er skoleområdet vigtigere end daginstitutionsområdet?

På skoleområdet har man klare målsætninger for, hvor stor en andel af lærerne, som skal have den rette uddannelse. Hvorfor er der ingen målsætning for pædagogerne, spørger BUPL's Elisa Rimpler.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Daginstitutionsområdet har fyldt meget i medierne den seneste uges tid. Der er nemlig kommet en ny officiel opgørelsesmetode fra Danmarks Statistik, der viser, hvordan normeringerne og uddannelsesniveauet ser ud i vuggestuer og børnehaver.

Det er en blandet landhandel, når man sammenligner kommunerne. Nogle få kommuner lever akkurat op til BUPL’s minimumsnormering, der hedder en pædagog til tre børn i vuggestuen og en pædagog til seks børn i børnehaven. Til gengæld er der ikke en eneste kommune, der lever op til BUPL’s krav om, at 80 procent af de ansatte i daginstitutionerne skal have en pædagoguddannelse. Her lyder landsgennemsnittet på, at 57 procent af de ansatte i daginstitutionerne er uddannede pædagoger. Det er et meget, meget lavt tal.

Men den lave pædagogandel fik et noget tankevækkende svar fra næstformanden i KL’s Børne- og Undervisningsudvalg Jens Ive (V). Han mener nemlig ikke, at uddannelsesniveauet betyder alverden i vuggestuer og børnehaver:

»Vi har sindssygt velfungerende daginstitutioner i Danmark med dygtige medarbejdere. Om de er pædagoguddannede eller ej er ligegyldigt, det er deres indsats over for børnene, der er det afgørende,« lød det fra Jens Ive i Politiken.

Målsætning for lærere

Først vil jeg da gerne kvittere for, at Jens Ive mener, at daginstitutionerne er velfungerende til trods for de urimelige vilkår, som pædagogerne bliver budt. Men jeg ville gerne høre hans kommentar, hvis han blev forholdt den samme virkelighed på skoleområdet. At det kun var 57 procent af lærerne, der havde en læreruddannelse. Min påstand er, at det vil skabe et ramaskrig i Kommunernes Landsforening.

Det er ikke mange uger siden, at selvsamme KL mente, at 84 procent uddannede lærere i folkeskolen var et kritisk tal. Det tal vidnede om rekrutteringsproblemer. Politisk arbejder man stadig med en målsætning om at hæve andelen af linjefagsuddannede lærere til 95 procent i folkeskolen - for at styrke fagligheden. En lignende målsætning kan vi kun drømme op på daginstitutionsområdet.

Prestige i større børn

Stina Vrang Elias og Rasmus Jønsson skrev for nylig i Jyllands-Posten, at mange politikere mener, at skoleområdet er »finere« end daginstitutionsområdet. At der er mere politisk prestige i de større børn. Vores pædagoger arbejder både i daginstitutioner, skoler og fritidsinstitutioner, og vi kan godt nikke genkendende til en del af de pointer, som nævnes i Jyllands-Posten.

Andelen af uddannede pædagoger er nemlig betydeligt højere på skole- og fritidsområdet. Her er det 73 procent af de ansatte i pædagogiske stillinger, der har uddannelsen som pædagog. En markant forskel fra 57 procent pædagoger til de yngste børn og 73 procent pædagoger til de ældste børn. Det skyldes blandt andet, at skoleledelsen har sværere ved at acceptere, at der er ikke-uddannede på skolerne. Der er en stærkere tradition for, at man anerkender betydningen af uddannelse – både lærere og pædagoger.

Sæt en ambitiøs målsætning

Derfor er mit budskab klart til politikerne: I skal turde sætte en målsætning om 80 procent uddannede pædagoger i daginstitutionerne frem mod 2025. For det er altså ikke ligegyldigt, om fysiklæreren i 8. klasse er uddannet lærer eller medarbejderen i vuggestuen rent faktisk er uddannet pædagog. Hvis pædagogerne skal arbejde målrettet med den nye pædagogiske læreplan i daginstitutionerne, så kræver det en faglig ballast. Tidlig indsats og det gode børneliv handler altså om pædagogik. Ikke pasning.

Så jeg vil gerne opfordre politikerne i kommunerne og på Christiansborg til at smide den sidste rest af pasningsretorik ud med badevanden. Og lad os så få en ambitiøs, langsigtet plan på børneområdet.

Deltag i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden