Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
»Alle er selvfølgelig velkomne i mit klasseværelse, men lad mig passe min lærergerning med at danne og uddanne mine elever, og lad mig trives i folkeskolen,« skriver lærer Jacob Laudrup Høpner.
Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix

»Alle er selvfølgelig velkomne i mit klasseværelse, men lad mig passe min lærergerning med at danne og uddanne mine elever, og lad mig trives i folkeskolen,« skriver lærer Jacob Laudrup Høpner.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Lærer: Kære leder. Hvor blev tilliden af?

Hvilken rolle skal lederen spille i klasselokalet? Skal vedkommende vurdere læreren eller eleverne, observere eller måske endda deltage, spørger lærer Jacob Laudrup Høpner i en replik til Ledelseskommissionens formand.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For nylig skrev formanden for Ledelseskommissionen, Allan Søgaard Larsen, at det ikke i sig selv er et mål, at lærerne skal trives.

Han udtrykker behov for, at skolelederne skal turde tage de »upopulære beslutninger« ude på skolerne. Ligeledes forklarer han, at han sammentænker trivsel hos lærere og elever.

Den tankegang må jeg helt personligt være brølende uenig i. Jeg arbejder som folkeskolelærer, og jeg står hver eneste uge med samlet set over 200 børn foran mig i løbet af mine forskellige lektioner, der spænder over idræt, dansk valgfag og en masse andet.

Jacob Laudrup Høpner, folkeskolelærer
Foto: Privatfoto

Jacob Laudrup Høpner, folkeskolelærer

Jeg er sammen med børnene på min skole virkelig mange timer om ugen, og derfor tillader jeg mig at påstå, at jeg har et indgående kendskab til skolens liv og børnenes hverdag.

Når læreren mistrives

Lad mig male et lille billede: Læreren Thomas kommer ind i sin klasse. Han skal have matematik med 8. klasse, og han er i klassen et par minutter, før lektionen går i gang.

Rune på 14 år ser Thomas komme ind, og siger forsigtigt, »godmorgen«.

»Ja godmorgen!« lyder et lettere fraværende svar fra den 30-årige klasselærer.

»Find jeres ting frem og kom så i gang med opgavesættet fra i går. Vi gennemgår i slutningen af sidste lektion, og jeg sidder her, så I kan selv komme og bede om hjælp!«

Beskeden langes ud bagved hans opslåede skærm, hvor MinUddannelse allerede er åbnet. Thomas taler pænt og roligt, men eleverne forstår godt betydningen. Thomas er presset i dag, og han skal sidde og arbejde.

Eleverne arbejder, opgavesættet er vellavet, og der er gode tekstbokse med forklaring og teori til hver opgave. Børnene lærer matematikken i 8. klasse i dag.

Ovenstående er et eksempel på, hvad der kan være tilfældet, når en lærer mistrives i sit arbejde.

Opgaven løses, ja, for sådan er de fleste lærere. De løser deres opgave, selv om de er pressede. Men det kan næppe kaldes en god undervisning.  Det hele fremgår tydeligt i den valgte læringsplatform, og resultaterne skal nok være til stede.

Men for børnene er det ikke en god skoledag, der begynder på den måde.

Når et menneske presses for hårdt - enten af opgaver, der er for urealistiske i forhold til den tid, der er til rådighed, eller måske på grund af en for hård ledelseskultur med fokus på effektivisering og resultater - ja, så opstår der mistrivsel.

Hvilken rolle skal lederen spille i klasselokalet?

En lærer i mistrivsel har kontakt med måske 200 børn i løbet af en uge. Hvis den lærer ikke har overskud til at være der for børnene, »være den gode relation« og støtte deres udvikling i løbet af skoledagen, så går det direkte ud over børnenes trivsel og udvikling - både psykisk og socialt såvel som fagligt.

Helt personligt har jeg oplevet, at når en leder viser mig tillid, lader mig passe min kerneopgave og fører en god og positivt ladet dialog med mig, så opnår jeg bedre trivsel, og det udmunder i en endnu bedre hverdag og udvikling for børnene.

Jeg vil derfor spørge formanden for Ledelseskommissionen, ganske ydmygt, hvad han forestiller sig, en leder skal have af rolle i et givent klasseværelse.

Skal lederen vurdere læreren eller eleverne?

Skal lederen observere og komme med input til forbedring?

Skal lederen fejlfinde eller måske endda deltage?

Med mindre lederen har et indgående kendskab til min måde at undervise på, min klasses måde at lære på og ligeså, hvordan lærer-elev-relationerne er, så vil både leder, lærer og elever i værste fald komme til at spilde hinandens tid. Naturligvis kan der efterfølgende drøftes fagligt, men det vil aldrig blive en fair sparring, da der vil være et magtforhold mellem parterne, og derfor vil lederen kunne sige, »jeg har ret«, og dét selv om det måske ikke engang er tilfældet.

Ledere skal lede, for det er de gode til. Jeg er ekspert i at undervise, for jeg er folkeskolelærer.

Jeg håber, at min leder fortsat vil vise mig den tillid, jeg oplever i dag, for sådan trives jeg med min klasse.

Alle er selvfølgelig velkomne i mit klasseværelse, men lad mig passe min lærergerning med at danne og uddanne mine elever, og lad mig trives i folkeskolen.

Deltag i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden