Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Hvis lærerne ikke trives, så kan de ikke levere god undervisning, mener Niels Chr. Sauer. Arkivfoto fra 2013, hvor lærerne blev lockoutet.
Foto: Thomas Lekfeldt / Ritzau/Scanpix

Hvis lærerne ikke trives, så kan de ikke levere god undervisning, mener Niels Chr. Sauer. Arkivfoto fra 2013, hvor lærerne blev lockoutet.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Lærernes arbejdsglæde er en del af skolens kerneydelse

Hvis lærerne ikke trives, så kan de ikke levere god undervisning, skriver Niels Chr. Sauer i en replik til Ledelseskommissionens formand.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ledelseskommissionens formand, Allan Søgaard Larsen, mener, at skolelederne generelt mangler modet til at træffe beslutninger, som er upopulære på lærerværelset, idet han påpeger, at det »ikke er et mål i sig selv, at lærernes trives.«

Hvor Allan Søgaard Larsen har opholdt sig de sidste fem år, skal jeg ikke kunne sige, men han kan ikke have tilbragt mange minutter i den danske folkeskole.

Siden Thorning i oktober 2012 ved Folketingets åbning bebudede skolereformen, har de ’forkælede’ læreres trivsel været betragtet som en direkte hæmsko for reformens udfoldelse, og lærerne er blevet kostet rundt i manegen af ledere, der parerer ordrer ovenfra. 7.000 lærere mindre leverer i dag omkring 25 procent mere undervisning, og deres arbejdsvilkår er stærkt forringede.

En af følgerne er, at de unge uddannelsessøgende i den grad er gået i en stor bue udenom lærerarbejdet, og at vi nu for fjerde år i træk producerer ca. 2.000 lærere mindre om året, end der er brug for, mens omkring 17.000 lærere har fravalgt folkeskolen til fordel for grønnere græsgange.

Læreres trivsel er vigtig

Allan Søgaard Larsens opfattelse lyser ikke blot af mangel på opdateret indsigt i skolens faktiske forhold. Han har desuden ikke begrebet, at vel er lærernes trivsel ikke »et mål i sig selv«, men den er en uomgængelig forudsætning for den gode skole.

Det kan vel ikke udelukkes, at man kan være velfungerende som ambulancechauffør i Allan Søgaard Larsens store Falck-firma uden at brænde nævneværdigt for sagen, men folkeskolelærere, der ikke er i stand til at mobilisere synlig arbejdsglæde, kan ganske enkelt ikke levere varen. De kan ikke fange elevernes interesse, indgyde dem tillid til egne muligheder og nære deres lyst til at lære. De burde ideelt set slet ikke undervise børn. Lærernes arbejdsglæde er slet og ret en del af folkeskolens kerneydelse.

Ledere skal tale om praksis

Allan Søgaard Larsen mener i samme moment, at skolelederne i langt højere grad bør være ude i klasserne, hvor de kan »gøre en forskel«. Det er et misforstået synspunkt. Skolelederne skal ganske rigtigt meget mere ud af kontorerne og ud i klasserne, men ikke så meget for at »gøre en forskel« for lærerne.

Det, der foregår i en klasse, er alt for komplekst til, at en leder kan komme ind fra sidelinjen og på stedet stange et par gode staldtips ud til læreren. Lederne kender hverken klassen, læreren, faget eller forældrene ordentligt.

Lederne skal ud i klasserne, javist, men for at lære selv, ikke for at manuducere lærerne. For at tale med lærerne om deres praksis, komme på det rene med, hvad der rent faktisk foregår på den skole, de har det øverste ansvar for, og dermed kunne udnytte skolens menneskelige ressourcer bedst muligt.

Brud på god ledelse

Allan Søgaard Larsen taler om en skoles »output« som en målbar størrelse, idet han mener, at »...målet er, at der skal komme noget ud af det for borgerne og for børnene. Det er det, som alt, man foretager sig, skal måles på«.

Den præmis køber jeg gerne. Men den må nødvendigvis indebære, at det mod, Allan Søgaard Larsen efterlyser, også kommer til udtryk i ledelsens vilje til at gribe i egen barm, når den har dummet sig. Det, der er sket i folkeskolen de sidste fem år, udgør en række eklatante brud på alle regler for god ledelse, og før den erkendelse indfinder sig hos lærernes arbejdsgivere, kommer folkeskolen ikke ud af den dødsspiral, den i dag befinder sig i.

Deltag i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden